Hoppa beint Ý a­alvalmynd
Stjˇrnarrß­i­  |  RÝkisstjˇrn  |  ┌rskur­ir og ßlit  |  Al■ingi  |
 
Stjˇrnarrß­ ═slands    
  ForsÝ­a  
 

  Regluger­ir

me­ breytingum
eftir rß­uneytum
eftir ßrtali
eftir k÷flum Ý safninu
brottfallnar
Leit
 

177/1992
BYGGINGARREGLUGERđ

BYGGINGARREGLUGERđ.

Efnisyfirlit

I. kafli Gildissvi­ regluger­arinnar

II. kafli

 

Stjˇrn byggingarmßla

2.1.

 

Yfirstjˇrn byggingarmßla

2.2.

 

Byggingarnefndir

2.3.

 

SvŠ­isbyggingarnefndir

2.4.

 

Verksvi­ byggingarnefnda

2.5.

 

Verksvi­ byggingarfulltr˙a

 

 

 

III. kafli

 

Byggingarleyfi

3.1.

 

Byggingarleyfisumsˇknir

3.2.

 

A­aluppdrŠttir

3.3.

 

SÚruppdrŠttir

3.4.

 

Byggingarleyfi

3.5.

 

RÚttindi til uppdrßttager­ar

 

IV. kafli

 

Umsjˇn me­ byggingarframkvŠmdum

4.4.

 

┴byrg­ i­nmeistara

4.5.

 

Byggingarstjˇrar

4.11.

 

┌ttektir

4.17.

 

Byggingarvinnusta­ir

 

V. kafli

 

Ytra skipulag, lˇ­ir og vi­horf h˙sa

5.1.

 

Nřting lˇ­a

5.2.

 

Bifrei­astŠ­i

5.3.

 

LeiksvŠ­i barna

5.4.

 

Bifrei­astŠ­i Ý g÷mlum hverfum

5.5.

 

A­gangur frß g÷tu

5.6.

 

Skipting lˇ­a og h˙sa

5.7.

 

HŠ­arlega lˇ­a

5.8.

 

VegghŠ­ h˙sa

5.9.

 

Bil milli h˙sa

5.10.

 

H˙s Ý g÷tulÝnu

5.11.

 

Gir­ing lˇ­a

5.12.

 

Frßgangur lˇ­a

5.13.

 

Frßgangur h˙sa a­ utan

5.14.

 

Sundlaugar, heitir pottar o.fl.

 

 

 

VI. kafli

 

Innra skipulag

6.1.

 

═b˙­ir

6.2.

 

LofthŠ­ir

6.3.

 

Gluggar

6.4.

 

Anddyri, ba­herbergi og salerni

6.5.

 

Kjallaraherbergi og geymslur

6.6.

 

Kyndiklefar

6.7.

 

Ůvottaherbergi

6.8.

 

Sorpgeymslur

6.9.

 

Sorprennur

6.10.

 

H˙s til annarra nota en Ýb˙­ar

6.10.1.

 

Almenn ßkvŠ­i

6.10.2.

 

Samkomuh˙s

6.10.3.

 

Bifrei­ageymslur

6.10.4.

 

Atvinnuh˙snŠ­i

6.10.5.

 

Gripah˙s og ÷nnur h˙s vegna landb˙na­ar

6.10.6.

 

OlÝu- og bensÝnst÷­var og olÝugeymar

6.10.7.

 

Sumarh˙s, vei­ih˙s og ÷nnur ß■ekk h˙s

6.10.7.10.

 

Hjˇlhřsi og tjaldvagnar ß sumarb˙sta­alˇ­um

6.10.8.

 

Almenn tjald- og hjˇlhřsasvŠ­i

6.10.8.3.

 

Svefnhřsi

 

 

 

VII. kafli

 

Efni og ger­ h˙sa

7.0.

 

Almenn ßkvŠ­i

7.1.

 

Jar­vegur og undirst÷­ur

7.2.

 

Efni og bur­arvirki

7.2.5.

 

Timbur

7.2.6.

 

Stßl, stßlvirki og ßlvirki

7.2.7.

 

Sement og steinsteypa

7.3.

 

Bruna■ol

7.3.3.

 

Byggingarhlutar, einangrun og efni til klŠ­ningar

7.3.3.10.

 

Um bruna■ol byggingarhluta og klŠ­ninga

7.4.

 

Hljˇ­vist

7.4.1.

 

Almennt

7.4.2.

 

Hugt÷k og skilgreiningar

7.4.3.

 

MŠlia­fer­ir

7.4.4.

 

Hljˇ­einangrandi hur­ir

7.4.5.

 

Lofthljˇ­einangrun

7.4.6.

 

H÷gghljˇ­einangrun

7.4.7.

 

ËmtÝmi

7.4.8.

 

Hljˇ­stig frß tŠknib˙na­i

7.4.9.

 

Hljˇ­stig frß umfer­

7.4.10.

 

Hljˇ­stig frß fyrirtŠkjum og annarri starfsemi

7.4.11.

 

Hßva­i ß vinnust÷­um

7.5.

 

Hitaeinangrun

7.5.11.

 

Ů÷k og ■akvirki

7.6.

 

Rakaeinangrun

7.6.2.

 

Yfirbor­svatn og ■erril÷gn

7.6.3.

 

Kjallarar og skri­rřmi

7.6.4.

 

Gˇlf ß jar­fyllingu

7.6.5.

 

┌tveggir

7.6.6.

 

Ů÷k

7.6.7.

 

Ba­herbergi, salerni o.fl.

7.7.

 

LoftgŠ­i og loftrŠsting

7.7.6.

 

StŠr­ og ger­ loftrßsa

7.8.

 

Heilbrig­isßkvŠ­i

 

 

 

VIII. kafli

 

TŠknib˙na­ur

8.1.

 

Lei­slur, lagnir og fylgib˙na­ur

8.1.19.

 

Raflagnir

8.1.20.

 

SÝma-, ˙tvarps- og sjˇnvarpslei­slur

8.1.21.

 

Sorprennur og sorpgeymslur

8.2.

 

Stigar, lyftur og veggsvalir

8.2.1.

 

Stigah˙s og stigar

8.2.2.

 

Lyftur

8.2.3.

 

Veggsvalir

 

 

 

IX. kafli

 

Ţmis ßkvŠ­i

9.1.

 

RefsißkvŠ­i

9.2.

 

Leyfisgj÷ld

9.3.

 

┌ttekt

9.4.

 

Gildist÷kußkvŠ­i

 

 

Vi­auki 1

 

I. KAFLI.

GILDISSVIđ REGLUGERđARINNAR.

1.1. Regluger­ ■essi gildir hvarvetna ß landinu.

1.2. ┴kvŠ­i regluger­arinnar eru lßgmarksßkvŠ­i.

Umhverfisrß­uneyti­ getur, ■egar sÚrstaklega stendur ß, veitt sveitarfÚlagi tÝmabundna undan■ßgu frß tilteknum ßkvŠ­um regluger­arinnar, enda hafi hluta­eigandi sveitarstjˇrn sˇtt um slÝka undan■ßgu og skipulagsstjˇrn mŠlt me­ ■vÝ a­ undan■ßgan ver­i veitt.

1.3. Regluger­in gildir um hvers konar byggingar og mannvirki, sem sˇtt er um leyfi fyrir hjß byggingarnefnd eftir gildist÷ku regluger­arinnar, svo og um breytingar ß ■eim.

Umhverfisrß­uneyti­ getur, ef ■÷rf ■ykir, gefi­ ˙t sÚrstakar lei­beiningar um t˙lkun ß einst÷kum greinum regluger­arinnar.

1.4. Undan■egin ßkvŠ­um regluger­arinnar eru ■ˇ:

a) g÷tur, vegir og holrŠsi,

b) dreifikerfi rafmagns, sÝma, vatns og hita,

c) framrŠsluskur­ir,

d) gir­ingar vegna landb˙na­ar,

e) flugvellir,

f) hafnir,

g) virkjanir,

enda sÚu slÝk mannvirki bygg­ Ý samrŠmi vi­ skipulag og ß vegum opinberra a­ila og undir eftirliti sÚrfrŠ­inga. H˙sbyggingar tilheyrandi mannvirkjum ■eim, sem talin eru Ý stafli­um a - b og e - g, skulu ■ˇ hß­ar ßkvŠ­um regluger­arinnar.

1.5. RÝsi ßgreiningur um hvort mannvirki sÚ hß­ ßkvŠ­um regluger­ar ■essarar, sker umhverfisrß­uneyti­ ˙r.

1.6. Sveitarstjˇrnum er heimilt a­ setja Ý sÚrstakri byggingarsam■ykkt fyllri ßkvŠ­i um stjˇrn og me­fer­ byggingarmßla Ý sveitarfÚlaginu, um rÚttindi og skyldur i­nmeistara, byggingarstjˇra og byggingarfulltr˙a, svo og um ÷nnur ■au atri­i sem sam■ykktin tekur til. SlÝk vi­bˇtarßkvŠ­i gilda einungis Ý hluta­eigandi sveitarfÚlagi. Umhverfisrß­uneyti­ sta­festir sam■ykktir samkvŠmt ■essari grein og ÷­last ■Šr gildi ■egar ■Šr hafa veri­ birtar Ý B-deild StjˇrnartÝ­inda.

1.7. Almennt gildir a­ Ýslenskir sta­lar skulu vera lei­beinandi vi­ bygginga- og mannvirkjager­. ┴ ■eim svi­um sem Ýslenskir sta­lar taka ekki til skulu ßkvŠ­i norrŠnna sta­la og ISO-sta­lar vera lei­beinandi.

═ ■eim tilvikum sem ßkvŠ­i var­andi h÷nnun bygginga, byggingarefni, ÷ryggi bygginga, bur­ar■ol, lagnakerfi, hollustuhŠtti, tßkn og skilgreiningar, eru ekki Ý ■essari regluger­ skal uppfylla lßgmarksßkvŠ­i gildandi sta­la sem vÝsa­ er til Ý regluger­inni, sjß ennfremur Vi­auka 1 me­ sta­lalista.

Ůegar sÚrstaklega stendur ß getur byggingarfulltr˙i heimila­ a­ viki­ sÚ frß ßkvŠ­um gildandi sta­la sem vÝsa­ er til Ý regluger­inni. Ůetta er ■ˇ a­eins heimilt ef kr÷fur regluger­arinnar og annarra gildandi sta­la sem regluger­in vÝsar Ý eru uppfylltar og byggingarfulltr˙a ger­ grein fyrir ÷llum frßvikum.

1.8. Ůegar ßkvŠ­i eins sta­als tengjast ßkvŠ­um annars, skal gŠtt samrŠmis me­ tilliti til Ýslenskra a­stŠ­na, s.s. ■egar ßkvŠ­i ßlagssta­als tengjast ßkvŠ­um ■olh÷nnunarsta­als.

1.9. ┴ ■eim svi­um og a­ ■vÝ leyti sem sta­lar taka ekki til, skal vi­ h÷nnun og framkvŠmdir h÷f­ hli­sjˇn af Rb-bl÷­um og ÷­rum sÚrritum sem Rannsˇknarstofnun byggingari­na­arins gefur ˙t, eftir ■vÝ sem vi­ ß.

1.10. Auk ßkvŠ­a um brunavarnir og brunamßl, sem eru tilgreind Ý ■essari regluger­, skal gŠtt ßkvŠ­a regluger­ar nr. 269/1978 um brunavarnir og brunamßl, hÚr eftir nefnd brunamßlaregluger­.

1.11. A­ svo miklu leyti sem ßkvŠ­i var­andi heilbrig­ismßl, mengunarmßl, a­b˙na­, hollustuhŠtti og ÷ryggi ß vinnusta­ eru ekki tilgreind Ý ■essari regluger­, vÝsast Ý l÷g og regluger­ir um ■au efni.

1.12. MŠlieiningar skulu vera Ý samrŠmi vi­ SI-kerfi­ (SystÚme International d'UnitÚs).

II. KAFLI.

STJËRN BYGGINGARM┴LA.

2.1 Yfirstjˇrn byggingarmßla.

2.1.1. Umhverfisrß­uneyti­ fer me­ yfirstjˇrn byggingarmßla, en ■vÝ til rß­uneytis eru skipulagsstjˇrn rÝkisins, Brunamßlastofnun rÝkisins, Hollustuvernd rÝkisins, h˙safri­unarnefnd, h˙snŠ­ismßlastjˇrn rÝkisins, I­ntŠknistofnun ═slands, Nßtt˙ruverndarrß­, Rannsˇknarstofnun byggingari­na­arins, Vinnueftirlit rÝkisins og a­rar stofnanir, er fara me­ mßlefni sem snerta framkvŠmd laga um byggingarmßl.

2.1.2 Umhverfisrß­herra sker ˙r ßgreiningsmßlum, sem upp kunna a­ koma milli sveitarstjˇrnar og byggingarnefndar, en hann skal ß­ur leita umsagnar skipulagsstjˇrnar rÝkisins.

2.1.3. Telji einhver rÚtti sÝnum halla­ me­ ßlyktun byggingarnefndar e­a sveitarstjˇrnar, er honum heimilt a­ skjˇta mßli sÝnu til ˙rskur­ar umhverfisrß­herra innan ■riggja mßna­a frß ■vÝ honum var kunnugt um ßlyktunina.

2.1.4. Umhverfisrß­herra skal kve­a upp ˙rskur­ um ßgreining, sbr. gr. 2.1.3., innan ■riggja mßna­a frß ■vÝ a­ kŠra berst rß­uneytinu, en ß­ur skal hann hafa leita­ umsagnar hluta­eigandi sveitarstjˇrnar (byggingarnefndar) og skipulagsstjˇrnar.

2.2 Byggingarnefndir.

2.2.1. ═ hverju sveitarfÚlagi skal kjˇsa byggingarnefnd ß fyrsta fundi nřkj÷rinnar sveitarstjˇrnar.

2.2.2. Byggingarnefnd skal skipu­ 3, 5 e­a 7 a­alm÷nnum og jafnm÷rgum varam÷nnum, sjß ■ˇ gr.

2.3.2. Um kosningu byggingarnefndar fer eftir ßkvŠ­um sveitarstjˇrnarlaga, sbr. VI. kafla sveitarstjˇrnarlaga nr. 8/1986.

2.2.3. Geti a­alma­ur ekki sˇtt fund, skal hann bo­a e­a lßta bo­a varamann sinn ß fundinn. Ef a­alma­ur fellur frß, flyst brott ˙r sveitarfÚlaginu e­a forfallast varanlega ß annan hßtt, skal varama­ur taka sŠti hans, ■a­ sem eftir er kj÷rtÝmabilsins. Skal ■ß sveitarstjˇrn kjˇsa varamann til sama tÝma. Sama gildir, ef varama­ur flyst burt e­a forfallast varanlega.

2.2.4. Byggingarfulltr˙i e­a sta­gengill hans skal sitja fundi byggingarnefndar, svo og sl÷kkvili­sstjˇri, sbr. gr. 1.1.6. Ý brunamßlaregluger­. Sveitarstjˇrn getur ßkve­i­ a­ a­rir starfsmenn sveitarfÚlags sem fjalla um byggingarmßl, skipulagsmßl, heilbrig­ismßl og brunavarnir, sitji fundi byggingarnefndar me­ mßlfrelsi og till÷gurÚtt.

Sveitarstjˇrn getur ßkve­i­, a­ forma­ur byggingarnefndar, e­a byggingarfulltr˙i Ý umbo­i hans, bo­i formenn jar­anefndar, heilbrig­isnefndar og nßtt˙ruverndarnefndar e­a fulltr˙a ■eirra, til fundar um mßlefni sem borist hafa byggingarnefnd og var­a starfssvi­ ■eirra, sbr. gr. 3.4.8. og 6.10.7.2.

Skipulagsstjˇri rÝkisins, e­a sta­gengill hans, hefur rÚtt til setu ß fundum byggingarnefnda me­ mßlfrelsi og till÷gurÚtt.

2.2.5. Byggingarnefnd skal kosin til fj÷gurra ßra. Nefndin křs sÚr formann og varaformann og ritara ■ar sem ßstŠ­a ■ykir til.

2.2.6. Sß byggingarnefndarmanna, sem elstur er, skal kve­ja nefndina saman til fyrsta fundar og střra fundi hennar, uns forma­ur og varaforma­ur hafa veri­ kosnir. Forma­ur bo­ar fundi byggingarnefndar, ■ˇ getur byggingarnefnd fali­ byggingarfulltr˙a a­ annast fundarbo­un og ritun fundarger­a.

2.2.7. Fundir byggingarnefndar skulu bo­a­ir me­ minnst tveggja sˇlarhringa fyrirvara. A­ jafna­i skal greina frß dagskrß Ý fundarbo­i.

2.2.8. Byggingarnefnd skal halda reglulega fundi, a.m.k. einu sinni Ý mßnu­i, svo fremi a­ erindi liggi fyrir til afgrei­slu. Nefndin ßkve­ur nßnar fundardaga, fundartÝma og fundarsta­.

2.2.9. Byggingarnefnd er ßlyktunarfŠr, ef meirihluti nefndarmanna er mŠttur ß fundi, sbr. gr. 2.2.4.

2.2.10. Fj÷ldi atkvŠ­a rŠ­ur ˙rslitum ß fundum byggingarnefndar. Mßl telst sam■ykkt, ef ■a­ fŠr meirihluta greiddra atkvŠ­a, enda taki meirihluti nefndarmanna ■ßtt Ý atkvŠ­agrei­slu.

N˙ tekur meirihluti nefndarmanna ekki ■ßtt Ý afgrei­slu mßls, og er ■vÝ ■ß fresta­ til nŠsta fundar, en ß ■eim fundi er ÷llum nefndarm÷nnum skylt a­ taka ■ßtt Ý atkvŠ­agrei­slu um mßli­. Komi fram r÷kstudd ˇsk um frestun ß afgrei­slu mßls, er heimilt a­ fresta afgrei­slu ■ess til nŠsta fundar.

2.2.11. Ůegar byggingarnefnd fjallar um mßl, sem var­ar persˇnulega hagsmuni einhvers nefndarmanna e­a einhvern ■eirra, sem sitja fundi hennar, s.s. ef hann hefur gert uppdrßtt e­a sent umsˇkn sem nefndin fjallar um, skal hluta­eigandi vÝkja af fundi me­an mßli­ er afgreitt.

2.2.12. Synji byggingarnefnd byggingarleyfisumsˇkn, skal synjunin r÷kstudd, ef ■ess er sÚrstaklega ˇska­.

2.2.13. Byggingarnefnd skal halda ger­abˇk. Skal Ý ger­abˇk skrß ÷ll ■au erindi, sem l÷g­ eru fram ß fundum nefndarinnar og hva­a afgrei­slu ■au hljˇta.

2.2.14 Heimilt er hverjum fundarmanni a­ lßta bˇka sÚrßlit sitt, sÚ hann ekki sam■ykkur ßlyktun meirihlutans.

2.2.15. ═ lok hvers fundar skulu vi­staddir fundarmenn undirrita fundarger­.

2.2.16. Fundarger­ byggingarnefndar skal leggja fyrir sveitarstjˇrn til sam■ykktar e­a synjunar.

2.2.17. Sam■ykki sveitarstjˇrn ßlyktun byggingarnefndar um byggingarleyfi, ÷­last ßlyktunin gildi ■egar fullnŠgt hefur veri­ ßkvŠ­um IV. kafla byggingarlaga nr. 54/1978.

2.2.18. Hafi sveitarstjˇrn ekki teki­ ßlyktun byggingarnefndar til afgrei­slu innan tveggja mßna­a frß ■vÝ a­ h˙n var ger­, ÷­last h˙n eigi a­ sÝ­ur gildi, enda sÚ fullnŠgt a­ ÷­ru leyti lagaßkvŠ­um og ßkvŠ­um ■essarar regluger­ar og ekki leiki vafi ß ■vÝ, a­ fundarger­ nefndarinnar hafi borist sveitarstjˇrn, formanni hennar e­a framkvŠmdastjˇra.

2.3. SvŠ­isbyggingarnefndir.

2.3.1. Heimilt er sveitarfÚlagi a­ hafa samvinnu vi­ nßgrannasveitarfÚlag e­a sveitarfÚl÷g um kosningu svŠ­isbyggingarnefndar.

2.3.2. Noti sveitarfÚl÷g heimildina Ý gr. 2.3.1., skulu ■au gera me­ sÚr samning um stofnun svŠ­isbyggingarnefndar. ═ samningnum skal m.a. kve­i­ ß um fj÷lda nefndarmanna, um rß­ningu sameiginlegs byggingarfulltr˙a, svo og um hvernig skipta skuli kostna­i af st÷rfum nefndarinnar og byggingarfulltr˙a. Jafnan skal a.m.k. einn fulltr˙i hvers a­ildarsveitarfÚlags eiga sŠti Ý svŠ­isbyggingarnefnd og skal hann kosinn af vi­komandi sveitarstjˇrn.

2.3.3. ┴kvŠ­i kafla 2.2. um byggingarnefndir gilda um svŠ­isbyggingarnefndir, eftir

■vÝ sem vi­ getur ßtt.

2.3.4. ┴lyktanir svŠ­isbyggingarnefndar skal bera undir hluta­eigandi sveitarstjˇrnir, ■.e. sveitarstjˇrn Ý ■vÝ sveitarfÚlagi, ■ar sem bygging e­a mannvirki er, sem ßlyktunin var­ar.

2.4. Verksvi­ byggingarnefnda.

2.4.1. Byggingarnefnd fer me­ byggingarmßlefni sveitarfÚlags e­a sveitarfÚlaga hluta­eigandi umdŠmis, ef um svŠ­isbyggingarnefnd er a­ rŠ­a, undir yfirstjˇrn sveitarstjˇrnar (sveitarstjˇra) og umhverfisrß­uneytis.

2.4.2. Byggingarnefnd hefur umsjˇn me­ ■vÝ, a­ byggt sÚ Ý samrŠmi vi­ skipulag og ßkvŠ­i ■essarar regluger­ar, svo og annarra laga og regluger­a um byggingarmßlefni, sbr. gr. 1.7.-1.11. hÚr a­ framan.

2.4.3. Byggingarnefnd fjallar um byggingarleyfisumsˇknir, sbr. nßnar Ý III. kafla ■essarar regluger­ar.

2.4.4. Sveitarstjˇrn (sveitarstjˇrnir) getur fali­ byggingarnefnd a­ fjalla um og gera till÷gur til sveitarstjˇrnar um skipulagsmßl.

2.4.5. Byggingarnefnd skal gera till÷gur til sveitarstjˇrnar um n÷fn ß g÷tum, torgum, hverfum og bŠjarhlutum.

2.4.6. Sveitarstjˇrn getur fali­ byggingarnefnd stjˇrn nßnar tiltekinna mßla, sem var­a skipulags- og byggingarmßlefni. Sama gildir um sveitarstjˇrnir, sem a­ild eiga a­ svŠ­isbyggingarnefnd.

2.4.7. Byggingarnefnd veitir byggingarstjˇra vi­urkenningu fyrir hvert einstakt verk, er hann tekur a­ sÚr, sbr. gr. 4.5. og 4.6.

Byggingarnefnd veitir i­nmeistara vi­urkenningu skv. IV. kafla, enda hafi hann loki­ meistaraskˇla, e­a hloti­ hli­stŠ­a menntun og sÚ starfandi Ý i­n sinni.

Ůeir sem hafa loki­ sveinsprˇfi eftir 1. jan˙ar 1989 e­a sÝ­ar ■urfa a­ lj˙ka meistaraskˇla til ■ess a­ fß ˙tgefi­ meistarabrÚf og til ■ess a­ byggingarnefnd geti veitt ■eim vi­urkenningu.

Byggingarnefnd skal veita byggingarstjˇrum og i­nmeisturum vi­urkenningu ßn tillits til b˙setu, enda hafi ■eir tilskilda menntun og starfsreynslu.

I­nmeistarar og byggingarstjˇrar skulu undirrita yfirlřsingu um a­ ■eir ßbyrgist, a­ byggingarframkvŠmdir ver­i Ý samrŠmi vi­ sam■ykkta uppdrŠtti og ßkvŠ­i laga og regluger­ar ■essarar.

2.4.8. Byggingarnefnd getur veitt h÷nnu­um, i­nmeisturum byggingarstjˇrum og ÷­rum, sem bera ßbyrg­ ß byggingarframkvŠmdum, ßminningu, ef ■eir brjˇta Ý bßga vi­ ßkvŠ­i laga, regluger­a og sam■ykkta um byggingarmßlefni.

sam■ykkta um byggingarmßlefni.

SÚ um alvarlegt e­a Ýtreka­ brot a­ rŠ­a getur rß­herra svipt h÷nnu­i l÷ggildingu um tiltekinn tÝma e­a fyrir fullt og allt. ┴ sama hßtt getur byggingarnefnd svipt i­nmeistara og byggingarstjˇra vi­urkenningu, sbr. gr. 9.1.4., 9.1.5. og 9.1.6.

2.4.9. BŠjarstjˇrn getur fali­ bŠjarrß­i a­ afgrei­a fundarger­ir byggingarnefndar ß ■eim ßrstÝma sem bŠjarstjˇrnarfundir eru ekki haldnir, sbr. VI. kafla sveitarstjˇrnarlaga nr. 8/1986. Borgarstjˇrn ReykjavÝkur getur me­ sama hŠtti fali­ borgarrß­i fullna­arafgrei­slu ß fundarger­um byggingarnefndar. Sama vald hefur og hreppsnefnd, ■ar sem hreppsrß­ hefur veri­ kosi­.

2.5. Verksvi­ byggingarfulltr˙a.

2.5.1. Sveitarstjˇrn skipar byggingarfulltr˙a a­ fengnum till÷gum byggingarnefndar og

telst hann til fastra starfsmanna sveitarfÚlags.

2.5.2. Byggingarfulltr˙i ß vegum svŠ­isbyggingarnefndar, sbr. gr. 2.3. hÚr a­ framan, skal rß­inn Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i samstarfssamnings, sbr. gr. 2.3.2. og er heimilt a­ fela svŠ­isbyggingarnefnd rß­ningu hans.

2.5.3. Sveitarstjˇrn skal setja byggingarfulltr˙a erindisbrÚf a­ fengnum till÷gum byggingarnefndar, og gera vi­ hann skriflegan rß­ningarsamning.

2.5.4. Byggingarfulltr˙i skal vera arkitekt, byggingarfrŠ­ingur, byggingartŠknifrŠ­ingur e­a byggingarverkfrŠ­ingur.

2.5.5. ═ dreifbřli er heimilt a­ rß­a b˙frŠ­ikandÝdat ˙r tŠknideild b˙na­arhßskˇla Ý st÷­u byggingarfulltr˙a.

2.5.6. Fßist ekki ma­ur Ý st÷­u byggingarfulltr˙a, sem fullnŠgi skilyr­um gr. 2.5.4, e­a 2.5.5. hÚr a­ framan, getur sveitarstjˇrn a­ till÷gum byggingarnefndar (svŠ­isbyggingarnefndar) rß­i­ h˙sasmÝ­ameistara e­a m˙rarameistara til starfsins.

2.5.7. Framangreindir a­ilar skulu hafa a­ minnsta kosti tveggja ßra starfsreynslu, sem byggingarnefnd metur gilda.

2.5.8. Ůeir sem gengdu st÷rfum byggingarfulltr˙a vi­ gildist÷ku byggingarlaga nr. 54/ 1978, skulu hafa rÚtt til a­ gegna starfi sÝnu ßfram, ■ˇtt ■eir fullnŠgi ekki skilyr­um ■eim sem greind eru hÚr a­ framan.

2.5.9. Byggingarfulltr˙i er framkvŠmdastjˇri byggingarnefndar. Hann tekur vi­ umsˇknum um byggingarleyfi og ÷­rum erindum til byggingarnefndar og undirbřr fundi nefndarinnar og mßl, sem ■ar ver­a l÷g­ fram. Hann gengur ˙r skugga um a­ byggingaruppdrŠttir sÚu Ý samrŠmi vi­ skipulag, a­rar reglur og l÷g um byggingarmßl, s.s. regluger­ um brunavarnir, heilbrig­isregluger­, ÷ryggisreglur og uppfylli kr÷fur um a­gengi fatla­ra.

2.5.10. Byggingarfulltr˙i ßritar uppdrŠtti og gefur ˙t byggingarleyfi.

2.5.11. Byggingarfulltr˙i annast eftirlit me­ ■vÝ a­ h˙s og ÷nnur mannvirki sÚu bygg­ Ý samrŠmi vi­ sam■ykkta uppdrŠtti, l÷g og reglur og sÚr um framkvŠmd ß ßkv÷r­unum byggingarnefndar. Sama gildir um ni­urrif og breytingar ß h˙sum og ÷­rum mannvirkjum.

2.5.12. Byggingarfulltr˙i annast ˙ttektir einstakra ■ßtta byggingarframkvŠmda og gefur ˙t vottor­ um byggingarstig ■eirra eftir ■vÝ sem a­ilar ˇska, sbr. ═ST 51.

2.5.13. Byggingarfulltr˙i annast vi­hald og var­veislu uppdrßtta, koma og skjala, sem starfi hans tilheyra, svo og skřrsluger­, s.s. um byggingarframkvŠmdir Ý umdŠmi hans og skřrslur til opinberra a­ila, m. a. til Fasteignamats rÝkisins, skv. 2. mgr. 9. gr. laga nr. 94/1976 um skrßningu og mat fasteigna.

2.5.14. Byggingarfulltr˙i annast nafnmerkingu břla og gatna og t÷lusetningu h˙sa og lˇ­a samkvŠmt ßkv÷r­un byggingarnefndar.

2.5.15. Heimilt er a­ fela byggingarfulltr˙a a­ annast ˙tmŠlingu lˇ­a, sta­setningu og

hŠ­arsetningu nřrra h˙sa og annarra mannvirkja.

2.5.16. Byggingarnefnd og sveitarstjˇrn geta fali­ byggingarfulltr˙a fleiri verkefni ß svi­i skipulags- og byggingarmßla en nefnd hafa veri­ hÚr a­ framan, ef ßstŠ­a ■ykir til.

2.5.17. Byggingarfulltr˙i og starfsmenn hans, svo og byggingarnefndarmenn, skulu jafnan hafa frjßlsan a­gang a­ byggingum, sem veri­ er a­ reisa, rÝfa e­a breyta.

2.5.18. Sveitarstjˇrn (svŠ­isbyggingarnefnd) skipar a­sto­armenn byggingarfulltr˙a, eftir ■vÝ sem ■÷rf krefur, a­ fenginni ums÷gn hans, og starfa ■eir Ý umbo­i hans. A­sto­armenn byggingarfulltr˙a skulu vera sÚrfrˇ­ir um byggingarmßl. Sveitarstjˇrn (svŠ­isbyggingarnefnd) skipar einnig anna­ starfsli­ byggingarfulltr˙a Ý samrß­i vi­ hann.

2.5.19. Byggingarfulltr˙i skal eftir f÷ngum hafa eftirlit me­ ■vÝ a­ vi­hald h˙sa og mannvirkja sÚ vi­hlÝtandi.

2.5.20. SÚ ßsigkomulag h˙ss e­a annars mannvirkis ■annig, a­ hŠtta geti stafa­ af og eigandi (umrß­ama­ur) hefur ekki sinnt ßskorunum byggingarfulltr˙a um ˙rbŠtur innan tilskilins frests, sem ekki mß vera styttri en einn mßnu­ur, getur byggingarnefnd, a­ fengnu sam■ykki sveitarstjˇrnar, lßti­ fjarlŠgja e­a rÝfa mannvirki­ ß kostna­ eiganda (umrß­amanns), en gera skal honum a­vart ß­ur.

2.15.21. N˙ er vi­haldi e­a frßgangi h˙ss e­a annars mannvirkis ßbˇtavant a­ dˇmi byggingarfulltr˙a og skal hann ■ß gera eiganda (umrß­amanni) ■ess vi­vart, og leggja fyrir hann a­ bŠta ˙r ■vÝ sem ßfßtt er innan tilskilins frests.

Sinni eigandi (umrß­ama­ur) ekki ßskorun byggingarfulltr˙a um ˙rbŠtur, getur byggingarnefnd ßkve­i­ dagsektir, ■ar til ˙r ver­ur bŠtt.

III. KAFLI.

BYGGINGARLEYFI.

3.1. Byggingarleyfisumsˇknir.

3.1.1. Hver sß sem ˇskar leyfis til a­ grafa grunn, reisa h˙s e­a breyta ■vÝ e­a notkun ■ess, gera bifrei­astŠ­i e­a ÷nnur ■au mannvirki, sem hafa ßhrif ß ˙tlit umhverfisins og ekki eru undan■egin skv. 1. gr. byggingarlaga nr. 54/1978, sbr. gr. 1.4., skal senda um ■a­ skriflega umsˇkn til hluta­eigandi byggingarnefndar, ßsamt nau­synlegum uppdrßttum og skilrÝkjum, ■ar me­ tali­ skriflegt sam■ykki me­eiganda ef um sameign er a­ rŠ­a.

┴­ur en leyfi er veitt fyrir nřbyggingu, vi­byggingu e­a breytingu ß h˙si Ý ■egar bygg­u hverfi, e­a verulegri breytingu ß notkun h˙ss, skal nßgr÷nnum, sem byggingarnefnd telur a­ hagsmuna eigi a­ gŠta, gefinn kostur ß a­ tjß sig um

fyrirhuga­a framkvŠmd innan mßna­ar. Byggingarnefnd getur ■ˇ veitt lengri frest ef sÚrstakar ßstŠ­ur eru fyrir hendi.

3.1.2. Ekki geta a­rir lagt fram umsˇkn en eigandi, lˇ­arhafa e­a fullgildur umbo­sma­ur hans, og skal umsŠkjandi undirrita umsˇknina eigin hendi.

3.1.3. Umsˇkn skulu fylgja a­aluppdrŠttir Ý fjˇrum eint÷kum, nema anna­ sÚ ßkve­i­, ßsamt byggingarlřsingu var­andi efnisval o.s.frv. SÚ bygging e­a starfsemi sÚrstaks e­lis getur byggingarfulltr˙i krafist ■ess a­ tilteknir sÚruppdrŠttir ßsamt sÚrstakri greinarger­ fylgi me­ umsˇkn. Ennfremur skal fylgja mŠlibla­, er sřni g÷tunafn og n˙mer, afst÷­u h˙ss og lˇ­ar og hŠ­arlegu mi­a­ vi­ g÷tu, eftir ■vÝ sem vi­ ß.

Me­ umsˇkn skal ennfremur fylgja uppdrßttur a­ brunav÷rnum byggingar, skiptingu hennar Ý brunahˇlf og ÷­rum rß­st÷funum gegn bruna. SlÝkur uppdrßttur er hluti a­aluppdrßtta og skal ßrita­ur af byggingarfulltr˙a.

Ůegar um meirihßttar byggingarframkvŠmdir er a­ rŠ­a og ■egar ger­ er krafa um brunah÷nnun byggingar sbr. gr. 7.3.2. Ý byggingarregluger­, skal a­alh÷nnu­ur gera e­a lßta gera sÚrstakan uppdrßtt a­ brunav÷rnum byggingarinnar og senda Ý tvÝriti til Brunamßlastofnunar rÝkisins til sam■ykktar ß­ur en umsˇkn er afgreidd Ý byggingarnefnd.

A­alh÷nnu­i er skylt a­ lßta a­ra h÷nnu­i byggingar, sbr. gr. 3.3.2. og 3.3.5., fß afrit af uppdrßttum a­ brunav÷rnum og a­ annast samrŠmingu sbr. gr. 3.3. og 3.3.1.

Me­ umsˇkn sem var­ar atvinnuh˙snŠ­i skal fylgja ums÷gn Vinnueftirlits rÝkisins.

Me­ umsˇkn sem var­ar byggingu e­a starfsemi sem heilbrig­isnefnd ber a­ hafa eftirlit me­, sbr. heilbrig­isregluger­, ■arf a­ fylgja sam■ykki heilbrig­isnefndar.

3.1.4. Ef bygging e­a starfsemi er sÚrstaks e­lis, getur byggingarnefnd krafist a­ eigandi afli frekari vottor­a e­a umsagna frß ÷­rum stjˇrnv÷ldum eftir ■vÝ sem h˙n telur nau­synlegt.

3.1.5. SÚ um fyrirspurn e­a minni hßttar breytingar a­ rŠ­a, getur byggingarfulltr˙i veitt undan■ßgu hva­ uppdrŠtti snertir.

3.1.6. Ůegar sÚrst÷k ßstŠ­a ■ykir til, getur byggingarnefnd krafist ■ess a­ gert ver­i lÝkan af hluta­eigandi byggingu.

3.1.7. Ůegar sˇtt er um leyfi til breytinga ß h˙si e­a um breytta notkun h˙ss e­a hluta ■ess, getur byggingarfulltr˙i krafist heildarteikninga af h˙sinu.

3.1.8. Ekki mß leyfa byggingar ß svŠ­um ■ar sem vita­ er a­ tjˇn hafi or­i­ af snjˇflˇ­i. Sama gildir um sta­i ■ar sem vita­ er um a­ tjˇn hafi or­i­ af v÷ldum skri­ufalla, grjˇthruns, flˇ­a e­a af v÷ldum annarra nßtt˙ruhamfara. SÚ um sprungusvŠ­i e­a hverasvŠ­i a­ rŠ­a, skal ■ess vandlega gŠtt a­ byggja ekki ofan ß sprungum e­a of nßlŠgt hverum. Veita mß undan■ßgu frß ■essu ßkvŠ­i ef ger­ar eru ÷ryggisrß­stafanir sem byggingarnefnd og Vi­lagatrygging ═slands meta gildar.

3.1.9. Mßlefni sem leggja ß fyrir byggingarnefnd, skulu komin til byggingarfulltr˙a eigi sÝ­ar en viku fyrir fund, nema byggingarnefnd ßkve­i annan frest.

3.1.10. Me­ byggingarleyfisumsˇkn skal fylgja ßritu­ yfirlřsing bur­ar■olsh÷nnu­ar um a­ hann taki a­ sÚr a­ hanna bur­arkerfi sem sÚ Ý samrŠmi vi­ a­aluppdrßtt vi­komandi byggingar.

3.1.11. SŠkja skal um leyfi til byggingarnefndar ef fyrirhuga­ er a­ klŠ­a og/e­a einangra byggingu a­ utan, breyta bur­arvirki vegna endurnřjunar e­a vi­ger­ er fyrirhugu­ ß byggingu sem hefur Ý f÷r me­ sÚr ni­urbrot og endurger­ hluta bur­arvirkis t.d. veggja og svala, sbr. einnig gr. 3.1.1.

Me­ umsˇkn skal m.a. fylgja skrifleg greinarger­ bur­ar■olsh÷nnu­ar um ßstand ■ess bur­arvirkis sem klŠ­a ß.

┴ a­aluppdrŠtti skal sřna ˙tlit byggingar fyrir og eftir breytingu, sbr. einnig gr.3.2.8., og skal m.a. gera grein fyrir ßfer­, lit, efni og stŠr­ klŠ­ningar eftir ■vÝ sem vi­ ß, sjß ennfremur gr. 5.13. ┴ sÚruppdrŠtti skal m.a. gera grein fyrir frßgangi og festingum.

Me­ umsˇkn sem var­ar ni­urbrot og endurger­ bur­arvirkis skulu fylgja sÚruppdrŠttir og ˙treikningar sbr. gr. 3.3.2. og 3.3.4.

I­nmeistarar skulu ßrita uppdrŠtti e­a yfirlřsingu um a­ ■eir taki a­ sÚr umsjˇn me­ framkvŠmdum og ßbyrg­ ß ■eim sbr. gr. 4.2.

Um efni sem notu­ eru til klŠ­ningar, vi­ger­a og yfirbor­sme­h÷ndlunar gilda ßkvŠ­i byggingarregluger­ar, sbr. gr. 7.0.3. og 7.2.7.

3.1.12 Tilkynna skal til byggingarfulltr˙a ■egar sprungu- og/e­a m˙rvi­ger­ er fyrirhugu­ ß ■eim fl÷tum bygginga sem ver­a fyrir ßhrifum ve­urs. Minni hßttar yfirbor­svi­ger­, t.d. vegna undirb˙nings mßlningarvinnu, ■arf ekki a­ tilkynna.

Me­ tilkynningu h÷nnu­ar sem umsjˇn hefur me­ verkinu skal fylgja skrifleg greinarger­ um e­li verksins, hver hafi eftirlit me­ verkinu og hver sjßi um framkvŠmd ■ess.

I­nameistarar sem taka a­ sÚr framkvŠmd slÝkra verka skulu hafa sÚr■ekkingu ß vi­haldsvinnu og ßrita yfirlřsingu um ßbyrg­ sÝna sbr. gr. 4.1., 4.2., 4.4. og 4.4.6.

Um efni sem notu­ eru til vi­ger­a og yfirbor­sme­h÷ndlunar gilda ßkvŠ­i byggingarregluger­ar, sbr. gr. 7.0.3. og 7.2.7.

3.2. A­aluppdrŠttir.

3.2.1. UppdrŠttir skulu ger­ir ß haldgˇ­an pappÝr, vera skřrir og ■annig frß ■eim gengi­ a­ ■eir mßist ekki vi­ geymslu. Vi­ ger­ uppdrßtta skal nota ■au tßkn sem gildandi og lei­beinandi sta­lar gera rß­ fyrir, sbr. gr. 1.7. og Vi­auka 1 me­ gildandi sta­lalista.

3.2.2. Nota skal mßtkerfi ═ST 20 og ═ST 21 eftir ■vÝ sem vi­ ver­ur komi­ og jafnan ■egar um fj÷lbřlish˙s er a­ rŠ­a me­ 4 e­a fleiri Ýb˙­um.

3.2.3. StŠr­ir uppdrßtta skulu vera skv. ═ST 1; A2 (420x594mm), A1 (594x841mm), e­a AO (841x1189mm).

Efst Ý hŠgra horni skal afmarka­ur 70x100mm stˇr reitur til ßritunar fyrir byggingarfulltr˙a.

3.2.4. Uppdrßttur a­ h˙si skal a­ jafna­i vera Ý mŠlikvar­a 1:100 og sřna grunnfl÷t kjallara og allra hŠ­a ■ess, ■versnei­ar h˙ss og lˇ­ar og allar hli­ar. ┴ uppdrßtt skal rita ÷ll helstu mßl Ý metramßli og til hvers nota skal hvert einstakt herbergi og ennfremur nettˇ flatarmßl hvers ■eirra.

Mßlsetja skal byggingu ß a­aluppdrŠtti ■annig a­ unnt sÚ a­ flatarmßls- og r˙mmßlsreikna bygginguna Ý heild og einst÷k herbergi.

═ fj÷lbřlish˙sum skulu Ýb˙­ir merktar Ý samrŠmi vi­ reglur Fasteignamats rÝkisins.

┴ uppdrŠtti skal tilgreina hva­a Ýb˙­um hver sÚrgeymsla e­a stakt herbergi tilheyrir.

┴ uppdrßttum skal sřna fyrirkomulag innrÚttinga Ý eldh˙si, ba­i, svefnherbergjum og stofu, svo og sta­setningu fastra skßpa, sbr. ═ST 22.

Tilgreina skal hŠ­ ß ne­sta gˇlfi mi­a­ vi­ hŠ­arkerfi vi­komandi sveitarfÚlags, en g÷tuhŠ­ ■ar sem hŠ­arkerfi er ekki fyrir hendi.

Ennfremur skal ß uppdrŠtti, er sřnir grunnfl÷t jar­hŠ­ar, gera grein fyrir hŠ­arlegu lˇ­ar eins og h˙n er og eins og Štlast er til a­ h˙n ver­i gagnvart g÷tu og lˇ­um, sem a­ henni liggja.

3.2.5. ┴ uppdrŠtti Ý mkv. 1:500 skal sřna ßttir og afst÷­u ■ess sem sˇtt er um, til a­lŠgra mannvirkja, ennfremur afst÷­u lˇ­ar til gatna og grannlˇ­a, ßsamt ÷llum mannvirkjum, sem fyrir eru e­a hafa veri­ sam■ykkt, Ý minnst 30 metra fjarlŠg­ og skal mßlsetja fjarlŠg­ til ■eirra.

┴ uppdrŠtti skal sřna, hvernig haga skuli a­komu a­ h˙si og lˇ­, leiksvŠ­i barna, bifrei­astŠ­um, grˇ­ri og ÷­ru er var­ar skipulag lˇ­arinnar.

3.2.6: ┴ uppdrŠtti skal rita flatarmßl lˇ­ar og byggingar, svo og samanlagt gˇlfflatarmßl h˙ssins. Ennfremur nřtingarhlutfall mi­a­ vi­ lˇ­arstŠr­, en nřtingarhlutfall er samanlag­ur gˇlffl÷tur deilt me­ lˇ­arstŠr­, sbr. skipulagsregluger­ nr. 318/ 1985.

3.2.7. SÚ um fj÷lbřlish˙s a­ rŠ­a, skal rita skiptiflatarmßl hverrar einstakrar Ýb˙­ar e­a skiptiflatarmßl hverrar sÚreignar, ef um ÷nnur sameignarh˙s en Ýb˙­arh˙s er a­ rŠ­a, svo og sameignarflatarmßl Ý h˙sinu, sbr. ═ST 50. Ůß skal einnig rita heildarr˙mmßl h˙ssins ß uppdrŠtti. Heildarflatarmßls og r˙mmßls innbygg­ra bifrei­ageymslna skal sÚrstaklega geti­ ß uppdrŠtti.

3.2.8. Ef h˙s er Ý samfelldri h˙sar÷­, skal sřna a­lŠgar h˙shli­ar.

Ef um breytingar ß h˙si er a­ rŠ­a, skal ß uppdrŠtti sřna h˙si­ eins og ■a­ lÝtur ˙t, fyrir og eftir breytingu.

3.2.9. ┴ uppdrŠtti skal gera grein fyrir ÷llum ■eim kv÷­um, sem mßli geta skipt Ý sambandi vi­ byggingu ■ß, sem leyfisbei­ni fjallar um, og fyrirhuga­ri starfsemi Ý h˙sinu.

3.2.10. Ůegar um er a­ rŠ­a byggingu fyrir atvinnurekstur, samkomuh˙s e­a annars konar h˙s, sem Štla mß a­ ■urfi mikla raforku, ■ar ß me­al Ýb˙­arh˙s me­ fleiri Ýb˙­um en 24, skal sřna ß uppdrŠtti hvar koma megi fyrir ß lˇ­, e­a Ý h˙si, rafmagnsspennist÷­, er fullnŠgi kr÷fum hluta­eigandi rafmagnsveitu. Heimilt er a­ vÝkja frß ■essu, ef fyrir liggur vottor­ rafmagnsveitunnar um a­ slÝks sÚ ekki ■÷rf.

3.2.11. UmsŠkjendum skal tilkynna skriflega hva­a afgrei­slu mßl ■eirra hafa fengi­

innan viku frß ■vÝ er sveitarstjˇrn afgreiddi mßli­.

3.3. SÚruppdrŠttir.

SÚruppdrŠttir eru uppdrŠttir h÷nnu­ar a­aluppdrßttar, bur­ar■olsh÷nnu­ar og h÷nnu­a tŠknib˙na­ar. ═ ■eim skal gera nßkvŠma grein fyrir mßlsetningum, bur­arvirkjum, frßgangi einstakra byggingarhluta, tŠknib˙na­i og ÷­ru ■vÝ sem nau­synlegt er til ■ess a­ unnt sÚ a­ fullgera byggingu a­ utan og gera hana tilb˙na undir trÚverk, sbr. ═ST 51 um byggingarstig h˙sa.

Skylt er a­ lßta byggingarfulltr˙a Ý tÚ sÚruppdrŠtti, sam■ykkta, samrŠmda og ßrita­a af a­alh÷nnu­i, sbr. gr. 3.3.9. og gr. 3.5.4., ß­ur en ˙ttekt er ger­ ß undirst÷­um, sbr. gr. 3.3.5.

SÚruppdrŠttir eru hß­ir sam■ykki byggingarfulltr˙a og skulu ßrita­ir af honum.

Byggingarfulltr˙a er heimilt a­ veita undan■ßgu frß skilafresti sÚruppdrßtta. ١ skulu ßvallt liggja fyrir hjß byggingarfulltr˙a sam■ykktir og samrŠmdir sÚruppdrŠttir ß­ur en framkvŠmdir hefjast vi­ vi­komandi verk■ßtt.

Byggingarfulltr˙a er ekki heimilt a­ gera ˙ttektir ß byggingum, sbr. gr. 4.11. , nema fyrir liggi sam■ykktir og samrŠmdir sÚruppdrŠttir.

┴ sÚruppdrŠtti skal vÝsa til dagsetningar og n˙mers sam■ykktar byggingarnefndar ß vi­komandi a­aluppdrŠtti.

3.3.1. H÷nnu­ur a­aluppdrßtta skal m.a. sřna ß mßlsettum sÚruppdrßttum Ý mkv. 1:50 e­a stŠrri mkv., allar grunnmyndir, ■versnei­ar og ˙tlit byggingar ■annig a­ byggja megi eftir ■eim. ┴ sÚruppdrßttum skal m.a. sřna fastar innrÚttingar og ni­urhengd loft, sjß ennfremur gr. 3.3.4.

═ sÚruppdrßttum Ý mvk. 1:10 e­a stŠrri mkv., skal h÷nnu­ur a­aluppdrßtta m.a. gera grein fyrir ■vÝ er var­ar frßgang h˙ss a­ utan t.d. frßgangi ■aka, svo sem vi­ br˙nir og kanta, frßgangi ˙tlofta­ra ˙tveggjaklŠ­ninga og ■aka, frßgangi glugga og hur­a, frßgangi lagna sbr. gr. 8.1.8. og 8.1.11., og ÷­ru ■vÝ er var­ar frßgang h˙ss sbr. gr. 3.3.4. og gr. 7.5.9.

3.3.2. H÷nnu­ur bur­arvirkis skal ß sÚruppdrßttum sřna bur­ar■olsuppdrßtt, Ý mkv. 1:50 og/e­a stŠrri mkv., ■ar sem ger­ er nßkvŠm grein fyrir bur­arvirkjum byggingar e­a mannvirkis. Bur­ar■olsuppdrßttum skulu fylgja ˙treikningar ß bur­ar■oli byggingar. BŠ­i uppdrŠttir og ˙treikningar skulu vera Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i byggingarregluger­ar og sta­la og eru hß­ir sam■ykki byggingarfulltr˙a.

Byggingarfulltr˙a er heimilt a­ veita undan■ßgu frß ■vÝ a­ lag­ir sÚu fram bur­ar■ols˙treikningar fyrir einbřlish˙s, parh˙s, ra­h˙s og minnihßttar byggingar. ١ skulu fylgja ˙treikningar ß bur­ar■oli timbur- og mßlmgrindarh˙sa sem eru stŠrri en 60 m2 a­ gˇlffleti.

SÚ um sÚrst÷k e­a vandas÷m bur­arvirki a­ rŠ­a getur byggingarfulltr˙i krafist ■ess a­ annar a­ili en h÷nnu­ur, sem byggingarfulltr˙i vi­urkennir, fari yfir og sam■ykki ˙treikninga og bur­ar■olsuppdrŠtti ß kostna­ byggingarleyfishafa.

3.3.3. ┴ jar­skjßlftasvŠ­um skal fylgja ßkvŠ­um ═ST 13.

3.3.4. Skylt er a­ lßta byggingarfulltr˙a Ý tÚ sÚruppdrŠtti Ý mkv. 1:50 og 1:10 a­ byggingarhlutum, er verulegu mßli skipta var­andi ÷ryggi, s.s. stigum, sv÷lum, svalag÷ngum, skßbrautum og r˙llustigum ßsamt handri­um ■eirra, og a­ lyftum og lyftub˙na­i, sbr. gr. 8.2.1.13., 8.2.1.32.- 39, 8.2.2.8. og 8.2.3.4.

3.3.5. H÷nnu­ir tŠknib˙na­ar skulu gera sÚruppdrŠtti Ý mkv. 1:50 a­ vatnsl÷gn, sl÷kkvil÷gn, hital÷gn, loftrŠstil÷gn, holrŠsal÷gn, ■.m.t. frßrennslislagnir frß ba­i og eldh˙si, rafmagnsl÷gn, brunavi­v÷runarkerfum, sÝmal÷gn og l÷gn fyrir ˙tvarp, sjˇnvarp og dyrasÝma og fer um afgrei­slu ß ■eim eftir regluger­um, sem um ■essi efni fjalla og skulu ■essir uppdrŠttir, svo og a­rir sÚruppdrŠttir liggja fyrir sam■ykktir og samrŠmdir, ß­ur en ˙ttekt er ger­ ß undirst÷­um.

Um lagnir gilda ═ST 62 Mannvirkjateikningar -lagnir- tßkn fyrir tŠki Ý hita- og loftrŠsikerfum, ═ST 65 Frßrennslislagnir Ý j÷r­u, ═ST 67 Vatnslagnir, ═ST 68 Frßveitulagnir Ý h˙sum, ═ST 69.1 Ofnar fyrir mi­st÷­var- og hitaveitukerfi. Hluti 1- Stßlofnar, ═ST 117 Raflagnatßkn, ═ST ISO 4067/1 TŠkniteikningar- lagnir-1. hluti: Teiknitßkn fyrir frßveitu-, neysluvatns-, hita- og loftrŠstilagnir, ═ST ISO 4067/2 TŠkniteikningar -lagnir- 2. hluti: Einf÷ld myndtßkn fyrir hreinlŠtistŠki og ═ST ISO 4067/6 TŠkniteikningar -lagnir- 6. hluti: Teiknitßkn fyrir vatnsveitu- og holrŠsalagnir Ý j÷r­u.

3.3.6. ═ h˙sum ■ar sem skylt er a­ hafa brunavi­v÷runarkerfi samkvŠmt gr. 8.1.20.4 og 8.1.20.5. e­a annan sÚrstakan eldvarnarb˙na­, skal sřna ß sÚrteikningu lagnir fyrir ■ann b˙na­.

3.3.7. Ef ßstŠ­a er til, getur byggingarfulltr˙i veitt skilafrest ß einst÷kum uppdrßttum.

3.3.8. Byggingarfulltr˙i getur krafist ■ess, a­ umsŠkjandi lßti Ý tÚ sÚruppdrŠtti Ý

tilteknum mŠlikvar­a af einst÷kum hlutum mannvirkis og lßti a­ ÷­ru leyti Ý tÚ ■Šr upplřsingar, sem hann telur ■÷rf ß og mßli geta skipt um fyrirhuga­a byggingu, umfram ■ess sem krafist er Ý gr. 3.3. um sÚruppdrŠtti.

3.3.9. Skylt er ■eim, er gerir a­aluppdrßtt, a­ sjß um a­ samrŠmi sÚ milli uppdrßtta af hluta­eigandi byggingu, ■ar ß me­al sÚruppdrßtta og skal hann ßrita ■ß ß­ur en ■eir eru sendir til byggingarfulltr˙a. ═ ■vÝ sambandi ber a­ gŠta ■ess, a­ svo sÚ frß uppdrßttum gengi­, a­ bur­ar■ol ver­i ekki skert frß ■vÝ sem bur­ar■olsuppdrŠttir gera rß­ fyrir, og ßkvŠ­um brunamßlaregluger­ar sÚ fullnŠgt.

3.3.10. Um uppdrŠtti a­ gir­ingum, auglřsingaspj÷ldum og ÷­ru slÝku, skal fara eftir ßkvŠ­um ■essa kafla eftir ■vÝ sem vi­ getur ßtt.

3.4. Byggingarleyfi.

3.4.1. Ëheimilt er a­ hefja byggingarframkvŠmdir, ■ar me­ talinn grunngr÷ft e­a breytingar ß h˙si, nema leyfi byggingarnefndar sÚ fyrir hendi. Byggingarfulltr˙i getur krafist ■ess, a­ ger­ ver­i jar­vegsk÷nnun ■ar sem ßstŠ­a ■ykir til.

3.4.2. Fyrir hvert byggingarleyfi skal grei­a gjald skv. gr. 9.2. og ÷­last byggingarleyfi ekki gildi fyrr en byggingarleyfisgjaldi­ og ÷nnur gj÷ld, er sveitarstjˇrn kann a­ ßkve­a og var­a bygginguna, hafa veri­ innt af hendi.

3.4.3. Ekki mß nota byggingarleyfi fyrr en byggingarmeistarar e­a byggingarstjˇri, ef hann er rß­inn, hafa ßrita­ hina sam■ykktu uppdrŠtti e­a yfirlřsingu um ßbyrg­ sÝna og fengi­ Ý hendur mŠlig÷gn frß byggingarfulltr˙a.

Ennfremur ■urfa a­rir i­nmeistarar a­ ßrita sam■ykkta uppdrŠtti, ß­ur en byrja­ er ß framkvŠmd vi­komandi verk■ßtta. Jafnframt ßritun byggingarmeistara ß sam■ykktan uppdrßtt ■arf yfirlřsingu rafvirkja um a­ hann sjßi um a­ fullnŠgja kr÷fum hluta­eigandi rafveitu hva­ snertir inntakspÝpu Ý grunn og botnpl÷tu fyrir heimtaug.

3.4.4. ┴­ur en byggingarnefnd veitir byggingarleyfi fyrir h˙si, skal h˙n ganga ˙r skugga um, a­ byggingin sÚ Ý samrŠmi vi­ sta­fest a­alskipulag og sam■ykkt deiliskipulag, ef um ■Úttbřli er a­ rŠ­a, sbr. 1. mgr. 4. gr. skipulagslaga nr. 19/1964 og 4. mgr. 9. gr. byggingarlaga nr. 54/1978.

3.4.5. Byggingarleyfi veitir ekki heimild til framkvŠmda, sem brjˇta Ý bßga vi­ skipulag og ßkvŠ­i laga og regluger­a, e­a rÚtt annarra.

3.4.6. Byggingarleyfi fellur ˙r gildi, ef byggingarframkvŠmdir eru ekki hafnar innan 12 mßna­a frß ■vÝ a­ leyfi­ var gefi­ ˙t. ByggingarframkvŠmdir teljast hafnar, ■egar undirst÷­ur hafa veri­ steyptar.

N˙ st÷­vast byggingarframkvŠmdir eitt ßr e­a lengur, og getur byggingarnefnd ■ß fellt ˙r gildi ■ann hluta leyfisins, sem ekki er fari­ a­ nota.

Hafi byggingarframkvŠmdir st÷­vast Ý tv÷ ßr hi­ skemmsta, getur sveitarstjˇrn, a­ fengnum till÷gum byggingarnefndar, me­ sex mßna­a fyrirvara, lagt dagsektir ß byggingarleyfishafa, sbr. gr. 9.1.2., e­a teki­ ˇfullger­ar byggingarframkvŠmdir eignarnßmi skv. l÷gum um framkvŠmd eignarnßms.

Sveitarstjˇrn er heimilt a­ setja strangari ßkvŠ­i en a­ framan greinir um byggingarhra­a Ý byggingarskilmßlum.

3.4.7. ┴­ur en veitt er leyfi til a­ rÝfa e­a fjarlŠgja h˙s e­a anna­ mannvirki, skulu liggja fyrir upplřsingar um hver eigi a­ standa fyrir og bera ßbyrg­ ß verkinu. Byggingarfulltr˙i getur sett nßnari skilyr­i um hvernig a­ slÝku verki skuli sta­i­, ■annig a­ gŠtt sÚ fyllsta ÷ryggis.

┴­ur en byggingarnefnd veitir leyfi til a­ rÝfa h˙s, skal h˙n ganga ˙r skugga um a­ gŠtt hafi veri­ ßkvŠ­a laga um fri­un h˙sa og annarra mannvirkja.

3.4.8. Vi­ h÷nnun og sta­setningu ß byggingum utan ■Úttbřlis skal ■ess sÚrstaklega gŠtt a­ ■Šr falli sem best a­ umhverfi sÝnu a­ mati l÷gbo­inna umsagnara­ila og byggingarnefndar.

Ůegar sˇtt er um leyfi fyrir byggingum ß l÷gbřlum, nřbřlum, gar­yrkjubřlum e­a ÷­rum smßbřlum utan ■Úttbřlis, skal, auk byggingaruppdrßtta, fylgja afst÷­uuppdrßttur, a­ jafna­i Ý mkv. 1:1000, ■ar sem sřndar eru m.a. ■Šr byggingar sem fyrir eru Ý nŠsta nßgrenni og a­komuvegur frß sřslu- e­a ■jˇ­vegakerfi eftir ■vÝ sem slÝku ver­ur vi­ komi­.

Ennfremur skal sřna og gera grein fyrir vatnsbˇli og hvernig frßrennsli og rot■rˇm ver­i fyrir komi­, sbr. ═ST 65 og ═ST 68. SÚ um rafmagn, hitaveitu e­a sÝma a­ rŠ­a, skal einnig gera grein fyrir slÝkum lei­slum og sta­setningu spennist÷­va.

┴­ur en byggingarnefnd veitir leyfi fyrir byggingum utan skipulags, annarra en ß l÷gbřlum me­ hef­bundnum b˙skap, skal liggja fyrir ums÷gn frß jar­anefnd, heilbrig­isnefnd og nßtt˙ruverndarnefnd, ßsamt sam■ykki hluta­eigandi sveitarstjˇrnar og skipulagsstjˇrnar rÝkisins, sbr. 2. mgr. 5. gr. skipulagslaga nr. 19/1964.

SÚ um sÚrstŠtt landssvŠ­i a­ rŠ­a vegna landslags, grˇ­urfars e­a dřralÝfs, skal ßvallt leita umsagnar Nßtt˙ruverndarrß­s ß­ur en byggingar eru leyf­ar ■ar. Jafnan skal leita umsagnar Nßtt˙ruverndarrß­s um bei­nir er var­a skipulagningu sumarb˙sta­ahverfa.

3.4.9. ┴kvŠ­i byggingarregluger­arinnar gilda um verksmi­juframleidd h˙s og mßlmgrindarh˙s eftir ■vÝ sem vi­ ß, m.a. ■arf i­nmeistari sß, er annast uppsetningu h˙ssins, a­ undirrita yfirlřsingu um ßbyrg­ sÝna. Seljandi ber ßbyrg­ ß g÷llum ß verksmi­juframleiddum h˙sum eftir almennum reglum.

Ůegar um er a­ rŠ­a verksmi­juframleidd h˙s (eininga- e­a mßlmgrindarh˙s) og byggingareiningar skulu byggingarfulltr˙ar og byggingarnefndir krefja hluta­eigandi innflytjendur e­a framlei­endur um vottor­ frß Rannsˇknarstofnun byggingari­na­arins og Brunamßlastofnun rÝkisins, um a­ ■au standist ■Šr styrkleika- og gŠ­akr÷fur sem ger­ar eru samkvŠmt gildandi byggingarl÷gum, byggingarregluger­, st÷­lum og brunamßlaregluger­.

3.4.10. Ůegar byggingarleyfi hefur veri­ gefi­ ˙t fyrir nřbyggingu ß skipul÷g­u svŠ­i Ý ■Úttbřli, er sveitarstjˇrn skylt a­ sjß um a­ g÷tur, rafmagn, vatn og holrŠsi sÚu fyrir hendi eftir ■vÝ sem ■÷rf er ß, nema sÚrstakur fyrirvari hafi veri­ ger­ur Ý ˙thlutunar- e­a byggingarskilmßlum.

3.5. RÚttindi til uppdrßttager­ar.

3.5.1. RÚtt til a­ gera a­aluppdrŠtti og sÚruppdrŠtti af h˙sum og ÷­rum mannvirkjum og ßrita ■ß hafa arkitektar, byggingarfrŠ­ingar, tŠknifrŠ­ingar og verkfrŠ­ingar, hver ß sÝnu svi­i, svo og b˙frŠ­ikandÝdatar ˙r tŠknideildum b˙na­arhßskˇla a­ ■vÝ er landb˙na­arbyggingar var­ar, enda hafi framangreindir a­ilar ÷­last tveggja ßra vi­urkennda starfsreynslu ß sÝnu svi­i ■ar af a.m.k. eins ßrs starfsreynslu hÚr ß landi. Ůeir sem hloti­ h÷f­u ■ennan rÚtt ß­ur en byggingarl÷g nr. 54/1978 gengu Ý gildi, halda honum.

3.5.2. RÚttur til a­ gera uppdrŠtti er hß­ur l÷ggildingu, sem umhverfisrß­herra veitir, a­ fenginni ums÷gn hluta­eigandi stÚttarfÚlags og skipulagsstjˇrnar rÝkisins. Ůeir sem gert hafa uppdrŠtti Ý einst÷kum byggingarnefndarumdŠmum fyrir gildist÷ku byggingarlaga nr. 54/1978 halda ■eim sta­bundnu rÚttindum. Ennfremur getur rß­herra veitt ÷­rum en ■eim, er gr. 3.5.1. tekur til, slÝk sta­bundin rÚttindi, a­ fengnum me­mŠlum vi­komandi byggingarnefndar.

3.5.3. Heimilt er a­ samrŠma tv÷ e­a fleiri starfssvi­ var­andi sÚruppdrŠtti fyrir einst÷k mannvirki.

3.5.4. H÷nnu­ur a­aluppdrßtta skv. gr. 3.5.1. skal undirrita ■ß eigin hendi og ber hann fulla ßbyrg­ ß a­ ■eir sÚu Ý samrŠmi vi­ skipulag, l÷g og regluger­ir. Hann skal einnig annast samrŠmingu sÚruppdrßtta eftir ■vÝ sem nau­synlegt er hverju sinni nema ÷­rum hŠfum a­ila sÚ fali­ ■a­ verk.

Sß sem gerir bur­ar■olsteikningar og a­rar sÚrhlutateikningar skal undirrita ■Šr eigin hendi og bera fulla ßbyrg­ ß a­ vi­komandi mannvirki standist ■Šr kr÷fur sem til ■ess eru ger­ar samkvŠmt regluger­ ■essari, enda hafi veri­ fylgt a­ fullu uppdrßttum hans, verklřsingum og skriflegum fyrirmŠlum.

3.5.5. Byggingarfulltr˙um og starfsm÷nnum ■eirra er ˇheimilt a­ gera uppdrŠtti a­ byggingu Ý hluta­eigandi byggingarnefndarumdŠmi, nema sÚrstaklega standi ß, enda hafi byggingarnefnd fyrirfram veitt til ■ess sam■ykki sitt.

3.5.6. Var­veita skal sem ljˇsrit e­a ÷rfilmu a.m.k. eitt eintak af ÷llum sam■ykktum uppdrßttum byggingarmannvirkja (a­aluppdrßttum og sÚruppdrßttum) og ÷­rum h÷nnunarg÷gnum Ý skjalasafni byggingarfulltr˙a.

 

IV. KAFLI.

UMSJËN MEđ BYGGINGARFRAMKVĂMDUM.

4.1. Ůeir meistarar einir mega hafa umsjˇn me­ og bera ßbyrg­ ß byggingarframkvŠmdum, hver ß sÝnu svi­i, sem til ■ess hafa hloti­ vi­urkenningu byggingarnefndar sem Ý hlut ß og fullnŠgja a­ ÷­ru leyti skilyr­um sem sett eru Ý l÷gum og regluger­um einstakra veitustofnana. Byggingarnefnd getur sett sÚrstakar reglur um hva­a skilyr­um meistarar ■urfa a­ fullnŠgja til a­ hljˇta vi­urkenningu, sbr. gr. 2.4.7.

4.2. ┴­ur en framkvŠmdir hefjast, skulu hluta­eigandi meistarar rita ß sam■ykktan uppdrßtt, e­a ß ■ar til ger­ ey­ubl÷­, a­ ■eir taki a­ sÚr umsjˇn me­ framkvŠmdum. Me­ ■eirri ßritun tekur meistari ß sig ■ß ßbyrg­ a­ framkvŠmdir ver­i Ý samrŠmi vi­ sam■ykkta uppdrŠtti, veitt leyfi, l÷g og reglur sem til greina kunna a­ koma.

4.3. Ef meistari hŠttir umsjˇn me­ framkvŠmdum ß­ur en verki er loki­, skal ■a­ tilkynnt til byggingarfulltr˙a. Skal ■ß fara fram ˙ttekt ß ■eim hluta byggingar sem loki­ er og mß ekki halda ßfram framkvŠmdum, fyrr en annar meistari hefur ßrita­ uppdrŠtti og teki­ vi­ framkvŠmdum. Frßfarandi meistari er ■ˇ ßbyrgur fyrir ■eim hluta verksins, sem hann haf­i umsjˇn me­.

4.4. ┴byrg­ i­nmeistara.

4.4.1. H˙sasmÝ­ameistari, sem ßrita­ hefur uppdrßtt, ber m.a. ßbyrg­:

ß allri trÚsmÝ­avinnu vi­ bygginguna,

ß steypumˇtum, svo og ß ÷llum stokkum og g÷tum sem Ý ■au koma,

ß l÷gnum er var­a sjßlfsogandi loftrŠstingu, e­a stokkum, fyrir slÝkar lagnir, sem settir eru Ý steypumˇt, svo og a­ gengi­ sÚ frß ■akrennum og ni­urf÷llum ß vi­urkenndan hßtt, sbr. gr. 4.4.5.,

ß a­ lˇ­ sÚ j÷fnu­ Ý rÚtta hŠ­,

ß frßgangi einangrunar, sem l÷g­ er laus ß pl÷tu e­a Ý grind, og ef h˙n er sett Ý steypumˇt.

Heimilt er a­ h˙sasmÝ­ameistari annist og beri ßbyrg­ ß grunngreftri, sprengingum og fyllingu Ý og vi­ grunn og ■j÷ppun.

4.4.2. M˙rarameistari, sem ßrita­ hefur uppdrßtt, ber m.a. ßbyrg­:

ß grunngreftri og sprengingum,

ß allri steinsteypu, ni­url÷gn hennar, m˙rvinnu og Ýl÷gn gˇlfa, ■.m.t. afrennslisgˇlfa,

ß allri jßrnal÷gn,

ß fyllingu Ý og vi­ grunn og ■j÷ppun hennar,

ß frßgangi ß einangrun, sem lÝmd er ß stein.

4.4.3. PÝpulagningarmeistari, sem ßrita­ hefur uppdrßtt, ber m.a. ßbyrg­:

ß ÷llum frßrennslis- og jar­vatnsl÷gnum, og efstu fyllingu undir og a­ slÝkum l÷gnum, ßsamt ˙tloftun ■eirra og hŠ­arsetningu ni­urfalla,

ß l÷gnum var­andi hitakerfi, heitt og kalt vatn og einangrun slÝkra lagna,

ß uppsetningu hreinlŠtistŠkja og tengingu ■eirra,

ß tengingu ■ak- og svalani­urfalla vi­ frßrennslisl÷gn,

ß a­ rot■rŠr sÚu ger­ar samkvŠmt uppdrßttum,

ß uppsetningu kynditŠkja og eldvarnarb˙na­ar a­ ■vÝ er var­ar hans starfssvi­.

4.4.4. Rafvirkjameistari ber m.a. ßbyrg­ ß uppsetningu kynditŠkja og eldvarnarb˙na­i a­ ■vÝ er verksvi­ hans var­ar og ß hverskonar rafl÷gnum, sbr. regluger­ 264/ 1971 um raforkuvirki og sÚrregluger­ir einstakra rafveitna.

4.4.5. BlikksmÝ­ameistari, sem ßrita­ hefur uppdrßtt ber m.a. ßbyrg­:

ß ■akrennum og ni­urf÷llum bŠ­i frß ■÷kum og sv÷lum,

ß lŠstum e­a lˇ­u­um ■unnpl÷tuklŠ­ningum,

ß l÷gnum er var­a loftveitukerfi bŠ­i sjßlfdragandi og vÚlrŠnu,

ß l÷gnum lofthitakerfa a­ ■vÝ er var­ar hans starfssvi­,

ß a­ gengi­ sÚ frß stjˇrnb˙na­i loftveitukerfa og ß eldvarnarlokum loftveitukerfa.

4.4.6. A­rir meistarar bera ßbyrg­ hver ß sÝnu svi­i eftir ■vÝ sem vi­ ß. Ůannig ber t.d. jßrnsmÝ­ameistari ßbyrg­ ß mßlmgrindarh˙si ß sÝnu verksvi­i, o.s.frv.

I­nmeistarar skulu sŠkja um vi­urkenningu byggingarnefndar sbr. gr. 4.1.

Ef ßgreiningur ver­ur um starfssvi­ i­nmeistara vi­ tilteki­ verk sker byggingarfulltr˙i ˙r, en skjˇta mß ˙rskur­i hans til umhverfisrß­uneytisins.

4.5. Byggingarstjˇrar.

Heimilt er vi­ ger­ hvers mannvirkis a­ hafa einn ßbyrgan a­ila, sem nefnist byggingarstjˇri.

Byggingarnefnd veitir byggingarstjˇrum vi­urkenningu til a­ standa fyrir byggingu hvers einstaks mannvirkis.

SÚ ekki rß­inn sÚrstakur byggingarstjˇri, skal h˙sasmÝ­ameistari e­a annar i­nmeistari, sem byggingarfulltr˙i vi­urkennir, samrŠma framkvŠmdir vi­ bygginguna eftir ■vÝ sem ■÷rf krefur.

Byggingarstjˇri skal ß­ur en byggingarframkvŠmdir hefjast undirrita yfirlřsingu um ßbyrg­ sÝna ß ■ar til ger­ ey­ubl÷­. Me­ ■eirri ßritun tekur byggingarstjˇri ß sig ßbyrg­ gagnvart byggingarnefnd og ÷­rum a­ilum ß ■vÝ, a­ framkvŠmdir allar ver­i Ý samrŠmi vi­ sam■ykkta uppdrŠtti og regluger­ir og l÷g ■ar a­ l˙tandi.

4.6. Byggingarstjˇrar skulu hafa sta­gˇ­a ■ekkingu ß byggingarmßlum, svo sem ˙rlestri teikninga, l÷gum og reglum var­andi byggingar og minnst tveggja ßra starfsreynslu, ■ar af a.m.k. eins ßrs starfsreynslu hÚr ß landi, sem verkstjˇrar vi­ byggingarmannvirki e­a menntun, sem jafngildir henni. Byggingarnefnd getur krafist vottor­a, sem sanni framangreinda hŠfni og starfsreynslu, ß­ur en h˙n veitir byggingarstjˇrum vi­urkenningu. SÚ um sÚrstaklega vandasamt mannvirki e­a byggingu a­ rŠ­a, getur byggingarnefnd gert strangari kr÷fur til hŠfni og starfsreynslu byggingarstjˇra en ella.

4.7. Byggingarstjˇri er framkvŠmdastjˇri byggingarframkvŠmda. Hann rŠ­ur i­nmeistara Ý upphafi verks Ý samrß­i vi­ eiganda e­a sam■ykkir rß­ningu ■eirra. Sama gildir um upps÷gn i­nmeistara. Hann ber ßbyrg­ ß a­ fylgt sÚ l÷gum og reglum um ÷ryggi ß vinnusta­.

Ef byggingarstjˇri segir i­nmeistara upp st÷rfum, ber hann ßbyrg­ ß a­ laun og a­rir kostna­arli­ir hans sÚu greiddir ß­ur en annar i­nmeistari er rß­inn, nema anna­ sÚ teki­ fram Ý samningi ■eirra ß milli. Framangreind ßbyrg­ byggingarstjˇra rřrir ■ˇ ß engan hßtt grei­sluskyldu h˙seiganda. A­ ÷­ru leyti fer um umbo­ byggingarstjˇra og verksvi­ hans gagnvart eiganda byggingarframkvŠmda og i­nmeistara eftir samningum ■eirra.

4.8. Ef byggingarstjˇri, af einhverjum ßstŠ­um, hŠttir umsjˇn me­ framkvŠmdum ß­ur en verki hans er loki­, skal ■a­ tilkynnt byggingarfulltr˙a, og skal ■ß fara fram ˙ttekt ß ■eim hluta byggingar sem loki­ er. Ef ■eir vi­urkenndir meistarar, sem fyrir eru ß verkinu, sam■ykkja a­ taka a­ sÚr ßbyrg­ byggingarstjˇra me­ sam■ykki h˙seiganda, ■arf ekki annar byggingarstjˇri a­ taka vi­. Ef slÝk tilh÷gun er ekki sam■ykkt af meisturum og eiganda, mß ekki halda ßfram framkvŠmdum fyrr en annar byggingarstjˇri hefur teki­ vi­.

Frßfarandi byggingarstjˇri ber ■ˇ fulla ßbyrg­ ß ■eim hlutum, sem ■egar hafa veri­ framkvŠmdir, og samkvŠmt ßkvŠ­um gr. 4.7.

4.9. ┴kvŠ­i gr. 4.5. - 4.8. hagga ß engan hßtt rÚttindum og skyldum byggingari­na­armanna, sveina og meistara, samkvŠmt i­na­arl÷gum nr. 42/1978 og ÷­rum l÷gum og skulu i­nmeistarar undirrita yfirlřsingu sÝna, sbr. gr. 4.2., eigin hendi.

4.10. Byggingarleyfishafa, meisturum e­a byggingarstjˇra er skylt a­ sjß svo um, a­ afla­ sÚ nau­synlegra heimilda Ý sambandi vi­ byggingarframkvŠmdir, eftir ■vÝ sem l÷g og regluger­ir mŠla fyrir.

4.11. ┌ttektir.

Hluta­eigandi byggingarmeistarar e­a byggingarstjˇrar skulu, me­ minnst sˇlarhrings fyrirvara, tilkynna byggingarfulltr˙a um ˙ttektir ß eftirfarandi byggingarstigum:

1. Jar­vegsgrunni, ß­ur en byrja­ er ß mˇtauppslŠtti e­a fyllingu Ý slÝkan grunn.

2. Undirst÷­uveggjum.

3. L÷gnum Ý grunni, ■.m.t. r÷r fyrir rafmagnsheimtaug ß­ur en huli­ er yfir.

4. Raka- og vindvarnarl÷gum.

5. Grunni, ß­ur en botnplata er steypt.

6. Jßrnal÷gnum.

7. Grind, bitum og ■aki, ß­ur en klŠtt er.

8. Frßgangi ß klŠ­ningu ■aka, bŠ­i ˙r timbri og ÷­rum efnum, ■.ß.m. ß neglingu ■akjßrns e­a ÷­rum tilsvarandi frßgangi.

9. Frßgangi ß ystu klŠ­ningu veggja.

10. Hita- og hljˇ­einangrun.

11. Vatns-, frßrennslis- og hital÷gnum og einangrun ■eirra.

12. TŠkjum og b˙na­i loftrŠsi- og lofthitunarkerfa og stokkl÷gnum fyrir slÝkan b˙na­.

13. Loka˙ttekt, ■egar h˙s er fullb˙i­ var­andi frßgang allan ■.ß.m. brunavarnir, sbr. gr. 1.1.7. Ý brunamßlaregluger­.

4.12. Ëheimilt er a­ halda ßfram framkvŠmdum e­a hylja lagnir ßn sam■ykkis byggingarfulltr˙a. Hluta­eigandi meistara e­a byggingarstjˇra er skylt a­ vera ß sta­num, ■egar ˙ttekt ß framangreindum framkvŠmdum fer fram. ═ ■essu sambandi skal byggingarfulltr˙i fylgja ßkvŠ­um ■eirra sam■ykkta og regluger­a, sem til greina koma vi­ hvern hluta verksins.

4.13. Ůegar um er a­ rŠ­a stˇrhřsi e­a meirihßttar mannvirki getur byggingarfulltr˙i krafist ■ess a­ byggjandi rß­i sÚr sÚrstakan eftirlitsmann sem byggingarfulltr˙i vi­urkennir. Einnig getur byggingarfulltr˙i krafist ■ess a­ hluta­eigandi h÷nnu­um sÚ fali­ a­ annast eftirlit me­ ßkve­num hlutum verks, ef um sÚrstaklega flˇkin e­a vandas÷m verk er a­ rŠ­a.

4.14. Byggingarfulltr˙a er heimilt a­ fella ni­ur ˙ttekt ß einst÷kum verk■ßttum hjß i­nmeisturum sem starfa­ hafa Ý hans umdŠmi Ý a.m.k. ■rj˙ ßr samfellt me­ sÚrlega gˇ­um ßrangri. ١ er ekki heimilt a­ fella ni­ur loka˙ttekt sbr. gr. 4.11. tl. 13.

4.15. Ef um sÚrstakar framkvŠmdir er a­ rŠ­a e­a nřja byggingartŠkni sem krefst annarra vi­brag­a Ý ˙ttektum byggingarfulltr˙a en venjulega, er honum heimilt a­ semja um slÝkt hverju sinni vi­ hluta­eigandi i­nmeistara.

4.16. Ef forsendur er var­a bur­ar■ol bygginga (m. a. grunns) breytast ß byggingartÝmanum vegna t.d. frosta, vatnsaga, jar­skjßlfta, eldsvo­a e­a annarra ˇfyrirsÚ­ra atvika, skulu byggingarframkvŠmdir st÷­va­ar og eigi hafnar a­ nřju fyrr en byggingarfulltr˙i heimilar. Sama gildir um byggingarframkvŠmdir, sem af ÷­rum ßstŠ­um hafa st÷­vast og legi­ ni­ri um langa hrÝ­.

4.17. Byggingarvinnusta­ir.

Me­an ß verki stendur, er meisturum og byggingarstjˇrum jafnan skylt a­ hafa til taks ß vinnusta­ eftirrit af sam■ykktum uppdrßttum, ßritu­um af byggingarfulltr˙a e­a starfsm÷nnum hans.

4.18. Meisturum og byggingarstjˇra er skylt a­ sjß um a­ sem minnst hŠtta, ˇ■rifna­ur e­a ÷nnur ˇ■Šgindi stafi af framkvŠmdum og a­ vi­haf­ar sÚu fyllstu ÷ryggisrß­stafanir, eftir ■vÝ sem a­stŠ­ur leyfa. Ůß skulu meistarar og byggingarstjˇri sjß til ■ess a­ vinnusta­ir sÚu merktir me­ g÷tunafni og n˙meri.

4.19. Meisturum og byggingarstjˇra er skylt, ef byggingarfulltr˙i ßkve­ur, a­ sjß svo um a­ hindru­ sÚ umfer­ ˇvi­komandi a­ila um vinnusta­. Ef grunnur stendur ˇhreyf­ur um langan tÝma, getur byggingarfulltr˙i ßkve­i­ a­ hann skuli afgirtur ß fullnŠgjandi hßtt, e­a fylltur ella.

Ef byggingarvinnusta­ur liggur vi­ g÷tu, e­a svo nßlŠgt g÷tu a­ hŠtta geti stafa­ af fyrir vegfarendur, skal afgir­a hann, ■ˇ ■annig a­ ekki hindri umfer­ fˇtgangangdi um g÷tuna.

4.20. Um ger­ og frßgang vinnupalla og ÷ryggisb˙na­ ß byggingarvinnust÷­um skal fari­ eftir l÷gum nr. 46/1980 um a­b˙na­, hollustuhŠtti og ÷ryggi ß vinnust÷­um og reglum settum samkvŠmt ■eim. Byggingarfulltr˙i getur sagt fyrir um ger­ og frßgang vinnupalla og um a­rar ÷ryggisrß­stafanir ß byggingarvinnusta­, ■ar sem hann telur ■÷rf ß.

Byggingarfulltr˙i getur heimila­, a­ brß­abirg­agangstÚtt sÚ sett ˙t Ý akbraut og krafist ■ess a­ hlÝf­ar■ak sÚ sett yfir gangstÚtt ■ar sem honum ■ykir ßstŠ­a til.

4.21. Um me­fer­ eiturefna og annarra hŠttulegra efna skal fara eftir l÷gum nr. 52/1988 um eiturefni og ÷nnur hŠttuleg efni, l÷gum nr. 46/1980 um a­b˙na­, hollustuhŠtti og ÷ryggi ß vinnust÷­um, l÷gum nr. 81/1988 um hollustuhŠtti og heilbrig­iseftirlit og l÷gum nr. 74/1982 um brunavarnir og brunamßl og regluger­um settum samkvŠmt ■essum l÷gum.

4.22. Um me­fer­ sprengiefna og geymslu ß ■eim fer eftir l÷gum nr. 46/1977 um skotvopn, sprengiefni og skotelda og regluger­, sem sett hefur veri­ samkvŠmt ■eim, svo og eftir brunamßlaregluger­.

4.23. Skylt er a­ setja upp h˙snŠ­i ßsamt salerni fyrir starfsmenn ß vinnusta­, samkvŠmt reglum Vinnueftirlits rÝkisins um h˙snŠ­i vinnusta­a. Byggingarfulltr˙i skal segja fyrir um sta­setningu og frßgang slÝkrar a­st÷­u, og ßkve­a hvenŠr h˙n skuli fjarlŠg­. Vi­ minni hßttar byggingarframkvŠmdir og ■ar sem sÚrstaklega stendur ß, getur byggingarfulltr˙i veitt undan■ßgu frß ■essu ßkvŠ­i. SÚ ˇska­ eftir vinnuheimtaug Ý slÝkt h˙snŠ­i, ■arf vi­komandi rafveita a­ sam■ykkja sta­setningu ■ess.

4.24. Ver­i misbrestur ß a­ fylgt sÚ reglum skv. ■essum kafla getur byggingarfulltr˙i, ef a­v÷runum hans er ekki sinnt, st÷­va­ framkvŠmdir uns ˙r hefur veri­ bŠtt.

4.25. Ëheimilt er lˇ­arhafa a­ raska l÷gnum, t.d. vatnsl÷gnum, holrŠsal÷gnum, rafmagns- e­a sÝmak÷plum sem liggja um lˇ­ hans og a­rir nota, nema me­ leyfi vi­komandi stofnana.

 

V. KAFLI.

YTRA SKIPULAG, LËđIR OG VIđHORF H┌SA.

5.1 Nřting lˇ­a.

5.1.1. Hverju h˙si skal a­ jafna­i fylgja ˇbygg­ lˇ­, og fer stŠr­ hennar eftir notkun h˙ssins og skipulagsßkv÷r­unum.

5.1.2. Nřtingarhlutfall skal vera Ý samrŠmi vi­ gildandi skipulag og skipulagsskilmßla, sbr. gr. 3.2.6.

5.1.3. ┴ lˇ­ skal a­ jafna­i koma fyrir leiksvŠ­i barna, bifrei­astŠ­um, bifrei­ageymslum, grˇ­ri og ÷­ru ■vÝ sem ■arf Ý sambandi vi­ notkun h˙ssins.

Ůß skal sÚ­ fyrir grei­ri a­komu sj˙krabÝla a­ a­alinngangi og sorpbÝla a­ sorpgeymslu. Var­andi bj÷rgunarsvŠ­i og a­komu fyrir sl÷kkvili­ vÝsast til gr. 7.6. Ý brunamßlaregluger­.

5.1.4. Ëheimilt er a­ breyta notkun lˇ­a frß ■vÝ sem upphaflega var ߊtla­, nema me­ sam■ykki byggingarnefndar.

5.2. Bifrei­astŠ­i.

5.2.1. Ef ekki er sÚrstaklega ßkve­i­ ß annan veg Ý deiliskipulagi e­a Ý byggingarskilmßlum, skal ß hverri lˇ­ Ýb˙­arh˙ss sÚ­ fyrir a.m.k. einu bifrei­astŠ­i fyrir hverja 75 gˇlfflatarmetra. ١ skal vera a.m.k. eitt bifrei­astŠ­i fyrir hverja Ýb˙­ Ý h˙sinu, sbr. gr. 4.3.8. Ý skipulagsregluger­ nr. 318/1985.

5.2.2. Hverju h˙si, sem Štla­ er til verslunar- e­a annars atvinnurekstrar, skal a­ jafna­i sÚ­ fyrir a.m.k. einu bifrei­astŠ­i ß hverja 25 gˇlfflatarmetra Ý h˙sinu. 1% slÝkra stŠ­a skal vera sÚrstaklega merkt fyrir hreyfihamla­a, ■ˇ aldrei fŠrri en eitt stŠ­i.

5.2.3. Ef um samkomuh˙s er a­ rŠ­a, svo sem kvikmyndah˙s, leikh˙s, fÚlagsheimili e­a ÷nnur slÝk h˙s, skal a.m.k. sÚ­ fyrir einu bifrei­astŠ­i fyrir hver 6 sŠti Ý h˙sinu. 1% slÝkra stŠ­a skal vera sÚrstaklega merkt fyrir hreyfihamla­a ■ˇ aldrei fŠrri en eitt. SÚ um samnotkun bifrei­astŠ­a a­ rŠ­a, mß vÝkja frß kr÷fum ■essum a­ mati byggingarnefndar.

5.2.4. Vi­ opinberar stofnanir, ■jˇnustumi­st÷­var og fj÷lbřlish˙s me­ fjˇrum Ýb˙­um e­a fleiri, skal jafnan gert rß­ fyrir a.m.k. einu sÚrstaklega merktu r˙mgˇ­u bifrei­astŠ­i, sem nŠst inngangi, fyrir hreyfihamla­a.

5.2.5. ═ g÷mlum hverfum mß vÝkja frß kr÷fum um bifrei­astŠ­i a­ mati byggingarnefndar og a­ fengnu leyfi skipulagsyfirvalda.

5.2.6. Ůegar um er a­ rŠ­a annars konar h˙s, ßkve­ur byggingarnefnd fj÷lda bifrei­astŠ­a.

5.2.7. Ger­ bifrei­astŠ­a er hß­ sam■ykki byggingarnefndar og skal sřna fj÷lda bifrei­astŠ­a, fyrirkomulag, tengsl vi­ gatnakerfi­ og ÷nnur mannvirki ■essu tengd ß uppdrŠtti.

5.2.8. Ef um er a­ rŠ­a h˙s til i­na­ar, verslunar o.■.h., skal a­ jafna­i gera rß­ fyrir a­ ferming e­a afferming flutningstŠkja geti fari­ fram ß lˇ­ ■ess.

5.3. LeiksvŠ­i barna.

5.3.1. Hverri Ýb˙­ skal fylgja leiksvŠ­i barna og skal lßgmarksstŠr­ ■ess vera skv. eftirfarandi reglum:

N (32 - N) m2

2

N merkir fj÷lda Ýb˙­a Ý h˙si ß tiltekinni lˇ­. Reglan gildir ■egar N er minna e­a jafnt og 16, en ˙r ■vÝ bŠtist vi­ 1 ferm. fyrir hverja Ýb˙­.

Byggingarnefnd getur veitt undan■ßgu frß ■essari reglu, ef sˇtt er um leyfi til a­ breyta ■egar bygg­u h˙snŠ­i Ý Ýb˙­arh˙snŠ­i Ý fullbygg­u hverfi, enda sÚ slÝk landnotkun Ý samrŠmi vi­ gildandi skipulag.

5.3.2. Vi­ fj÷lbřlish˙s skal leiksvŠ­um a­ jafna­i komi­ ■annig fyrir a­ b÷rnin ■urfi ekki a­ fara yfir svŠ­i, ■ar sem bÝlar aka til a­ komast heiman frß sÚr ß leiksvŠ­in. Sřna skal ß uppdrŠtti hvar leiksvŠ­in eru fyrirhugu­ og hvernig ˙tb˙na­i ■eirra skuli hßtta­.

5.4. Bifrei­astŠ­i Ý g÷mlum hverfum sbr. 5.2.5.

5.4.1. Ef byggingarnefnd telur a­ ekki ver­i komi­ fyrir ß lˇ­ nŠgilegum bifrei­astŠ­um, getur h˙n heimila­ a­ fyrir slÝku ver­i sÚ­ annars sta­ar Ý sama hverfi, sbr. gr. 4.3.8. Ý skipulagsregluger­ nr. 318/1985. Jafnan skal ■ˇ, ■ar sem a­stŠ­ur leyfa, sÚ­ fyrir a.m.k. einu bÝlastŠ­i fyrir fatla­a ß lˇ­ h˙ssins e­a Ý h˙sinu.

5.4.2. Heimilt er sveitarstjˇrn a­ leysa lˇ­arhafa undan kv÷­ um bifrei­astŠ­i, ef hann grei­ir andvir­i ■ess lˇ­arhluta sem ß vantar og skal ■ß andvir­i mi­a­ vi­ ver­mŠti ■eirrar lˇ­ar, sem byggt er ß. A­ jafna­i skal reikna­ me­ 25 m2 fyrir hverja bifrei­. Ef ßgreiningur rÝs um andvir­i milli lˇ­arhafa og sveitarstjˇrnar, skal skori­ ˙r honum me­ mati dˇmkvaddra manna.

5.4.3. Ëheimilt er a­ veita byggingarleyfi, fyrr en endanlega hefur veri­ sami­ um e­a skori­ ˙r hver ver­i framl÷g skv. ■essari grein.

5.4.4. Framl÷gum skv. gr. 5.4.2., skal vari­ til a­ sjß fyrir ■÷rfum ■essum Ý hluta­eigandi hverfi, sbr. gr. 4.3.8. Ý skipulagsregluger­ nr. 318/1985.

5.5. A­gangur frß g÷tu.

5.5.1. Inn ß hverja lˇ­ og baklˇ­ skal vera grei­ur a­gangur frß g÷tu og skal ß uppdrŠtti sřna hvernig honum er haga­.

5.5.2. Gangur gegnum h˙s inn ß baklˇ­ skal vera minnst 1.20 m ß breidd og 2.20 m ß hŠ­, nema Štla­ur sÚ til umfer­ar fyrir bifrei­ar. Ůß skal hann ekki vera mjˇrri en 3.00 m og ekki lŠgri en 2.70 m a­ innanmßli. SlÝkir gangar skulu vera eldtraustir og upplřstir og er ˇheimilt a­ hafa nokkrar hindranir ■ar fyrir umfer­. Ef gangur gegnum h˙s er Štla­ur fyrir umfer­ sorpbifrei­a, skal hann ekki vera lŠgri en 3.80 m a­ innanmßli og 3.0 m brei­ur.

5.6. Skipting lˇ­a og h˙sa.

5.6.1. Ekki mß skipta landi e­a lˇ­ e­a breyta landamerkjum og lˇ­am÷rkum ß annan hßtt nema me­ sam■ykki byggingarnefndar og sveitarstjˇrnar, enda sÚ ■a­ Ý samrŠmi vi­ skipulag.

5.6.2. Ekki mß skipta h˙seign Ý sjßlfstŠ­ar einingar, nema hver hluti um sig fullnŠgi ßkvŠ­um byggingarregluger­ar og annarra sam■ykkta og regluger­a, enda komi til sam■ykki byggingarnefndar og sveitarstjˇrnar. Vottor­ byggingarfulltr˙a ■arf a­ liggja fyrir ß­ur en heimilt er a­ ■inglřsa g÷gnum um slÝka skiptingu.

5.7. HŠ­arlega lˇ­a.

5.7.1. Ekki mß breyta hŠ­arlegu lˇ­ar frß sam■ykktum uppdrŠtti nema a­ fengnu sam■ykki byggingarnefndar.

5.7.2. Lˇ­arhafa er skylt a­ gera fullnŠgjandi rß­stafanir til ■ess a­ yfirbor­svatn af lˇ­ hans valdi ekki tjˇni e­a ˇ■Šgindum ß nßgrannalˇ­ e­a gangstÚtt a­ dˇmi byggingarfulltr˙a.

5.8. VegghŠ­ h˙sa.

5.8.1. VegghŠ­ h˙ss ß hverjum sta­ fer eftir ßkv÷r­un sveitarstjˇrnar og skipulagsyfirvalda.

5.8.2. Ef vegghŠ­ h˙ss er ekki ßkve­in Ý metrum, heldur tilteki­ hve margar hŠ­ir megi byggja, skal, nema ÷­ruvÝsi sÚ sÚrstaklega ßkve­i­, mi­a­ vi­ a­ Ý Ýb˙­arh˙si sÚ hver hŠ­ af gˇlfi og ß anna­ 2.70 m, Ý skrifstofu-, i­na­ar- og verslunarh˙si 3.30 m. Mi­a­ skal vi­ a­ ne­sta hŠ­ verslunarh˙ss sÚ 4.00 m.

5.9. Bil milli h˙sa.

5.9.1. Bil milli tveggja h˙sa mß ekki vera minna en helmingur af samanlag­ri hŠ­ h˙sanna og er ■ß ßtt vi­ hŠstu vegghŠ­ ■eirra ß ■eim hli­um er saman sn˙a, enda sÚ um venjuleg h˙sform a­ rŠ­a. Ůar sem sÚrstaklega stendur ß mß veita undan■ßgu frß ■essum ßkvŠ­um me­ sam■ykki brunamßlastjˇra.

5.9.2. Bil milli h˙sa mß ■ˇ aldrei vera minna en hÚr segir:

a. 10 m, ef bŠ­i h˙sin eru ˇvarin timburh˙s.

b. 8 m, ef um bßrujßrnsklŠdd e­a m˙rh˙­u­ timburh˙s er a­ rŠ­a.

c. 6 m, ef bŠ­i h˙sin eru ˙r steinsteypu.

5.9.3. FjarlŠg­ h˙sa frß lˇ­am÷rkum skal a.m.k. vera 0.5 x hŠ­ h˙ssins, og er ■ß a­ jafna­i ßtt vi­ hŠstu vegghŠ­ ß ■eirri hli­ er a­ lˇ­am÷rkum snřr. SÚ um ˇvenjuleg h˙sform a­ rŠ­a, t.d. bratt e­a efnismiki­ ■ak, skal mi­a vi­ hŠstu hŠ­ h˙ssins, e­a eftir mati byggingarnefndar. SÚ um meiri hßttar byggingar a­ rŠ­a, getur brunamßlastjˇri sett strangari reglur um fjarlŠg­ir, sbr. gr. 1.15. Ý brunamßlaregluger­.

5.9.4. Ekki mß byggja h˙s nŠr lˇ­am÷rkum en hÚr segir:

a. ˇvari­ timburh˙s 5 m.

b. timburh˙s klŠdd me­ bßrujßrni e­a tilsvarandi efni 4 m.

c. steinh˙s 3 m.

Sjß ■ˇ gr. 2.1.2. Ý brunamßlaregluger­.

5.9.5. Ůegar h˙s eru sambygg­, skal ß milli ■eirra vera eldvarnarveggur er uppfylli

kr÷fur um brunavarnir, sbr. brunamßlaregluger­.

5.9.6. SÚ eldvarnarveggur ß h˙si, mß nŠsta h˙s vera Ý ■riggja metra fjarlŠg­ frß ■eirri hli­, enda sÚu ■÷k beggja h˙sanna varin me­ jßrni e­a ÷­ru ßmˇta eldtraustu efni.

5.9.7. Byggingarnefnd getur leyft byggingu bifrei­ageymslna Ý lˇ­arm÷rkum, enda sÚ gŠtt ßkvŠ­a Ý kafla 2 og 3 Ý brunamßlaregluger­.

5.10. H˙s Ý g÷tulÝnu.

5.10.1. H˙s sem standa Ý g÷tulÝnu, vi­ gatnamˇt e­a torg, skulu hornsneidd a.m.k. Ý 2.60 m hŠ­ frß j÷r­, ef horni­ er minna en 135 grß­ur, ■annig a­ 2.50 m sÚu numdir af hvorri hli­ frß horni, enda sÚ sni­lÝnan aldrei styttri en 2.50 m. ┴kve­a mß meiri hornsnei­ingu ef ßstŠ­a ■ykir til.

5.10.2. Byggingarnefnd getur leyft, ■ˇtt h˙s standi Ý g÷tulÝnu, a­ minni hßttar ˙tskot, svo sem gluggar, nßi allt a­ 200 mm ˙t fyrir hana.

5.10.3. Byggingarnefnd getur leyft a­ komi­ sÚ fyrir veggsv÷lum e­a hlÝf­ar■aki ˙t frß h˙shli­, enda sÚ ■a­ a.m.k. 2.60 m frß j÷r­ og vatni veitt frß ■vÝ Ý holrŠsi.

5.10.4. ┌titr÷ppur mega ekki nß ˙t Ý g÷tu e­a gangstÚtt, nema ˇhjßkvŠmilegt sÚ vegna breytinga ß h˙si e­a g÷tu a­ mati byggingarnefndar.

5.10.5. Hur­ir mega ekki opnast ˙t ß g÷tu e­a gangstÚtt og ekki gluggar, nema ■eir sÚu Ý minnst 2.20 m hŠ­ frß j÷r­. ١ skulu hur­ir Ý samkomuh˙sum ßvallt opnast ˙t, sbr. gr. 6.10.2.2.

5.11. Gir­ing lˇ­a.

5.11.1. Ef ma­ur ˇskar a­ gir­a lˇ­ e­a inni ß lˇ­, skal hann leita sam■ykkis byggingarnefndar ß ger­ og frßgangi gir­ingar og lßta Ý tÚ ■Šr upplřsingar er byggingarfulltr˙i telur nau­synlegar, ■.ß.m. uppdrŠtti. Gir­ing mß a­ jafna­i ekki vera hŠrri en einn metri. Hli­ ß gir­ingu mß aldrei opnast ˙t ß g÷tu e­a gangstÚtt.

5.11.2. N˙ er skipulagi svo hßtta­ a­ gir­ing er talin ˇ■÷rf, til lřta e­a rÚtt er tali­ a­ girt sÚ me­ tilteknum hŠtti og getur byggingarnefnd ■ß banna­ gir­ingu lˇ­ar e­a sett sÚrst÷k ßkvŠ­i um ger­ gir­ingarinnar. Ůinglřsa mß ■essum ßkv÷r­unum sem kv÷­ ß hluta­eigandi lˇ­ e­a lˇ­ir.

5.11.3. Skylt er a­ haga ger­ gir­ingar ■annig a­ ekki stafi hŠtta af. Ef gir­ing er til lřta e­a ˇ■rifna­ar e­a ÷­ruvÝsi girt en leyfi stendur til, er byggingarnefnd heimilt, ef eigandi sinnir ekki ßskorun hennar um ˙rbŠtur, a­ lßta lagfŠra hana e­a fjarlŠgja ß kostna­ eiganda.

5.11.4. Ef gir­ing, sem leyfi er fyrir, reynist vera til trafala fyrir umfer­, er byggingarnefnd heimilt a­ lßta fjarlŠgja hana e­a breyta henni eftir ■vÝ sem h˙n telur nau­synlegt, ß kostna­ sveitarsjˇ­s.

5.11.5. Byggingarnefnd getur veitt byggingarfulltr˙a heimild til a­ afgrei­a mßl er snerta gir­ingar og uppsetningu auglřsingaskilta.

5.12. Frßgangur lˇ­a.

5.12.1. Skylt er byggjanda a­ setja lˇ­ h˙ssins Ý rÚtta hŠ­ og fjarlŠgja ■ann uppgr÷ft, sem ekki ■arf til j÷fnunar lˇ­ar, eigi sÝ­ar en ■egar h˙si­ er or­i­ fokhelt.

5.12.2. Skylt er h˙seiganda a­ ganga snyrtilega frß lˇ­ sinni me­ grˇ­ri e­a ß annan hßtt Ý samrŠmi vi­ sam■ykktar teikningar.

5.12.3. Ef nefndin telur, a­ hŠ­arlega og frßgangur lˇ­ar sÚ ˇvi­unandi, e­a a­ hŠtta, ˇ■rifna­ur e­a ˇ■Šgindi stafi af, og eigandi sinnir ekki ßskorun nefndarinnar um ˙rbŠtur, getur h˙n lßti­ framkvŠma ß hans kostna­ ■Šr ˙rbŠtur er h˙n telur nau­synlegar.

5.12.4. Ef grˇ­ur ß lˇ­ veldur ˇ■Šgindum e­a hŠttu fyrir umfer­, getur byggingarnefnd krafist ■ess a­ hann sÚ fjarlŠg­ur eftir ■vÝ sem me­ ■arf. Sama gildir ef grˇ­ur veldur ˇ■Šgindum me­ ■vÝ a­ sker­a verulega birtu Ý Ýb˙­ e­a ß lˇ­. Ëheimilt er a­ breyta grˇinni lˇ­ Ý bÝlastŠ­i nema a­ fengnu sam■ykki byggingarnefndar. Ekki mß fella trÚ sem eru 40 ßra e­a eldri e­a 4 metrar ß hŠ­ e­a hŠrri nema me­ leyfi byggingarnefndar.

5.13. Frßgangur h˙sa a­ utan.

5.13.1. Vanda skal til ˙tlitsh÷nnunar allra bygginga. Byggingarnefnd skal meta ˙tlitsh÷nnun bygginga hva­ var­ar form, hlutf÷ll, efni, liti o.fl.

5.13.2. Ef byggingarnefnd ■ykir sÚrst÷k ßstŠ­a til getur h˙n bundi­ byggingarleyfi ■vÝ skilyr­i, a­ gengi­ ver­i frß h˙si a­ utan me­ tilteknum hŠtti, t.d. me­ ßkve­inni klŠ­ningu e­a tilteknum lit ß ˙tveggjum og ■÷kum.

5.13.3. Ef byggingarnefnd telur a­ ˙tlit h˙ss sÚ mj÷g ˇsnyrtilegt e­a ˇvi­unandi ß annan hßtt, e­a a­ hŠtta, ˇ■rifna­ur e­a ˇ■Šgindi stafi af h˙sinu e­a a­ h˙snŠ­i sÚ heilsuspillandi og/e­a ˇhŠft til Ýb˙­ar a­ mati heilbrig­isnefndar, og eigandi sinnir ekki ßskorun nefndarinnar um ˙rbŠtur, getur h˙n lßti­ framkvŠma ß hans kostna­ ■Šr endurbŠtur er h˙n telur nau­synlegar. Ef h˙si­ er svo hr÷rlegt a­ nefndin telur a­ ekki muni svara kostna­i a­ gera vi­ ■a­, getur h˙n ßkve­i­ a­ ■a­ skuli fjarlŠgt ß kostna­ eiganda, e­a hluti ■ess ef h˙n telur slÝkt fullnŠgjandi, en leita skal ■ˇ fyrst umsagnar h˙safri­unarnefndar.

5.13.4. Vi­ endurnřjun ß ytra byr­i gamalla h˙sa, skal leitast vi­ a­ nota sama e­a ßlÝka efni og upphaflega var nota­. Ef nota ß a­rar klŠ­ningar skal sŠkja um leyfi til byggingarnefndar.

5.14. Sundlaugar, heitir pottar o.fl.

SŠkja skal um leyfi byggingarnefndar fyrir a­ ˙tb˙a e­a byggja sundlaugar, heita potta e­a laugar.

Sundlaugar e­a sß hluti lˇ­ar sem ■Šr eru ß e­a lˇ­in Ý heild skulu girt me­ a.m.k. 0.9 m hßrri gir­ingu, sem lÝtil b÷rn komast ekki Ý gegnum, sbr. gr. 8.2.1.35., og sjßlflokandi hli­i sem lÝtil b÷rn geta ekki opna­.

Heitir pottar ß lˇ­um Ýb˙­arh˙sa og sumarb˙sta­a skulu ˙tb˙nir lŠsanlegu loki til a­ hylja ■ß me­ ■egar ■eir eru ekki Ý notkun e­a ÷­rum ˙tb˙na­i, sbr. 2. mgr. ■essarar greinar, til varnar slysum ß b÷rnum.

Vi­ frßgang ß tj÷rnum ß lˇ­um Ýb˙­arh˙sa skal ■ess gŠtt a­ dřpi sÚ ekki meira en 0.20 m og a­ frßgangur allur sÚ ■annig a­ ÷ryggi barna ver­i sem best tryggt.

Vi­ ger­ og frßgang sundlauga, heitra potta, lauga, og ˙tiba­sta­a skal gŠtt ÷ryggisßkvŠ­a og ■ess sÚrstaklega gŠtt a­ hvergi sÚ hŠtta ß hßlku. SÚu ■au Štlu­ almenningi skal ennfremur gŠtt ßkvŠ­a Ý heilbrig­isregluger­.

Byggingarnefnd getur sett frekari reglur var­andi ÷ryggisrß­stafanir en hÚr eru tilgreindar, telji h˙n ÷ryggi barna e­a annarra ekki tryggt, sbr. einnig gr. 5.12.2. og 5.12.3.

Byggingarnefnd getur veitt byggingarfulltr˙a heimild til a­ afgrei­a umsˇknir um slÝk mßl ß lˇ­um Ýb˙­arh˙sa og sumarb˙sta­a.

 

VI. KAFLI.

INNRA SKIPULAG.

6.1. ═b˙­ir.

6.1.1. ═b˙­ir skulu ■annig hanna­ar, a­ ■Šr sn˙i vel vi­ sˇl og henti sem best til Ýb˙­ar.

┴ teikningum skal ger­ grein fyrir vŠntanlegri innrÚttingu og hvernig unnt sÚ a­ koma fyrir nau­synlegustu h˙sg÷gnum ß hagkvŠman hßtt.

═ hverri Ýb˙­ skal vera lŠsanlegur skßpur fyrir lyf og ÷nnur hŠttuleg efni.

Til ■ess a­ vistarvera teljist l÷gleg Ýb˙­ skal ■ar vera, auk Ýb˙­arherbergis sem sÚ a­ minnsta kosti 18 m2 a­ stŠr­, eldh˙s, ba­herbergi, salerni og geymsla.

═ fj÷lbřlish˙sum me­ 6 Ýb˙­um e­a fleiri skal a.m.k. ein Ýb˙­ ß jar­hŠ­ h÷nnu­ ■annig a­ h˙n henti ■÷rfum hreyfihamla­ra.

6.1.2. Eldh˙s skal ekki vera minna en 7 m3 nema um sÚ a­ rŠ­a Ýb˙­, er sÚ 50 m2 e­a minni, ■ß nŠgir a­ hafa eldh˙skrˇk Ý stofu.

┴ eldh˙si skal jafnan vera opnanlegur gluggi. Byggingarnefnd getur ■ˇ leyft eldh˙s ßn glugga, ef ■annig hagar til a­ eldh˙s er hluti af stofu e­a bor­stofu og ■annig frß gengi­ a­ tryggt sÚ a­ nŠgileg dagsbirta ver­i Ý eldh˙si og nŠgilega vel sÚ­ fyrir loftrŠsingu ˙r eldh˙si. (LoftrŠsing upp ˙r ■aki e­a vÚlrŠn loftrŠsting.)

6.1.3. ═b˙­arherbergi telst hvert ■a­ herbergi sem nota­ er til daglegrar vistar fyrir fˇlk. Ekkert Ýb˙­arherbergi mß vera mjˇrra en 2.20 metrar og ekki minna en 7 m2 a­ flatarmßli. ═ hverri Ýb˙­ skal a.m.k. eitt herbergi vera 18 m2 e­a stŠrra.

6.1.4. Ekki mß hafa svefnherbergi hvort inni af ÷­ru, nÚ heldur mß a­koma a­ ÷­rum Ýb˙­arherbergjum vera Ý gegnum svefnherbergi.

6.1.5. Ekki mß gera Ýb˙­ Ý kjallara, en ■a­ telst kjallari ■egar gˇlf er undir yfirbor­i jar­vegs ß alla vegu.

6.1.6. Byggingarnefnd getur leyft Ýb˙­ ß jar­hŠ­, ef meginhluti hennar snřr mˇti su­austri, su­ri e­a vestri, enda sÚ gluggahli­ Ýb˙­arinnar ekki ni­urgrafin.

6.1.7. Byggingarnefnd getur sett sÚrst÷k ßkvŠ­i um frßgang ß grunnum og gˇlfum, ■ar sem Ýb˙­ir eru leyf­ar ß jar­hŠ­ e­a Ýb˙­arherbergi Ý kjallara.

6.1.8. Ekki mß skipta Ýb˙­, nema hvor hlutinn um sig fullnŠgi ßkvŠ­um byggingarregluger­ar og annarra sam■ykkta og regluger­a, enda komi til sam■ykki byggingarnefndar.

6.1.9. Frßgangur veggja, lofta og gˇlfa skal vera ■annig a­ uppfyllt sÚu ßkvŠ­i um hljˇ­einangrun, hitaeinangrun og rakaeinangrun sbr. gr. 7.4., 7.5. og 7.6. Auk ■ess skulu vera m÷guleikar ß hŠfilegri upphitun Ý hverju Ýb˙­arherbergi.

6.2. LofthŠ­ir.

6.2.1. ═ fj÷lbřlish˙sum skal hŠ­ af pl÷tu og ß (salarhŠ­) vera minnst 2.70 m, sbr. ═ST 21. LofthŠ­ Ý fullfrßgengnum Ýb˙­arherbergjum skal a­ jafna­i ekki vera minni en 2.40 m a­ innanmßli.

6.2.2. ═ ■akherbergjum og kvistherbergjum mß me­alhŠ­ vera 2.10 m, enda sÚ lofthŠ­in 2.30 m Ý a­ minnsta kosti ■ri­jungi herbergisins. ═ einst÷kum herbergjum Ýb˙­a mß lofthŠ­ fara ni­ur Ý 2.20 m, enda sÚ me­allofthŠ­ Ýb˙­arinnar a.m.k. 2.30 m.

6.2.3. ═ einbřlis-, tvÝbřlis- og ra­h˙sum skal me­allofthŠ­ ekki vera minni en 2.30 m a­ innanmßli, nema Ý ■akherbergjum, sjß gr. 6.2.2.

6.2.4. ═ ■vottaherbergjum, geymslum, kyndiklefum o.■.h. h˙snŠ­i skal lofthŠ­ a­ jafna­i ekki vera minni en 2.10 m.

6.3. Gluggar og hur­ir.

6.3.1. ┴ hverju Ýb˙­arherbergi skal vera opnanlegur gluggi. Samanlag­ur glerfl÷tur hvers herbergis skal ekki vera minni en sem svarar til 1/10 af gˇlffleti ■ess, nema um ofanbirtu frß ■akglugga sÚ a­ rŠ­a. ١ skulu gluggar Ýb˙­arherbergja ekki vera minni en 1 m2. Sama ß vi­ um eldh˙s, nema ■egar opi­ er milli stofu og eldh˙ss, ■ß reiknast stofa og eldh˙s (eldh˙skrˇkur) sem eitt herbergi vi­ ßkv÷r­un gluggastŠr­a.

Um stŠr­ glugga ß ÷­rum vistarverum en Ýb˙­arherbergjum fer eftir mati byggingarnefndar. ═b˙­ir Ý fj÷lbřlish˙sum skulu jafnan hafa a.m.k. tvŠr gluggahli­ar, nema um Ýb˙­ir 50 m2 e­a minni sÚ a­ rŠ­a, enda sn˙i ■Šr Ý su­lŠga ßtt.

Tv÷falt gler skal vera Ý ÷llum gluggum Ýb˙­arherbergja, en a­ jafna­i ■refalt (e­a tv÷falt gler sambŠrilegt ■vÝ a­ einangrunargŠ­um), ef samanlag­ur gluggafl÷tur Ýb˙­ar er meiri en 20% af gˇlffleti hennar, sbr. gr. 7.5.3. ═ gluggum verslana er heimilt a­ hafa einfalt gler, s÷mulei­is Ý gluggum ˇupphita­s h˙snŠ­is.

6.3.2. Vi­ h÷nnun glugga skal h÷f­ hli­sjˇn af ═ST 40 og ═ST 41.

Gluggamßl skulu a­ jafna­i standa ß heilum tug sentimetra, sbr. ═ST 20.

6.3.3. ═ svefnherbergisdeildum skulu jafnan vera bj÷rgunarop, sbr. gr. 9.3.1. Ý brunamßlaregluger­. Hverfigluggar mega ekki vera lŠgra frß gˇlfi en einn metra og fast op ekki meira en 120 mm. Íryggiske­ja e­a krˇkur skal a­ jafna­i vera fyrir ofan gluggann.

6.3.4. ═ Ýb˙­arh˙sum, sem eru meira en ein hŠ­, skal komi­ fyrir ÷ryggiske­ju e­a ÷­rum jafngˇ­um b˙na­i ß ■eim opnanlegu gluggum sem b÷rnum gŠti annars stafa­ hŠtta af. Skulu slÝkir opnanlegir gluggar ekki hafa stŠrra fast op en 120 mm.

6.3.5. ┌tidyrahur­ir og hur­ir Ý opinberum byggingum og ■jˇnustumi­st÷­vum skulu vera a.m.k. 0.9 m brei­ar og 2.0 m hßar.

Hur­ir ß Ýb˙­arherbergjum skulu vera a.m.k. 0.8 m brei­ar og 2.0 m hßar.

6.3.6. ═ Ýb˙­um ß jar­hŠ­ og Ý ÷­rum Ýb˙­um, sem Štla­ er a­ fullnŠgja kr÷fum fyrir hreyfihamla­a, skulu allar hur­ir vera a.m.k. 0.9 m brei­ar og ■annig ˙r gar­i ger­ar a­ fˇlk Ý hjˇlastˇl geti opna­ ■Šr. SlÝkar Ýb˙­ir skulu ekki hafa hŠrri ■r÷skulda en 25 mm og a­ ÷­ru leyti hanna­ar Ý samrŠmi vi­ reglur Ý Rb-bl÷­um nr. (E2) 101 og 201.

6.3.7. Heimilt er a­ gera ■akglugga, ef ■a­ sker­ir ekki um of bur­ar■ol ■aksins. Skulu ■eir jafnan sřndir ß uppdrßttum. Ëheimilt er a­ innrÚtta Ýb˙­ Ý ■akrřmi ■ar sem eing÷ngu er um ■akglugga a­ rŠ­a.

6.3.8. Heimilt er a­ gera kvisti ß h˙sum. ١ skal samanl÷g­ lengd kvists e­a kvista aldrei vera meiri en 2/3 af h˙shli­inni.

Kvistir ß sambygg­um h˙sum skulu a­ jafna­i ekki vera nŠr lˇ­am÷rkum en 1.50 m. Vi­ ger­ kvista skal jafnan gera vi­eigandi rß­stafanir til eldvarna. Ůegar ger­ir eru kvistir ß g÷mul h˙s, skal ■ess sÚrstaklega gŠtt a­ ■eir falli vel a­ h˙sinu hva­ ■akform, gluggasetningu og efni snertir.

6.3.9. Ůegar endurnřja­ir eru gluggar Ý g÷mlum h˙sum skal ■ess gŠtt a­ nřju gluggarnir breyti ekki upprunalegu svipmˇti h˙ssins.

6.3.10. Ekki mß byggja stŠrri Ýb˙­arh˙s ˙r timbri en 300 m2, ef h˙si­ er ein hŠ­, en 150 m2, sÚ ■a­ tvŠr hŠ­ir. Ekki mß hafa sjßlfstŠ­a Ýb˙­ ß efri hŠ­ timburh˙ss.

═ Ýb˙­arh˙sum ˙r timbri skulu jafnan vera lekastraumsrofar, sbr. gr. 9.4. Ý brunamßlaregluger­.

6.3.11. ═ byggingum ■ar sem um stˇra glerfleti er a­ rŠ­a Ý ■÷kum, e­a ■ar sem byggt er yfir g÷ngug÷tur e­a torg, skal nota plastefni e­a ÷ryggisgler sem Rannsˇknarstofnun byggingari­na­arins e­a ÷nnur ˇhß­ rannsˇknarstofnun vi­urkennir. Undan■egin ßkvŠ­i ■essu eru grˇ­urh˙s sem eing÷ngu eru notu­ til rŠktunar.

═ gler Ý ■akfl÷tum ˙tbygginga, vi­bygginga, yfirbygginga, ofanljˇsa o.■.h. ■ar sem hŠtta er talin ß hruni frß hŠrra liggjandi byggingarhlutum ni­ur ß gleri­ skal einnig nota ÷ryggisgler e­a plastefni.

Plastefni sem nota­ er Ý ■÷k er hß­ sam■ykki Brunamßlastofnunar rÝkisins.

6.4. Anddyri, ba­herbergi og salerni.

6.4.1. ═ hverri Ýb˙­ skal vera anddyri, ekki minna en 1.3 m ß hvorn veg, me­ ˇhindru­um a­gangi a­ ˙tidyrum, stigagangi, svalagangi e­a stigah˙si.

6.4.2. Sřna skal ß uppdrŠtti fj÷lbřlish˙sa hvar Ý a­alanddyri megi koma fyrir dyrasÝma og pˇstkassa.

6.4.3. Hverri Ýb˙­ skal fylgja a.m.k. eitt herbergi me­ vatnssalerni og handlaug. Skal ■a­ ekki vera minna en 4.0 m2 a­ gˇlfflatarmßli og ■annig ˙r gar­i gert a­ ■a­ henti einnig hreyfih÷mlu­um. Ennfremur skal fylgja ba­herbergi e­a ba­klefi ■ar sem komi­ sÚ fyrir ba­tŠkjum, a.m.k. steypiba­i og handlaug, nema ba­ og salerni sÚ haft Ý sama herbergi. ═ ba­herbergjum skal vera gˇlfni­urfall og gˇlf vatnsheld.

6.4.4. A­koma a­ salerni mß ekki vera beint ˙r stofu, eldh˙si e­a bor­stofu, nema Ý Ýb˙­um sem eru 50 m2 e­a minni.

6.4.5. ═ Ýb˙­um ß jar­hŠ­, sem Štla­ er a­ fullnŠgja kr÷fum fyrir hreyfihamla­a, svo og Ý ÷­rum Ýb˙­um sem Štla­ er a­ fullnŠgja ■essum kr÷fum, skulu salerni og ba­herbergi h÷nnu­ Ý samrŠmi vi­ reglur Ý Rb-bla­i nr. (E2) 201. A­koma a­ ■esskonar Ýb˙­um og innrÚtting skal vera ■annig h÷nnu­ a­ ■Šr henti fˇlki Ý hjˇlastˇl, sbr. Rb-bl÷­ nr. (E2) 101 og 201.

6.4.6. Ůannig skal gengi­ frß gufuba­stofu a­ einangrun sÚ fullnŠgjandi gagnvart hita og raka. LoftrŠsing skal vera nŠgjanleg og ■annig gengi­ frß dyraumb˙na­i a­ au­velt sÚ a­ komast ˙t.

6.5. Kjallaraherbergi og geymslur.

6.5.1. Heimilt er a­ gera einst÷k Ýb˙­arherbergi Ý kjallara, ef gˇlf hans er eigi meira ni­urgrafi­ en 500 mm vi­ gluggahli­ og h˙n eigi nŠr g÷tu en 3 m og lofthŠ­ a.m.k. 2.30 m.

6.5.2. Hverri Ýb˙­ skal fylgja loftrŠst geymsla ekki minni en 6 m2. Ůegar um er a­ rŠ­a h˙s, sem er meira en ein Ýb˙­, skal sřnt ß uppdrŠtti, hva­a kjallaraherbergi og sÚrgeymslur fylgja hverri Ýb˙­ og tiltaka stŠr­ ■eirra.

SÚ Ýb˙­in 50 m2 e­a minni e­a ■ar sem sÚrstaklega stendur ß, getur byggingarnefnd heimila­ a­ sÚrgeymslur sÚu a­eins 4 m2.

6.5.3. ═ fj÷lbřlish˙sum skal jafnan komi­ fyrir hŠfilega stˇrri sameiginlegri geymslu fyrir barnavagna, rei­hjˇl, sle­a o.■.h. Ennfremur skal sÚ­ fyrir sameiginlegu tˇmstundaherbergi og leikherbergi barna. Ůetta sameiginlega rřmi skal a­ jafna­i ekki vera minna en 2 m2 ß Ýb˙­.

6.5.4. Ůegar komi­ er fyrir sameiginlegri geymslu fyrir barnavagna, rei­hjˇl o.s.frv., sbr. gr. 6.5.3., mß vÝkja frß ßkvŠ­um gr. 6.5.2., ■ˇ ■annig a­ sÚrgeymsla ver­i aldrei minni en 4 m2 fyrir hverja Ýb˙­.

6.6. Kyndiklefar.

Um kyndiklefa, reykhßfa, eldstŠ­i o.fl. vÝsast til kafla 8 Ý brunamßlaregluger­.

6.6.1. Kyndiklefar skulu vera vi­ ˙tvegg me­ opnanlegum glugga og ˇlokanlegri ˙tiloftrist. Ůar skal vera ni­urfall og skolkrani, sbr. kafla 8 Ý brunamßlaregluger­.

6.6.2. ═ ÷llum h˙sum, ÷­rum en einbřlis-, tvÝbřlis- e­a ■rÝbřlish˙sum, skal a­eins gengt utan frß Ý kyndiklefa. Vi­ kyndiklefa skal jafnan vera handsl÷kkvitŠki af vi­urkenndri ger­.

6.6.3. KynditŠki skal sÚ­ fyrir nŠgilega miklu loftstreymi um ˇlokanlega ˙tiloftrist.

6.6.4. Lei­slum frß kyndiklefa skal ■annig haga­ a­ eldhindrunar sÚ gŠtt. Byggingarfulltr˙i e­a sl÷kkvili­sstjˇri geta sett nßnari reglur um eldst÷­vunarspj÷ld Ý loftrßsum og Ý stokkum fyrir lofthitunarkerfi og anna­ sem mßli skiptir var­andi ÷ryggi kyndib˙na­arins.

6.6.5. Sřna skal ß uppdrŠtti hvar komi­ skuli fyrir kynditŠkjum og olÝugeymum. OlÝugeymar skulu vera ry­var­ir og ■annig frß ■eim gengi­, a­ ekki sÚ hŠtta ß olÝumengun, t.d. drykkjarvatns, sbr. heilbrig­isregluger­. Kyndiklefar skulu fullnŠgja ßkvŠ­um 8. kafla brunamßlaregluger­ar.

6.6.6. Skylt er eigendum a­ lßta stilla kynditŠki sÝn a.m.k. einu sinni ß ßri og sˇthreinsa katla eftir ■vÝ sem ■÷rf krefur. Umhverfisrß­uneyti­ skal Ý samrß­i vi­ Brunamßlastofnun og Samband Ýsl. sveitarfÚlaga setja nßnari reglur um framkvŠmd eftirlits vegna stillingar og hreinsunar kynditŠkja.

6.7. Ůvottaherbergi.

6.7.1. Hverri Ýb˙­ Ý fj÷lbřlish˙si skal a­ jafna­i fylgja a­gangur a­ loftrŠstu ■vottah˙si og ■urrkherbergi me­ opnanlegum glugga. Gˇlf ■vottaherbergis skal vera vatnshelt me­ ni­urfalli og ■annig frß gengi­ a­ ekki skapist hŠttuleg hßlka ■egar ■a­ blotnar. Loft og veggir skulu ■ola gufu og raka. Um stŠr­ ■vottaherbergja og ■urrkherbergja fer eftir mati byggingarnefndar hverju sinni. Ef ■vottaa­sta­a er Ý hverri Ýb˙­ fj÷lbřlish˙ss, getur byggingarnefnd heimila­ undan■ßgu frß kr÷funni um sameiginlegt ■vottah˙s og ■urrkherbergi.

6.7.2. Hverri Ýb˙­ e­a h˙si skal a­ jafna­i fylgja hŠfilega stˇr skßpur e­a geymsla undir nau­synleg rŠstingartŠki, a­ mati byggingarnefndar.

6.8. Sorpgeymslur.

6.8.1. Hverri Ýb˙­ skal fylgja a­gangur a­ sorpgeymslu Ý h˙sinu e­a Ý byggingu sem vi­ ■a­ er tengd. Skal vi­ ■a­ mi­a­, a­ ein sorptunna e­a poki fylgi hverju h˙si og auk ■ess ein sorptunna e­a tilsvarandi sorpÝlßt, sem heilbrig­isnefnd sam■ykkir, fyrir hverja Ýb˙­. Byggingarnefnd ßkve­ur stŠr­ sorpgeymslna fyrir ÷nnur h˙s en Ýb˙­arh˙s me­ hli­sjˇn af notkun vi­komandi h˙snŠ­is.

6.8.2. Op ß sorpgeymslu mß ekki vera lŠgra en 1.10 m og breidd ekki minni en 800 mm.

Ef nau­synlegt er a­ komast inn Ý geymsluna Ý sambandi vi­ hreinsun, mega lŠsanlegar dyr ■ˇ ekki vera lŠgri en 1.80 m ß hŠ­ og breidd ekki minni en 1.00 m, og lofthŠ­ ekki minni en 2.00 m.

6.8.3. Sorpgeymslu skal ■annig fyrir komi­ a­ au­velt sÚ a­ komast a­ henni me­ ■eim tŠkjum, sem sorphreinsunin notar vi­ flutning ß sorpÝlßtum. Byggingainefnd getur krafist ■ess a­ akfŠrt sÚ a­ sorpgeymslu, ef h˙n telur ßstŠ­u til t.d. ef um er a­ rŠ­a stˇrt h˙s.

A­gangur a­ sorpgeymslu mß a­eins vera um hur­ utan frß og gˇlf eigi meira ni­urgrafi­ en 1.20 m. Sorpgeymslur skulu a­ jafna­i m˙rh˙­a­ar e­a ■annig frß ■eim gengi­ a­ au­velt sÚ a­ ■rÝfa ■Šr og ■vo.

6.8.4. Ůar sem fleiri en 4 Ýb˙­ir eru um sorpgeymslu, skal hafa skolkrana og ni­urfall Ý henni. Sama hßtt skal hafa ß, ■ˇ a­ fŠrri Ýb˙­ir sÚu um sorpgeymslu ef hŠtta er ß a­ vatn geti safnast Ý geymsluna.

6.8.5. Sorpgeymslu skal jafnan loftrŠsa me­ ˇlokanlegri ˙tiloftrist, er sÚ m˙sa- og rottuheld og loftrŠsir÷ri upp ˙r ■aki.

6.8.6. Ůar sem sveitarstjˇrn ßkve­ur a­ nota sÚrstaka sorpgßma Ý sta­ sorptunna, skal sta­setning og frßgangur gßmanna hß­ sam■ykki byggingarnefndar. Ůar sem sveitarstjˇrnir ßkve­a a­ sorp skuli a­greint Ý brennanlegt og ˇbrennanlegt sorp, skulu sorpÝlßt vera Ý samrŠmi vi­ ■a­ og merkt sÚrstaklega.

6.8.7. Ůar sem fleiri en 6 sorptunnur eru Ý sorpgeymslu, getur byggingarnefnd krafist ■ess a­ geymsla e­a tunnurnar sÚu ■annig ˙tb˙nar, a­ au­velt sÚ a­ skipta um tunnur undir sorprennunni, t.d. a­ tunnurnar sÚu ß hjˇlagrind e­a ß sn˙anlegri pl÷tu ß gˇlfinu.

6.8.8. Sveitarstjˇrn er heimilt a­ setja Ýtarlegri reglur um sorpgeymslur, sorpÝlßt og sorphir­u.

6.9. Sorprennur.

6.9.1. ═ h˙sum sem eru 3 hŠ­ir e­a hŠrri, skal koma fyrir sorprennu Ý stigah˙si e­a Ý tengslum vi­ ■a­.

6.9.2. Sorprenna skal ger­ ˙r varanlegu efni me­ ■Úttum samskeytum, slÚttum a­ innan. A­all÷gn hennar skal vera lˇ­rÚtt, hringlaga a­ innan og minnsta ■vermßl vera 400 mm. Greinil÷gn mß vera allt a­ 300 mm a­ lengd, enda myndi h˙n ekki krappara horn en 60 grß­ur vi­ a­all÷gn. H˙n skal einnig vera hringlaga a­ innan og ■vermßl eigi meira en 300 mm.

6.9.3. Utan um hverja sorprennu skal vera steypulag, a.m.k. 100 mm ■ykkt, og ■annig frß ■vÝ gengi­ a­ rennan haggist ekki.

Bil milli sorpÝlßts og rennu mß aldrei vera meira en 300 mm e­a minna en 20 mm.

6.9.4. Hverju sorpopi skal loka­ me­ loft■Úttri, lˇ­rÚttri hur­ ˙r mßlmi. Opi­ skal a­ jafna­i eigi vera nŠr gˇlfi en 1.20 m.

6.9.5. Ef byggingarfulltr˙i telur a­ frßgangur sorprennu og sorpgeymslu sÚ ˇfullnŠgjandi, getur hann ßkve­i­ hva­a rß­stafanir skuli ger­ar til ˙rbˇta.

6.9.6. Sorprennur skal loftrŠsa skv. gr. 7.7.2.1.

6.10. H˙s til annarra nota en Ýb˙­ar.

6.10.1. Almenn ßkvŠ­i.

6.10.1.1. Ůegar sˇtt er um leyfi til a­ byggja h˙s til annarra nota en Ýb˙­ar, t.d.: samkomu-, sj˙kra-, skˇla-, i­na­ar-, verslunar- og skrifstofuh˙s o.s.frv., skal mi­a­ vi­ ■Šr reglur er gilda um Ýb˙­arh˙s, eftir ■vÝ sem ■Šr geta ßtt vi­ a­ mati byggingarnefdar.

6.10.1.2. ═ slÝkum h˙sum skal sÚ­ fyrir fullnŠgjandi rřmi fyrir snyrtiherbergi, rŠstiklefa, sorpgeymslur og anna­ nau­synlegt a­ dˇmi byggingarnefndar. Jafnan skal sÚ­ fyrir a.m.k. einu salerni ßsamt handlaug er henti hreyfih÷mlu­um.

6.10.1.3. A­ ÷­ru leyti skulu slÝkar byggingar fullnŠgja kr÷fum heilbrig­isregluger­ar, brunamßlaregluger­ar og reglum Vinnueftirlits rÝkisins, svo og ÷­rum reglum eftir ■vÝ sem vi­ ß.

6.10.1.4. A­koma a­ opinberum stofnunum og byggingum Štlu­um almenningi, s.s. pˇsth˙sum, verslunum, sj˙krah˙sum, skˇlum, kirkjum, bˇkas÷fnum, sundlaugum, leikh˙sum, kvikmyndah˙sum, b÷nkum, apˇtekum o.s.frv., skal vera ■annig a­ unnt sÚ fyrir fˇlk Ý hjˇlastˇl a­ komast ■ar inn og ˙t hjßlparlaust. Ůar sem ■vÝ ver­ur vi­ komi­ skal setja upphitun Ý umfer­arstÚtt nŠst a­alinngangi h˙ssins. Ůess skal jafnan gŠtt, a­ au­veld a­koma sÚ fyrir sj˙krabÝla a­ a­aldyrum og fyrir sorpbÝla a­ sorpgeymslum.

6.10.1.5. Lyftur Ý opinberum stofnunum og byggingum Štlu­um almenningi, skulu hanna­ar ■annig a­ a.m.k. ein ■eirra henti hreyfih÷mlu­u fˇlki Ý hjˇlastˇl.

6.10.2. Samkomuh˙s.

Um samkomuh˙s skal gŠta ßkvŠ­a Ý 12. kafla Ý brunamßlaregluger­.

6.10.2.1. ═ samkomuh˙sum, sem a­ jafna­i eru notu­ til leik- e­a kvikmyndasřninga, skulu stˇlar og bekkir vera fastir. ١ skal leyft a­ hafa lausa stˇla Ý st˙kum sem ekki taka fleiri en 10 ßhorfendur. FjarlŠg­ milli stˇlara­a, mŠld milli sŠtisbaka, skal vera minnst 800 mm sÚu setur stˇlanna hreyfanlegar, en 1.0 m sÚu ■Šr fastar. Breidd hvers stˇls skal eigi vera minni en 500 mm. Hvergi skulu vera fleiri sŠti Ý r÷­ en svo, a­ mest sÚu 12 sŠti a­ nŠsta gangi e­a annarri ˙tg÷ngulei­ og stˇlara­ir ekki fleiri en 20. Halli ß g÷ngum mß ekki vera meiri en 1:10. Breidd ganga milli sŠtara­a og til hli­ar, svo og breidd rřmingarlei­a og frßgangur allur skal vera Ý samrŠmi vi­ 4. og 12. kafla Ý brunamßlaregluger­.

6.10.2.2. Dyr ß samkomuh˙sum og ß g÷ngum frß ■eim skulu vera a.m.k. 1.0 m brei­ar og opnast ˙t og skal hur­in falla ■annig a­ vegg, a­ ˙tg÷ngulei­in sker­ist ekki. Skal hver sem er ßvallt geta opna­ dyrnar fyrirvaralaust, sbr. brunamßlaregluger­.

6.10.2.3. ┴ samkomuh˙sum skal alltaf hafa a­ minnsta kosti tvo ˙tganga og ■eim ■annig fyrir komi­ a­ fˇlksstraumurinn greinist Ý tvŠr gagnstŠ­ar ßttir. ┌tg÷ngudyr mega ekki vera ß s÷mu hli­ h˙ss, nema brunamßlastjˇri sam■ykki. Frß stiga a­ dyrum skal ßvallt vera pallur, sem sÚ a­ lengd minnst 1.3 sinnum stigabreiddin. Frß ßhorfendasv÷lum skulu vera minnst tveir stigar. Ljˇsmerkjum skal komi­ fyrir Ý stigum og g÷ngum ■ar sem sl÷kkvili­sstjˇri telur nau­synlegt, sbr. gr. 7.7. Ý brunamßlaregluger­.

6.10.2.4. Leiksvi­ mß ekki ˙tb˙a Ý samkomuh˙sum nema me­ leyfi brunamßlastjˇra, enda sam■ykki hann allan ˙tb˙na­. Ůar skal ■ˇ jafnan komi­ fyrir handsl÷kkvitŠkjum og vatnsl÷gn, a.m.k. 50 mm vÝ­ri me­ fastri brunasl÷ngu. Umb˙na­ur b˙ningsherbergja leikenda, leiktjalda- og b˙ningsgeymslna, skal hß­ur sam■ykki brunamßlastjˇra, sbr. gr. 12.9. Ý brunamßlaregluger­.

6.10.2.5. Veggir, gˇlf og loft Ý sřningarklefum kvikmyndah˙sa skulu vera ˙r eldtraustu efni, a.m.k. A60. Eldtraust hur­, a.m.k. A30, skal vera fyrir klefum, birtuop e­a gŠgjuop skulu vera byrg­ me­ eldtraustu gleri. A­gangur a­ sřningarklefa mß a­eins vera um brunast˙ku, sbr. brunamßlaregluger­.

6.10.2.6. ═ hverju samkomuh˙si skal vera rřmi fyrir hjˇlastˇla me­al ßhorfendasŠta, er nemur a.m.k. 1% af sŠtafj÷lda, ■ˇ aldrei fŠrri en eitt.

6.10.2.7. ═ samkomuh˙sum, leikh˙sum, veitingah˙sum og kvikmyndah˙sum skal jafnan gert rß­ fyrir a.m.k. einu salerni, handlaug og ■vagstŠ­i fyrir karla og einu salerni og handlaug fyrir konur, mi­a­ vi­ hverja 50 gesti. A­ ÷­ru leyti skal mi­a vi­ kr÷fur heilbrig­isregluger­ar Ý ■essu efni. Jafnan skal Ý slÝkum h˙sum vera a.m.k. eitt salerni er henti hreyfih÷mlu­u fˇlki Ý hjˇlastˇl, sbr. Rb-bla­ nr. (E2) 201. Sama ß vi­ um opinberar byggingar, skrifstofur og a­ra vinnusta­i ■ar sem starfa 10 manns e­a fleiri.

6.10.3. Bifrei­ageymslur.

6.10.3.1. Bifrei­ageymslur skulu a­ jafna­i vera ˙r steini. Byggingarnefnd getur ■ˇ leyft ■Šr ˙r timbri e­a ÷­ru efni, ■ar sem h˙n telur slÝkt hŠttulÝti­, sbr. gr. 2.1.3. Ý brunamßlaregluger­.

6.10.3.2. Ef bifrei­ageymsla er Štlu­ fyrir fleiri bifrei­ar en ■rjßr, getur byggingarnefnd krafist ■ess a­ henni sÚ skipt me­ eldtraustum vegg, sbr. gr. 2.1.3. Ý brunamßlaregluger­.

6.10.3.3. Bifrei­ageymslu skal loftrŠsa. LoftrŠsingaop skulu vera vi­ gˇlf og ■ak. Skal samanl÷g­ stŠr­ ■eirra vera a.m.k. 0.10% af gˇlffleti. Gˇlf skulu jafnan steypt me­ vatnshalla a­ ni­urfalli. ═ hverri bifrei­ageymslu skal vera handsl÷kkvitŠki af vi­urkenndri ger­.

6.10.3.4. Bifrei­ageymsla fyrir eina bifrei­ skal a­ jafna­i ekki vera stŠrri en 36 m2 br˙ttˇ og vegghŠ­ fyrir mi­jum a­aldyrum upp ß efri br˙n pl÷tu, e­a efstu br˙n veggjar ekki meiri en 2.70 m, ef bifrei­ageymslan er me­ fl÷tu ■aki. SÚ bifrei­ageymslu■aki­ me­ risi, e­a halli meiri en 1:15, skal mesta hŠ­ ■aks ekki vera meiri en ■arf til a­ nß m˙ropi Ý dyrum 2.40 m a­ hŠ­, ßsamt beranlegum veggfleti ofan dyra. Byggingarnefnd getur ■ˇ leyft stŠrri bifrei­ageymslur og hŠrri, ■ar sem slÝkt veldur ekki verulegri r÷skun ß umhverfi og a­stŠ­ur a­ ÷­ru leyti leyfa.

6.10.3.5. Ůegar bifrei­ageymsla er inni Ý h˙si e­a Ý tengslum vi­ ■a­, skal h˙n skilin frß h˙sinu me­ eldhindrandi vegg a.m.k. B60 og skal hann nß upp a­ ystu ■akklŠ­ningu. Dyr mß hafa ß slÝkum vegg, me­ sjßlflokandi hur­, a.m.k. B30, ■ˇ ekki ˙r svefnherbergisgangi e­a kyndiklefa, sbr. 3. og 9. kafla Ý brunamßlaregluger­. Um frßgang bifrei­ageymslna sem eru stŠrri en 100 m2 vÝsast til 16. kafla Ý brunamßlaregluger­.

6.10.4. Atvinnuh˙snŠ­i.

6.10.4.1. ═ atvinnuh˙snŠ­i skal lofthŠ­ vera a.m.k. 2.5 m a­ innanmßli. Gluggar skulu a­ jafna­i vera ■a­ stˇrir, a­ ■eir svari samanlagt til 1/10 af gˇlffleti hvers herbergis. Ůar sem sÚrstaklega stendur ß, svo sem fyrir verslanir, v÷ruh˙s, frystih˙s og stˇra vinnusali er heimilt a­ vÝkja frß ■essu ßkvŠ­i um gluggastŠr­ir, enda uppfylli h˙snŠ­i­ kr÷fur Ý reglum Vinnueftirlits rÝkisins um h˙snŠ­i vinnusta­a.

6.10.4.2. LßgmarksstŠr­ vinnuherbergis er 7 m2. ┴ hverju vinnuherbergi skal vera opnanlegur gluggi, nema ■ar sem starfsemi krefst annars.

6.10.4.3. Ekki skulu a­ jafna­i vera fleiri starfsmenn Ý herbergi en sem svarar til a­ 12 m3 rřmi sÚ fyrir hvern starfsmann. SÚu skilyr­i sÚrlega gˇ­ getur Vinnueftirlit rÝkisins veitt heimild til a­ vÝkja frß ■essu ßkvŠ­i Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i reglna um h˙snŠ­i vinnusta­a.

6.10.4.4. ┴ hverjum vinnusta­ skulu jafnan vera salerni, ■vagstŠ­i og handlaugar Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i heilbrig­isregluger­ar og reglur Vinnueftirlits rÝkisins um h˙snŠ­i vinnusta­a. Jafnan skal ß hverjum vinnusta­ vera eitt salerni ßsamt handlaug, er henti hreyfih÷mlu­um.

6.10.4.5. Ůar sem starfsfˇlk ■arf a­ hafa fataskipti ß­ur en ■a­ hefur vinnu sÝna skal sÚ­ fyrir sÚrst÷ku h˙snŠ­i til slÝks, me­ skßpum og a­st÷­u til ■votta og steypiba­a, sbr. heilbrig­isregluger­. Um stŠr­ og fyrirkomulag fer eftir reglum Vinnueftirlits rÝkisins um h˙snŠ­i vinnusta­a.

6.10.4.6. Ůegar sˇtt er um leyfi fyrir byggingu verksmi­juh˙sa, frystih˙sa, fiskmj÷lsverksmi­ja o.■.h. h˙sa, skal jafnan leita umsagnar brunamßlastjˇra, Hollustuverndar rÝkisins, Rafmagnseftirlits rÝkisins og Vinnueftirlits rÝkisins.

6.10.5. Gripah˙s og ÷nnur h˙s vegna landb˙na­ar.

6.10.5.1. Gripah˙s, hl÷­ur, verkfŠrageymslur og ÷nnur h˙s og mannvirki Ý sambandi vi­ landb˙na­ skulu eing÷ngu reist ß l÷gbřlum e­a ß ■eim svŠ­um sem skipulag ßkve­ur.

6.10.5.2. Vi­ h÷nnun slÝkra bygginga skal fari­ eftir ßkvŠ­um byggingarregluger­ar, heilbrig­isregluger­ar, brunamßlaregluger­ar og annarra laga og regluger­a eftir ■vÝ sem vi­ ß a­ mati byggingarfulltr˙a.

6.10.5.3. Ůegar sˇtt er um leyfi fyrir byggingu h˙sa vegna landb˙na­ar, skal jafnframt ger­ grein fyrir vatnsbˇli, a­komu, rafmagni, frßrennsli og rot■rˇm eftir ■vÝ sem ßstŠ­a er til. Sama ß vi­ um fiskeldisst÷­var, grˇ­urh˙sabřli og ÷nnur smßbřli. ┴bur­argeymslur og peningsh˙s ■.m.t. lo­dřrab˙, alifuglab˙ og svÝnab˙ mß ekki reisa nŠr vatnsbˇli en 100 m og ekki nŠr mannab˙st÷­um, annarra en sjßlfs b˙sins, en sem nemur 500 m sbr. heilbrig­isregluger­ nr. 149/1990.

6.10.6. OlÝu- og bensÝnst÷­var og olÝugeymar.

6.10.6.1. Ekki mß byggja afgrei­slust÷­var fyrir olÝu og bensÝn, nema ■ar sem ßkve­i­ er Ý skipulagi. Jafnan skal hverju sinni leita umsagnar Brunamßlastofnunar rÝkisins og Hollustuverndar rÝkisins, sem ß­ur skal leita sam■ykkis vi­komandi heilbrig­isnefndar sbr. gr. 143.1 Ý heilbrig­isregluger­, og er umb˙na­ur hß­ur sam■ykki bessara a­ila, sbr. gr. 1.1.5. Ý brunamßlaregluger­.

6.10.6.2. N˙ er sˇtt um leyfi til a­ byggja afgrei­slust÷­ fyrir olÝu og bensÝn, en skipulag er ekki fyrir hendi og er sveitarstjˇrn ■ß heimilt a­ veita slÝkt leyfi, a­ fengnu sam■ykki skipulagsstjˇrnar rÝkisins enda sÚ sta­setning, umb˙na­ur og frßgangur allur hß­ur sam■ykki Hollustuverndar rÝkisins, vi­komandi heilbrig­isnefndar og Brunamßlastofnunar rÝkisins.

6.10.6.3. Birg­ageymslur fyrir gas, sprengiefni, olÝu, bensÝn o.■.h. v÷rur, eru ßvallt hß­ar sam■ykki skipulagsstjˇrnar rÝkisins, Brunamßlastofnunar rÝkisins, Hollustuverndar rÝkisins og Siglingamßlastofnunar rÝkisins, sbr. reglur nr. 560/1982 um varnir gegn olÝumengun sjßvar vi­ olÝubirg­ast÷­var.

6.10.7. Sumarh˙s, vei­ih˙s og ÷nnur ß■ekk h˙s.

6.10.7.1. Sumarb˙sta­ir e­a sumarh˙s eru, samkvŠmt regluger­ ■essari, h˙s sem a­eins eru Štlu­ til samfelldrar dvalar a­ sumri til, en ß ÷­rum ßrstÝmum a­eins til styttri dvalar, t.d. yfir helgar.

6.10.7.2. Ekki mß reisa sumarh˙s, nÚ ÷nnur ß■ekk h˙s nema ■ar sem ßkve­i­ er Ý skipulagi. Um skipulagningu sumarb˙sta­ahverfa gilda ßkvŠ­i gr. 4.3.7. Ý skipulagsregluger­ nr. 318/ 1985.

N˙ er skipulag ekki fyrir hendi og getur byggingarnefnd ■ß veitt byggingarleyfi fyrir einst÷kum sumarb˙st÷­um e­a ß■ekkum h˙sum enda hafi sveitarstjˇrn sam■ykkt slÝka landnotkun og fyrir liggi ums÷gn frß vi­komandi jar­anefnd, heilbrig­isnefnd og nßtt˙ruverndarnefnd, ßsamt sam■ykki skipulagsstjˇrnar rÝkisins, sbr. 2. mgr. 5. gr. Ý skipulagsl÷gum nr. 19/1964. Sveitarstjˇrn skal afla slÝkra umsagna e­a fela byggingarfulltr˙a a­ gera ■a­, sbr. gr. 2.2.4.

6.10.7.3. Sumarb˙sta­alˇ­ir skulu a­ jafna­i ekki vera minni en 2500 m2. ═ sumarb˙sta­ahverfum, ■ar sem gert er rß­ fyrir r˙mgˇ­um opnum svŠ­um til almennings■arfa, er heimilt me­ sam■ykki skipulagsyfirvalda a­ vÝkja frß ßkvŠ­um um lˇ­arstŠr­ir Ý deiliskipulagi. Ůa­ telst vera sumarb˙sta­ahverfi ■ar sem saman eru 4 b˙sta­ir e­a fleiri ß sama landi e­a samtengdum lˇ­um.

Um orlofsb˙sta­ahverfi gildir gr. 4.3.7. Ý skipulagsregluger­.

6.10.7.4. SŠkja ■arf um leyfi til a­ byggja sumarb˙sta­i og ÷nnur ß■ekk h˙s til hluta­eigandi byggingarnefnda og skulu uppdrŠttir ger­ir Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i III. kafla byggingarregluger­ar eftir ■vÝ sem vi­ ß.

Sumarb˙sta­ir skulu ■annig sta­settir a­ ■eir sÚu ekki nŠr lˇ­am÷rkum en 10 m, ekki nŠr sjˇ, ßm og v÷tnum en 50 m, og ekki nŠr ■jˇ­vegi (stofnbraut e­a ■jˇ­braut) en 100 m og ekki nŠr sřsluvegi en 50 m, nema anna­ sÚ ßkve­i­ Ý skipulagi.

Ůar sem sumarb˙sta­alˇ­ir liggja a­ sjˇ, ßm e­a v÷tnum skal jafnan vera a.m.k. 10 m brei­ spilda ˇgirt ■ar sem frjßls umfer­ er fyrir fˇtgangandi. ┴ spildu ■essari er heimilt a­ leyfa a­ byggja bßtaskřli enda hindri ■a­ ekki umfer­ gangandi eftir bakkanum.

┴ skipulagsuppdrŠtti Ý mkv. 1:10.000 e­a 1:5.000, skal, eftir ■vÝ sem vi­ ß, ger­ grein fyrir byggingum og notkun lands Ý nŠsta nßgrenni. Ennfremur skal gera grein fyrir a­komu frß ■jˇ­vegi, sřsluvegi e­a einkavegi.

┴ deiliskipulagsuppdrŠtti Ý mkv. 1:1.000 e­a 1:500 skal sřna stŠr­ og legu lˇ­ar, skipulag hennar og sta­setningu b˙sta­arins.

Tilgreina skal nafn ß vegi ■eim sem b˙sta­urinn stendur vi­ og n˙mer ß vi­komandi lˇ­ til skilgreiningar vi­ fasteignaskrßningu og ■inglřsingu. Ennfremur nafn ß hverfinu ■egar um sumarb˙sta­ahverfi er a­ rŠ­a. Hafi vegur sß sem h˙si­ stendur vi­ ekki hloti­ nafn ■egar sˇtt er byggingarleyfi, ber byggingarnefnd a­ gefa vi­komandi g÷tu nafn og lˇ­inni n˙mer ß­ur e­a um lei­ og h˙n veitir leyfi­.

SlÝku g÷tunafni og lˇ­arn˙meri er ˇheimilt a­ breyta nema me­ sÚrst÷ku leyfi frß sveitarstjˇrn og sřslumanni (■inglřsingarstjˇra). SÚ ekki um neinn a­komuveg a­ rŠ­a (fjallaskßlar, sŠluh˙s o.■.h.) skal gefa h˙sinu nafn sem nota skal vi­ fasteignaskrßningu og ■inglřsingu.

┴ deiliskipulagsuppdrŠtti skal gera grein fyrir skipulagi lˇ­ar, ÷flun drykkjarvatns (sjß III. kafla heilbrig­isregluger­ar), fyrirkomulagi frßrennslis, sta­setningu rot■rˇar, en h˙n mß ekki vera nŠr lˇ­am÷rkum en 10 m.

Nota skal ■Šr rot■rŠr sem Hollustuvernd rÝkisins hefur vi­urkennt. Ger­ og frßgangur rot■rˇa skal vera samkvŠmt fyrirmŠlum heilbrig­isnefndar e­a Hollustuverndar rÝkisins, sjß ennfremur gr. 8.1.14. Heilbrig­isfulltr˙i skal taka ˙t rot■rŠr ß­ur en ■Šr eru teknar Ý notkun og setja reglur um tŠmingu ■eirra. ┴ afst÷­uuppdrŠtti af sumarb˙sta­ahverfum skal gera grein fyrir ÷flun sl÷kkvivatns.

Ennfremur skal gera grein fyrir frßgangi gir­inga ■ar sem ■Šr eru leyf­ar, skjˇlbeltum og grˇ­ri, leiktŠkjum, sorpgeymslu, olÝugeymi, hitaveitu, sÝma, bo­veitu, rafveitu og hitaveitu eftir ■vÝ sem vi­ ß hverju sinni. Gera skal rß­ fyrir a.m.k. tveim bÝlastŠ­um ß hverri lˇ­, nema gert sÚ rß­ fyrir ■eim ß ÷­rum sta­ Ý skipulagi hverfisins.

6.10.7.5. H÷nnun sumarb˙sta­a og annarra ß■ekkra bygginga skal vera ■annig a­ ■Šr falli sem best a­ umhverfi sÝnu, hva­ var­ar sta­setningu Ý landslagi og ß lˇ­, hŠ­, ˙tlit, efnisval, litaval o.fl. a­ mati l÷gbo­inna umsagnara­ila og byggingarnefndar.

Fyrir hvert sumarb˙sta­ahverfi skal gera byggingar- og skipulagsskilmßla og leggja ■ß fyrir byggingarnefnd til sam■ykktar. Ůar skal m.a. kve­i­ ß um hßmarksstŠr­ h˙sanna, vegghŠ­, mŠnishŠ­, mŠnistefnu, ■akform, ■akhalla og ■akhŠ­, lit h˙sa og ■aka, ger­ skjˇlbelta og gir­inga, frßgang sorpgeymslna, bifrei­astŠ­a og bifrei­a- og bßtaskřla ■ar sem ■au eru leyf­.

═ skilmßlanum skal kve­a ß um hvernig deila skuli kostna­i vi­ ger­ og vi­hald vega og stÝga, rŠktun og grˇ­ursetningu ß sameiginlegum svŠ­um svo og kostna­i og vi­haldi vi­ a­rar sameiginlegar tŠknilegar framkvŠmdir fyrir sumarb˙sta­ahverfi­, s.s. sameiginlegar gir­ingar, hli­, rimlahli­ og gir­ingatr÷ppur, leiksvŠ­i, vatnsveitu, skˇlpveitu, hitaveitu, bo­veitu, rafveitu og anna­ eftir ■vÝ sem vi­ ß og sem meirihluti sumarb˙sta­aeigenda kann a­ ßkve­a.

Ennfremur skal kve­i­ ß um hvernig sta­i­ skuli a­ vi­haldi ■essara sameiginlegu mannvirkja og hvernig ■eim kostna­i skuli skipt. Hafa skal hli­sjˇn af l÷gum nr. 59/1976 um fj÷lbřlish˙s eftir ■vÝ sem vi­ ß. Ůß skal kve­i­ ß um hvernig sta­i­ skuli a­ sorphir­u og hvernig kostna­i vi­ hana skuli skipt.

6.10.7.6. Sumarb˙sta­ir skulu ger­ir ˙r timbri og skulu veggir og ■÷k a.m.k. vera B30 og klŠ­ningar Ý flokki 2. Ůar sem sÚrstaklega stendur ß mß heimila ■ß ˙r ÷­ru efni sem sÚ a.m.k. B30 og klŠ­ningar Ý flokki 2. A­ jafna­i skulu sumarb˙sta­ir vera ß einni hŠ­. Sumarb˙sta­ir skuli ekki vera stŠrri en 60 m2 og me­allofthŠ­ ekki minni en 2.20 m.

═ sumarb˙sta­ahverfum ß vegum laun■egasamtaka e­a starfsmannafÚlaga skal a.m.k. einn b˙sta­ur hverra samtaka e­a starfsmannafÚlaga hanna­ur ■annig a­ hann henti hreyfih÷mlu­um. ═ hverjum b˙sta­ skal vera hreinlŠtisa­sta­a sem uppfyllir kr÷fur heilbrig­isregluger­ar.

6.10.7.7. SÚ rafmagn Ý sumarh˙si skal vera lekastraumsrofi ß rafl÷gnum og h÷fu­rofi ß l÷gn. SÚ um eldstŠ­i a­ rŠ­a skal gŠtt ßkvŠ­a brunamßlaregluger­ar. ═ ÷llum sumarb˙st÷­um skal vera til sta­ar reykskynjari og handsl÷kkvitŠki af vi­urkenndri ger­ og stŠr­. ┴ a.m.k. einu herbergi Ý hverjum b˙sta­ skal vera opnanlegur gluggi, er fullnŠgi kr÷fum um stŠr­ bj÷rgunaropa Ý brunamßlaregluger­. Ef svefnloft er yfir hluta h˙ss, skal ■ar einnig vera opnanlegur gluggi sem fullnŠgi kr÷fum Ý brunamßlaregluger­ um bj÷rgunarop.

6.10.7.8 Um sŠluh˙s, fjallaskßla, vei­ih˙s, skÝ­askßla, svefnskßla, vinnub˙­ir, leitarkofa, bj÷rgunarskřli o.■.h. h˙s, gilda ßkvŠ­i byggingarregluger­ar, brunamßlaregluger­ar, heilbrig­isregluger­ar, regluger­ar um veitinga- og gistista­i og reglur um h˙snŠ­i vinnusta­a eftir ■vÝ sem vi­ ß. Um vinnub˙­ir gilda ennfremur ßkvŠ­i regluger­ar um starfsmannab˙sta­i og starfsmannab˙­ir.

6.10.7.9. Sumarb˙sta­ir sem eigendur ˇska a­ leigja ˙t skulu uppfylla lßgmarkskr÷fur heilbrig­isregluger­ar um hreinlŠtisa­st÷­u. Ennfremur skal gŠtt ßkvŠ­a laga nr. 67/1985 og regluger­ar nr. 288/1987 um veitinga- og gistista­i og ßkvŠ­a Ý brunamßlaregluger­.

6.10.7.10. Hjˇlhřsi og tjaldvagnar ß sumarb˙sta­alˇ­um.

Ekki mega hjˇlhřsi e­a tjaldvagnar standa lengur ß s÷mu lˇ­ en einn mßnu­ ßn sÚrstaks leyfis byggingarnefndar.

Byggingarnefnd getur Ý sÚrst÷kum tilfellum, t.d. vegna byggingarframkvŠmda ß lˇ­, veitt tÝmabundi­ st÷­uleyfi fyrir hjˇlhřsi og leyft a­ ■a­ standi ß s÷mu lˇ­ ß tÝmabilinu 1. maÝ til 30. september ßr hvert, enda sÚ ■a­ fjarlŠgt ■egar st÷­uleyfi­ rennur ˙t og komi­ Ý ÷rugga geymslu.

┴­ur en byggingarnefnd veitir tÝmabundi­ st÷­uleyfi fyrir hjˇlhřsi skal sřnt fram ß hvernig gengi­ ver­ur frß ÷flun vatns, frßrennsli og rot■rˇ sbr. og IV. kafla heilbrig­isregluger­ar nr. 149/1990.

6.10.8. Almenn tjald- og hjˇlhřsasvŠ­i.

6.10.8.1. Sveitarstjˇrn getur heimila­ a­ komi­ sÚ ß fˇt almennum tjaldsvŠ­um fyrir tj÷ld, tjaldvagna, hjˇlhřsi og h˙svagna ■ar sem ßkve­i­ er Ý skipulagi, enda sÚu uppfylltar lßgmarkskr÷fur um brunavarnir og hreinlŠtisb˙na­ og frßrennsli sbr. heilbrig­isregluger­. Sveitarstjˇrn getur sett nßnari reglur um slÝk svŠ­i og notkun ■eirra Ý samrß­i vi­ leyfishafa og heilbrig­isnefnd.

Ef skipulag er ekki fyrir hendi ver­ur a­ gera skipulagsuppdrßtt Ý mkv. 1:10.000 e­a 1:5.000, ■ar sem ger­ er grein fyrir byggingum og notkun lands Ý nŠsta nßgrenni ßsamt a­komu frß ■jˇ­vegi e­a sřsluvegi og fyrirhuga­ri skiptingu svŠ­isins fyrir tj÷ld, tjaldvagna, hjˇlhřsi, h˙svagna og bifrei­ar, sjß ennfremur gr. 6.10.7.4.

Gera skal deiliskipulagsuppdrßtt Ý mkv. 1:1.000 e­a 1:500 af almennum tjaldsvŠ­um, sjß einnig ßkvŠ­i Ý heilbrig­isregluger­.

┴Štla skal Ý skipulagi hŠfilegt svŠ­i fyrir hvert tjald. Fyrir tjaldvagna og hjˇlhřsi skal ߊtla a.m.k. 80 m2 svŠ­i fyrir hvert stŠ­i. FjarlŠg­ milli tjaldvagna, hjˇlhřsa e­a fortjalda vi­ ■au skal vera a.m.k. 5 m. Hjˇlhřsi mega standa ß slÝkum stŠ­um ß tÝmabilinu 1. maÝ til 30. september, enda sÚu ■au fjarlŠg­ a­ hausti og komi­ Ý ÷rugga geymslu yfir veturinn.

Sveitarstjˇrn og skipulagsstjˇrn rÝkisins ■urfa a­ sam■ykkja skipulagsuppdrßtt og deiliskipulagsuppdrßtt, a­ fenginni ums÷gn vi­komandi jar­anefndar, heilbrig­isnefndar, nßtt˙ruverndarnefndar og Nßtt˙ruverndarrß­s.

6.10.8.2. Byggingarnefnd getur veitt st÷­uleyfi fyrir hjˇlhřsi til eins ßrs ß almennum tjald e­a hjˇlhřsasvŠ­um ■ar sem slÝkt er ßkve­i­ Ý skipulagi. SlÝk stŠ­i skulu vera a.m.k. 130 m2 og fjarlŠg­ milli hjˇlhřsa e­a fortjalda vi­ ■au vera a.m.k. 10 m. Byggingarnefnd skal setja sÚrstakar reglur um slÝk st÷­uleyfi m.a. hva­ var­ar frßgang, ÷ryggismßl og ßrstÝ­abundinn notkunartÝma. SlÝk st÷­uleyfi jafngilda ekki byggingarleyfi, heldur veita ■au einungis leyfi til a­ tilteki­ hjˇlhřsi (tengivagn) standi ß tilteknu stŠ­i a­ uppfylltum kr÷fum byggingarnefndar. Hjˇlhřsi getur ekki talist bygging nema uppfyllt sÚu ßkvŠ­i Ý gr. 3.4.9.

Um gjaldt÷ku vegna eftirlits og ˙ttektar byggingarfulltr˙a vegna st÷­uleyfa hjˇlhřsa fer eftir gr. 9.2.3.

Hjˇlhřsi sem st÷­uleyfi er veitt fyrir skulu uppfylla ■Šr kr÷fur sem ger­ar eru til tengivagna Ý regluger­ um stŠr­ og ■yngd ÷kutŠkja nr. 107/1988, m.a. a­ hßmarksbreidd ■eirra megi ekki fara yfir 2.50 m og hßmarkslengd ekki yfir 12.0 m.

6.10.8.3. ┴ almennum tjaldsvŠ­um e­a Ý tengslum vi­ ■au mß reisa minni byggingar, svefnhřsi, til nota fyrir fer­amenn til gistingar Ý skamman tÝma, sÚ gert rß­ fyrir slÝku Ý deiliskipulagi svŠ­isins.

Svefnhřsi skulu vera ß einni hŠ­ og veggir og ■ak vera a.m.k. sem B30 og klŠ­ningar Ý flokki 2. ┴ svefnhřsum skal vera opnanlegur gluggi sem uppfyllir kr÷fur brunamßlaregluger­ar um bj÷rgunarop. Ůar er hŠgt a­ hafa eldunara­st÷­u og hreinlŠtisa­st÷­u. Fullkomin hreinlŠtisa­sta­a skal annars vera Ý sÚrstakri byggingu e­a byggingum sem leigjendur hafa a­gang a­, sjß ennfremur gr. 77.1 Ý heilbrig­isregluger­.

Svefnhřsum mß koma fyrir Ý ■yrpingu ■annig a­ lßgmarksfjarlŠg­ milli einstakra svefnhřsa sÚ minni en 10 m enda fari br˙ttˇflatarmßl ■eirra ekki yfir 80 m2 samanlagt, en lßgmarksfjarlŠg­ milli ■yrpinga ver­ur a­ vera a.m.k. 10 m. Innbyr­is afsta­a hřsanna er hß­ sam■ykki sl÷kkvili­sstjˇra.

SŠkja skal um byggingarleyfi til byggingarnefndar eins og um a­rar byggingar. ┌tb˙na­ur og hreinlŠtisa­sta­a er hß­ sam■ykki heilbrig­isnefndar.

 

VII. KAFLI.

EFNI OG GERđ H┌SA.

7.0. Almenn ßkvŠ­i.

7.0.1. H˙s og ÷nnur byggingarmannvirki skulu jafnan ger­ ˙r haldgˇ­um og hentugum byggingarefnum, sem ■ola Ýslenskt ve­urfar og ■ß ßraun sem Štla mß a­ h˙si­ e­a byggingarmannvirki­ ver­i fyrir. Ennfremur skal tryggt, a­ framkvŠmdir sÚu me­ tŠknilega og faglega fullnŠgjandi hŠtti.

7.0.2. Me­an ß byggingarframkvŠmdum stendur skal tryggt a­ st÷­ugleiki bur­arvirkja sÚ ßvallt fullnŠgjandi og a­ ekki ver­i ska­leg ßhrif af v÷ldum ve­urs. Brß­abirg­amannvirki, s.s. steypumˇt, vinnupallar, sto­ir, afstÝfingar o.s.frv., skulu hafa fullnŠgjandi styrk. Vi­ byggingarframkvŠmdir skal gŠtt Ýtrustu ÷ryggissjˇnarmi­a, einkum er var­ar hŠttu ß a­ fˇlk geti falli­ ˙t af vinnup÷llum e­a ■÷kum e­a stigi­ gegnum ■akklŠ­ningar.

7.0.3. Byggingarefniss÷lum er skylt a­ lßta gŠ­aprˇfa efni, tŠki og byggingarhluta er ■eir bjˇ­a til s÷lu, e­a leggja fram vottor­ um slÝka prˇfun. GŠ­aprˇfanir skulu ger­ar af ˇhß­ri rannsˇknarstofnun sem umhverfisrß­uneyti­ vi­urkennir. Efni, tŠki og byggingarhlutar, sem hloti­ hafa a.m.k. ■riggja ßra gˇ­a reynslu hÚr ß landi a­ mati ˇhß­rar rannsˇknarstofnunar, ■egar regluger­ ■essi tekur gildi, falla ekki undir ■essi ßkvŠ­i.

7.1. Jar­vegur og undirst÷­ur.

7.1.1. Um grundun gildir ═ST 15 Grundun.

Undirst÷­ur skulu nß ni­ur ß frostfrÝtt dřpi, ( 1.2 m ni­ur fyrir endanlegt jar­vegsyfirbor­ vi­ ˙tveggi) e­a frost■oli­ fyllingarefni og bur­arhŠfan jar­veg. ŮŠr skulu hanna­ar og bygg­ar ■annig, a­ ekki geti or­i­ tjˇn af v÷ldum hreyfinga Ý jar­veginum, t.d. vegna sigs e­a frostlyftingar. ┴ jar­skjßlftasvŠ­um skal sÚrstaklega teki­ tillit til ■eirra skjßlftahreyfinga sem ver­a Ý jar­veginum.

Minnsta breidd undirsta­na sÚ 200 mm og skulu ■Šr ganga minnst 300 mm ni­ur fyrir efri br˙n botnpl÷tu.

7.1.2. Ef grunnstŠ­i er gott getur byggingarfulltr˙i leyft a­ undirst÷­ur hvÝli beint ß frost■olnum jar­vegi e­a ■jappa­ri fyllingu. Ef undirst÷­ur eiga a­ hvÝla ß fyllingu, skal bur­ar■olsh÷nnu­ur leggja fram fullnŠgjandi g÷gn um a­ bur­ar■olsprˇfun, sem byggingarfulltr˙i metur gilda, hafi sta­fest a­ fyllingin ■oli ■ß ßraun sem henni er Štla­ a­ ■ola e­a a­ mannvirki­ sÚ ■annig hanna­ a­ ■a­ ■oli ■Šr hreyfingar sem eru ߊtla­ar skv. jar­tŠknilegri rannsˇkn.

7.1.3. ┴ uppdrŠtti af undirst÷­um skal rita hvert er nafnßlag ß undirst÷­ujar­veg Ý MN/m2. Vi­ mat ß nafnßlagi skal ■ess gŠtt a­ ekki sÚ bur­arminni jar­vegur dřpra.

7.1.4. Ůegar um stˇrhřsi e­a meirihßttar byggingu er a­ rŠ­a, e­a ■ar sem leikur vafi ß bur­ar■oli undirst÷­ujar­vegs, getur byggingarfulltr˙i krafist a­ framkvŠmd ver­i sÚrst÷k jar­tŠknileg rannsˇkn ß sigeiginleikum og styrkleika jar­vegs. Ef byggt er upp a­ h˙si, skal ■ess gŠtt a­ undirst÷­ur h˙ssins, sem fyrir er, raskist ekki og getur byggingarfulltr˙i krafist ■ess a­ ger­ar sÚu sÚrstakar rß­stafanir vegna ■ess. Undirst÷­ur skulu vera ˙r steinsteypu og skal ■ykkt ■eirra valin Ý samrŠmi vi­ bur­ar■ol jar­vegs og ■a­ ßlag sem ■Šr eiga a­ flytja.

7.1.5. Um bur­argetu klappar, jar­vegs og fyllinga almennt gilda ßkvŠ­i sta­alsins ═ST 15. ═ sta­linum er gert rß­ fyrir flokkun mannvirkja Ý ÷ryggis- og grundunarflokka og eru kr÷fur um umfang ˙treikninga vi­ h÷nnun, efnisrannsˇknir, eftirlit o.fl. misstrangar eftir flokkum. Einf÷ld sřnidŠmi um notkun sta­alsins er a­ finna Ý Rb-bl÷­unum Rb(L4).102 og Rb(L4).103.

7.1.6. Leyfilegt me­alßlag ß fastan grunn skal mi­a vi­ t÷flu 9.1. Ý ═ST 15.

Fyrir m÷l, sand og sylti er leyfilegt ßlag hß­ hŠ­ grunnvatnsbor­s, breidd undirst÷­u og hŠ­ fyllingar vi­ undirst÷­u. Reikna skal nau­synlega lßgmarksbreidd undirst÷­u skv. 6. grein Ý ═ST 15.

7.2. Efni og bur­arvirki.

7.2.1. Um h÷nnun og ˙treikninga ß bur­arvirkjum gilda ═ST 12 ┴lagsforsendur vi­ h÷nnun mannvirkja, ═ST 12/Al Sta­alauki vi­ ═ST 12 og ═ST 13 Jar­skjßlftar, ßlag og h÷nnunarreglur.

Bur­arvirki bygginga og annarra mannvirkja skulu reiknu­ og h÷nnu­ ■annig, a­ ■au geti ÷rugglega sta­ist ■a­ ßlag, bŠ­i st÷­ufrŠ­ilegt og hreyfifrŠ­ilegt (statiskt og dynamiskt), sem ■au kunna a­ ver­a fyrir.

7.2.2. Ef b˙ast mß vi­ a­ mannvirki geti or­i­ fyrir ˇvenjulegu ytra e­a innra ßlagi, getur byggingarfulltr˙i krafist sÚrstakra ˙treikninga.

7.2.3. Ůess skal gŠtt a­ svignun, ni­urbeygjur e­a fŠrslur almennt Ý bur­arvirkjum sÚu innan hŠfilegra marka. GŠta skal ■ess a­ slÝkar formbreytingar valdi ekki skemmdum ß ÷­rum byggingarhlutum.

7.2.4. Eftirfarandi kr÷fur gilda um hßmarkssvignun e­a fŠrslu bur­arvirkja:

1.

Ů÷k, milligˇlf og ˙tveggir:

 

 

a)

Heildarßlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Umax=L/200

 

b)

Hreyfanlegt ßlag

 

 

 

i)

■ar sem strangar kr÷fur eru ger­ar

 

 

 

 

til ˙tlits og stÝfleika, (t.d.

 

 

 

 

gˇlfpl÷tur me­ lÚttum innrÚttingum,

 

 

 

 

milligˇlf) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Umax=L/500

 

 

ii)

fyrir m˙rh˙­u­ e­a pl÷tuklŠdd loft. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Umax=L/400

 

 

iii)

■ar sem ˙tlit og svignun skipta

 

 

 

 

minna mßli, t.a.m. Ý v÷rugeymslum

 

 

 

 

og verkstŠ­um . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Umax=L/300

 

 

Svignun byggingarhluta undan hreyfanlegu ßlagi mi­ast alltaf vi­ jafnvŠgisst÷­u byggingarhluta ßn hreyfanlegs ßlags.

 

c)

Fyrir timburgˇlf gildir ennfremur a­ ni­urbeygja undan skammtÝma punktßlagi P=1.0 kN sÚ mest 1.5 mm.

2.

┌tkraga­ir byggingarhlutar fyrir heildarßlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Umax=L/150

3.

Ůar sem ■vÝ ver­ur vi­ komi­, skulu yfirhŠ­ir lßrÚttra byggingarhluta vera U=UG+UN/2, ■ar sem UG er svignun vegna fasts ßlags (eigin ■ungi) og UN er svignun vegna hreyfanlegs ßlags.

4.

FŠrslu byggingarhluta mß t˙lka sem hallabreytingu, ■.e. fŠrslu ■vert ß byggingarhluta sem hlutfall af lengd hans. FŠrslurnar geta t.d. veri­ Ý lßrÚtta stefnu vegna vindßlags e­a lˇ­rÚtta vegna missigs. Hallabreyting lßrÚttra og lˇ­rÚttra byggingarhluta e­a ofanvarps ■eirra ß lßrÚtt e­a lˇ­rÚtt skal alla jafnan vera undir 0.2% og aldrei yfir 1.0%. Ef fŠrsla reiknast vera meira en 0.2% en undir 1.0% skal gera sÚrstaka grein fyrir hva­a ßhrif ■etta hefur ß bur­arvirki­ og bygginguna Ý heild.

 

 

Skřringar:

 

 

U=svignun (frß upphafsst÷­u, ■.e. a­ teknu tilliti til yfirhŠ­ar)
Umax=hßmarkssvignun
L=haflengd bur­areiningar.

 

7.2.5. Timbur.

7.2.5.1. Um timbur sem nota ß Ý bur­arvirki gilda ═ST DS 413 Timburvirki og ═ST INSTA

140 Gagnvarinn vi­ur.

Ůegar timbur er nota­ vi­ a­stŠ­ur ■ar sem efnisraki getur i­ulega fari­ yfir 20% skal ŠtÝ­ nota gagnvari­ timbur og tŠringarv÷rn festinga skal vera minnst jafngild ■vÝ sem tilgreint er Ý ═ST DS 413 gr. 3.5.2. flokki U.

7.2.6. Stßl, stßlvirki og ßlvirki.

7.2.6.1 Um stßl gildir Ýslenskur sta­all ═ST DS 412. Um ßlvirki gildir Ýslenskur sta­all ═ST DS 419.

7.2.6.2. Stßl sem nota ß Ý bur­arvirki skal verja gegn ry­i me­ galvanh˙­, blřmenju e­a ß annan vi­urkenndan hßtt. Mßlmfestingar sem gegna mikilvŠgu bur­arhlutverki skulu var­ar ß sama hßtt.

7.2.6.3. Bur­arvirki ˙r stßli skal einangra ß fullnŠgjandi hßtt gegn eldi og vÝsast Ý ■vÝ efni til brunamßlaregluger­ar nr. 269/1978.

7.2.7. Sement og steinsteypa.

7.2.7.1 Um sement og steinsteypu gilda Ýslenskir sta­lar, ═ST 9, ═ST 10 og ═ST 14.

7.2.7.2. GŠ­amat sements, steypuefnis og steinsteypu skal framkvŠmt, eftir ■vÝ sem ■÷rf krefur, af ˇhß­ri rannsˇknarstofnun sem hefur sÚr■ekkingu ß vi­komandi svi­i og hefur hloti­ vi­urkenningu umhverfisrß­uneytisins. Ef sement fullnŠgir ekki lßgmarkskr÷fum um gŠ­i skv. gildandi st÷­lum, skal ■a­ tilkynnt umhverfisrß­uneytinu ■egar Ý sta­.

7.2.7.3. Framlei­sla ß steinsteypu.

Steypust÷­ skal hafa tilskili­ rekstrarleyfi skv. ßkvŠ­um gildandi sta­la. Leyfi­ er hß­ ■vÝ a­ ˇhß­ rannsˇknarstofnun, sem umhverfisrß­uneyti­ vi­urkennir, hafi gefi­ jßkvŠ­a ums÷gn. Ef steinsteypan uppfyllir ekki skilyr­i gr. 7.2.7.1. og 7.2.7.2. skal byggingarfulltr˙i banna notkun hennar uns ˙r hefur veri­ bŠtt.

7.3. Bruna■ol.

7.3.1. Um brunavarnir og brunamßl gildir regluger­ um brunavarnir og brunamßl nr

269/1978.

7.3.2. Skylt er a­ lßta fara fram brunatŠknilega h÷nnun ß h˙sger­um, sem ekki er fjalla­ um sÚrstaklega Ý brunamßlaregluger­, ■egar bvggingarfulltr˙i e­a brunamßlastjˇri krefjast ■ess. H÷nnunin er hß­ sam■ykki brunamßlastjˇra og skal m.a. taka til og byggjast ß eftirfarandi ■ßttum:

1. Brunaßlagi.

2. LoftrŠsingarskilyr­um brunans.

3. Brunamˇtst÷­u byggingarhluta.

4. St÷­ugleika h˙sa Ý bruna.

5. FjarlŠg­um til sl÷kkvili­s, a­gangi a­ sl÷kkvitŠkjum og a­st÷­u til sl÷kkvistarfa.

6. Vi­br÷g­um gˇlfs, vegg- og ■akklŠ­ningar Ý bruna.

7. ┌tbrei­sluhŠttu brunans bŠ­i innan og utan byggingarinnar.

8. ┴hrifum reyks og eitra­ra lofttegunda.

9. SprengihŠttu.

10. Rřmingarlei­um.

7.3.3. Byggingarhlutar, einangrun og efni til klŠ­ninga.

7.3.3.1. Byggingarhlutar skulu tengdir saman ß ■ann hßtt, a­ ■eir sÚu sem heild ekki verr

var­ir frß brunatŠknilegu sjˇnarmi­i en hver einstakur byggingarhluti.

7.3.3.2. ═ h˙sum, sem eru 2-4 hŠ­ir e­a lŠgri en 12 m ß efstu pl÷tu, skulu berandi byggingarhlutar, svo sem ˙tveggir, berandi innveggir, bitar, s˙lur og hŠ­askil (pl÷tur), ■ar me­ taldar svalir og svalagangar, vera eldtraustir af ger­ A60 a.m.k. ═ h˙sum sem eru 5 hŠ­ir e­a hŠrri, e­a ■ar sem efsta gˇlf er meira en 12 metra yfir j÷r­, skulu bur­arvirki ß 12 efstu metrunum, mi­a­ vi­ gˇlf efstu hŠ­ar, vera eldtraust af ger­ A60 a.m.k. Bur­arvirki ■akbita mß vera B60. Bur­arvirki hŠ­a ■eirra sem ne­ar eru skulu vera eldtraust af ger­ A120 a.m.k., sbr. gr. 7.1.2. Ý brunamßlaregluger­.

7.3.3.3 Ů÷k skulu ■annig ger­, hva­ frßgang og efni var­ar, a­ ■au sÚu eldtreg a.m.k. Ysta ■akklŠ­ning skal vera Šskileg frß brunatŠknilegu sjˇnarmi­i.

7.3.3.4. Brennanlega einangrun, t.d. frau­plast, skal eldverja me­ klŠ­ningu Ý flokki 1 e­a 2. Ef klŠ­ning er Ý flokki 2 skal mi­a ■ykkt hennar vi­ a­ holr˙m sÚ ß bak vi­ klŠ­ningu. Efstu pl÷tu Ý ˇnotu­um rishŠ­um mß ■ˇ einangra me­ frau­plasti ßn eldvarnarlags.

7.3.3.5. Ekki mß nota brennanlega einangrun Ý samkomuh˙s, skˇla, verslunarmi­st÷­var, e­a ÷nnur ■au h˙s ■ar sem vŠnta mß mannsafna­ar, nema ß undirlag ˙r steinsteypu e­a ÷­ru jafngˇ­u A- efni. SlÝk einangrun skal liggja ■Útt a­ undirlaginu, ßn holr˙ms. Hana skal eldverja me­ klŠ­ningu Ý flokki 1. Sama gildir um h˙s til annarra nota, ef um verulega eldhŠttu er a­ rŠ­a a­ dˇmi Brunamßlastofnunar rÝkisins.

7.3.3.6. Banna­ er a­ nota frau­plast e­a ÷nnur plastefni me­ svipa­a brunatŠknilega eiginleika sem loft- e­a veggklŠ­ningu e­a fastar skreytingar.

7.3.3.7. A­albur­arvirki skulu hafa meiri brunamˇtst÷­u en h˙shlutar ■eir sem ß ■eim hvÝla. Ůakbitar e­a sperrur skulu t.d. ■ola eld, lengur ßn ■ess a­ bresta, en ■akßsar e­a ■akklŠ­ning.

7.3.3.8. Um timburvirki gildir ═ST DS 413. Vi­ bur­ar■ols˙treikninga ß bur­arvirkjum ˙r trÚ e­a lÝmtrÚ skal gera rß­ fyrir a­ berandi ■versni­ ■ynnist um 42 mm/klst. (bŠ­i hŠ­ og breidd ■versni­sins). Styrkleikaßkv÷r­un skal mi­a vi­ ■a­ a­ eftir einnar klukkustundar bruna sÚ spennan Ý hinu skerta ■versni­i ekki meiri en 2 x leyfileg spenna vi­ ˇskert ■versni­. Ůegar um s˙lur er a­ rŠ­a mß svignunartala ekki vera hŠrri en 170. Ůar a­ auki skal ˇskert ■versni­ s˙lu ekki vera minna en hÚr segir:

 

90x 90 mm fyrir flokk B30.

 

140x140 mm fyrir flokk B60.

 

190x190 mm fyrir flokk B90.

Samsvarandi t÷lur fyrir bita eru:

 

BrunatŠknilegur flokkur

 

B30

 

 

B60

 

 

Ůykkt bita Ý mm

90

140

190

140

165

190

 

HŠ­ bita Ý mm

300

200

150

600

500

400

7.3.3.9. Seljandi byggingarefna, byggingarhluta e­a tŠkja, sem haft geta ßhrif ß ÷ryggi h˙ss gegn eldi, er skyldur a­ afla nau­synlegra upplřsinga um brunatŠknilega eiginleika ■eirra og lßta Brunamßlastofnun rÝkisins ■Šr Ý tÚ. Upplřsingar skulu vera frß vi­urkenndum ˇhß­um brunatŠknilegum tilraunastofum, sbr. gr. 7.5.6. Ý brunamßlaregluger­.

Ůar til fullnŠgjandi prˇfunara­st÷­u hefur veri­ komi­ upp hÚr ß landi, skal yfirleitt vi­ ■a­ mi­a­, a­ byggingarefni hljˇti vi­ukenningu hÚr, ef ■a­ er sam■ykkt af brunamßlayfirv÷ldum Ý einhverju hinna Nor­urlandanna, sbr. gr. 7.5.7. Ý brunamßlaregluger­.

7.3.3.10. Um bruna■ol byggingarhluta og klŠ­ninga gildir:

H˙sger­ og h˙shlutar

Bruna■ols-
flokkur
byggingar-
hluta

KlŠ­ninga-
flokkur
˙tveggir,
innveggir, loft

 

EINBŢLISH┌S
Berandi byggingarhlutar:


B30

 


fl.2

LÚttir ˙tveggir, ekki berandi

B30

 

fl.2

Veggur milli Ýb˙­ar og bÝlsk˙rs

B60

SÚrbygg­ir
┴fastir e­a
innbygg­ir

fl.2

fl.l

FJÍLBŢLISH┌S:
Berandi byggingarhlutar
og veggir milli Ýb˙­a


A60
B90 < 8 h


Utanh˙skl.
Innanh.kl.
< 8 hŠ­ir
Innanh.kl.
< 8 hŠ­ir


fl.l

fl.2

fl.l

LÚttir, ekki berandi ˙tveggir

B60

do.

 

Stigah˙s

A60

 

fl. l

HËTEL - SAMKOMUH┌S - SKËLAR - DAGV.ST. - VERSLANIR:

Bur­arvirki Ý einnar
hŠ­ar h˙sum


B60

Sjß brunamßla-
regluger­

 

EINNAR HĂđAR IđNAđAR- OG GEYMSLUH┌SNĂđI:

Plata yfir kjallara, stigar

A60


(Heimild til
undan■ßgu fl.2)

fl.l

STËRAR B═LAGEYMSLUR:
Byggingarhlutar sem skilja frß ÷­ru rřmi


A60

 


fl. l

HLÍđUR - PENINGSH┌S - VERKFĂRAGEYMSLUR:

 

 

Skilveggur milli hl÷­u og 200 m2 peningsh˙ss

A120

 

 

7.4. Hljˇ­vist.

7.4.1. Almennt.

H˙s skulu ■annig sta­sett og bygg­ a­ fullnŠgjandi hljˇ­vist nßist. Me­ ■vÝ er ßtt vi­ a­ hßva­i sÚ takmarka­ur, hljˇ­einangrun gˇ­ og vistarverur hŠfilega hljˇ­deyf­ar.

7.4.2. Hugt÷k og skilgreiningar.

7.4.2.1. Lofthljˇ­einangrun milli tveggja rřma gefur til kynna hve miki­ berst ß milli ■eirra af mannamßli, hljˇ­i frß ˙tvarpi, sjˇnvarpi o.s.frv. MŠlikvar­i ß ■etta er sta­la­ur munur ß hljˇ­stigi Ý sendirřmi og mˇtt÷kurřmi, s.k. R w-gildi, sem mŠlist Ý desibelum, dB.

Lofthljˇ­einangrunin er ■vÝ meiri sem R w-gildi­ er hŠrra.

7.4.2.2. H÷gghljˇ­einangrun milli tveggja rřma gefur til kynna hve miki­ berst ß milli ■eirra af g÷nguhljˇ­i, hljˇ­i frß stˇl sem dreginn er eftir gˇlfi o.s.frv. MŠlikvar­i ß ■etta er hversu hßtt hljˇ­ berst til mˇtt÷kurřmis frß sta­la­ri - hamravÚl" sem hamrar ß gˇlfi­ Ý sendirřmi. Ůetta hljˇ­, mŠlt ß sta­la­an hßtt, nefnist h÷gghljˇ­stig, L n,w-gildi, og mŠlist Ý desibelum, dB.

H÷gghljˇ­einangrunin er ■vÝ meiri sem L n,w-gildi­ er lŠgra.

7.4.2.3. Hljˇ­deyfing Ý ßkve­nu rřmi er hß­ ■vÝ hversu miki­ er af hljˇ­deyfandi efnum Ý rřminu, og af ■vÝ rŠ­st hversu lengi hljˇ­i­ ˇmar, ß­ur en ■a­ deyr ˙t. MŠlikvar­i ß ■etta er s.k. ˇmtÝmi, sem mŠlist Ý sek˙ndum. Hljˇ­deyfingin er ■vÝ meiri sem ˇmtÝminn er styttri.

7.4.2.4. Hljˇ­stig er mŠlikvar­i ß hljˇ­styrk. Ůa­ er mŠlt Ý desibelum Ý gegnum s.k. A-sÝu, sem lÝkir eftir nŠmni eyrans og kallast einingin dB(A).

7.4.3. MŠlia­fer­ir.

Ef ßstŠ­a ■ykir til ■ess a­ kanna hvort hljˇ­vist sÚ fullnŠgjandi, skulu mŠlingar ger­ar samkvŠmt ßkve­num mŠlia­fer­um. A­fer­irnar sem nota skal skulu vera samkvŠmt ISO- st÷­lum (International Standard Organization) og NT (Nordtest, samrŠmdar norrŠnar mŠlia­fer­ir).

7.4.3.1. Vi­ athugun ß hljˇ­einangrun, skulu mŠlingar ger­ar skv. ISO 140/(1-8):1978, og hljˇ­einangrunargildi reiknu­ ˙t skv. ISO 717/(1-3):1982. Frßvik frß sta­la­ri vi­mi­unark˙rfu mß ■ˇ aldrei vera meira en 8 dB.

7.4.3.2. Vi­ athuganir ß hljˇ­deyfingu, skal mŠla ˇmtÝma skv. NT-ACOU 053.

7.4.3.3. Vi­ athuganir ß hljˇ­sigi Ý herbergjum skal mŠla skv. NT-ACOU 042.

Markgildi fyrir hljˇ­stig Ý herbergjum mi­ast vi­ fullfrßgengi­ herbergi ßn h˙sgagna og a­eins me­ einum manni vi­st÷ddum. Ef mŠlt er Ý herbergi me­ h˙sg÷gnum, skal lŠkka ■essi markgildi um 3 dB.

═ skˇlum og dagheimilum, skulu ■ˇ markgildin mi­ast vi­ herbergi me­ h˙sg÷gnum.

Ef hljˇ­i­ inniheldur h÷gghljˇ­ e­a greinilega tˇna, skal ennfremur lŠkka markgildin um 5 dB.

7.4.3.4. Vi­ athuganir ß hljˇ­stigi frß umfer­ skal mŠla skv. NT-ACOU 039 e­a NTACOU 056. ┴Štla­ hljˇ­stig, ■.e. ˙treikna­ hljˇ­stig, skal fundi­ me­ samnorrŠna reiknilÝkaninu fyrir umfer­arhßva­a.

7.4.4. Hljˇ­einangrandi hur­ir.

Ůar sem rŠtt er um hur­ Ý ßkve­num hljˇ­einangrunarflokki, t.d. 35 dB hur­, er ßtt vi­ hljˇ­einangrunarflokkun skv. danska sta­linum DS 1082-1982 e­a norska sta­linum NS 3150- 1990.

7.4.5. Lofthljˇ­einangrun.

Einangrunargildi­ fyrir lofthljˇ­, R w, skal a.m.k. vera jafnhßtt og ■a­ sem gefi­ er upp Ý t÷flunni:

 

═b˙­arh˙s

Hˇtel, hj˙krunar-
heimili o.■.h.
Ýb˙­ar-
einingar

Kennslu-
h˙snŠ­i
kennslu-
stofur

 

Parh˙s
e­a
ra­h˙s

Fj÷l-
břlis-
h˙s

Milli Ýb˙­ar
og herbergja
Ý ÷­rum
Ýb˙­um e­a
sameiginlegs
rřmis . . . . . . . .






55db






52db






52db

 

Milli Ýb˙­ar-
herbergis og
sameiginlegs
rřmis (t.d.
gangs) ef
dyr eru ß
skilvegg1) . . . . . .

 







39db







39db

 

Milli Ýb˙­ar
og sameigin-
legs ■jˇnustu-
rřmis e­a
rřmis me­
atvinnustarf-
semi2) . . . . . . . .







60db







60db







60db

 

Milli venjulegra
kennslustofa me­
skilvegg ßn dyra3).

 

 

 



48db

Milli kennslustofa
■ar sem ÷nnur e­a
bß­ar eru fyrir
smÝ­a- e­a tˇn-
menntakennslu.
Skilveggur ßn
dyra3) . . . . . . . .

 

 

 







60db

1) Almennt mß telja a­ ■essi krafa sÚ uppfyllt me­ hur­ Ý hljˇ­einangrunarflokki 35 dB, ef skilveggurinn sjßlfur er a.m.k. 10 dB betri en hur­in.

2) DŠmi: Ůvottah˙s, leikherbergi, sameiginleg bÝlageymsla e­a atvinnustarfsemi eins og verslun e­a verkstŠ­i. Mun meiri kr÷fur ■arf hins vegar a­ gera ef um er a­ rŠ­a danssta­ e­a sambŠrilegan skemmtista­, en ■ß skal gera kr÷fu um a­ R'w sÚ a.m.k. 75 dB e­a meira.

3) Ef dyr eru ß illi kennslustofa skal setja Ý ■Šr hur­ Ý hljˇ­einangrunarflokki a.m.k. 40 dB. Dyr fram ß gang skulu vera me­ hur­ Ý hljˇ­einangrunarflokki a.m.k. 30 dB.

7.4.6. H÷gghljˇ­einangrun.

H÷gghljˇ­stigi­, L n,w, skal aldrei vera hŠrra en ■a­ gildi, sem gefi­ er upp Ý t÷flunni:

 






H÷gghljˇ­ frß:

═b˙­arh˙s1)

Hˇtel,
hj˙krunar-
heimili
o.■.h.
Ýveruherb.3)

Kennslu-
h˙snŠ­i
kennslu-
stofur

 

Parh˙s
e­a
ra­h˙s

Fj÷lbřlis-
h˙s

gˇlfi Ý a­lŠgu
par-, ra­h˙si
e­a a­lŠgum
Ýb˙­um2),
g÷ngum, stigum,
stigap÷llum,
svalag÷ngum
o.s.frv. .......








53db








58db








58db

 

gˇlfi Ý ba­-
herbergjum,
salernum,
geymslum,
sv÷lum o.■.h.
Ý a­lŠgu par
e­a ra­h˙si
e­a a­lŠgum
Ýb˙­um . . . . . . .









58db









63db









63db

 

gˇlfi Ý sam-
eiginlegu
■jˇnusturřmi
e­a rřmi me­
atvinnustarf-
semi4) . . . . . . . .






48db






48db






48db

 

gˇlfi Ý a­lŠgum
herbergjum Ý
skˇlum . . . . . . .

 

 

 



63db

gˇlfi Ý a­lŠgum
kennslustofum
fyrir smÝ­a- e­a
tˇnmennta-
kennslu . . . . . . .

 

 

 





53db

1) Kr÷furnar gilda a­eins um Ýveruherbergi, eins og stofur, svefnherbergi, eldh˙s o.■.h., en ba­herbergi, salerni, geymslur o.■.h. eru undan■egin.

2) HÚr er a­eins ßtt vi­ Ýveruherbergi, eins og stofur, svefnherbergi, eldh˙s o.■.h., en vŠgari kr÷fur gilda um gˇlf Ý ba­herbergjum, salernum, geymslum o.■.h.

3) Kr÷furnar gilda a­eins um Ýveruherbergi, eins og hˇtelherbergi, svefnherbergi og řmiss konar samveruherbergi.

4) DŠmi: Ůvottah˙s, leikherbergi, sameiginleg bÝlageymsla e­a atvinnustarfsemi eins og verslun e­a verkstŠ­i. Mun meiri kr÷fur ■arf hins vegar a­ gera ef um er a­ rŠ­a danssta­ e­a sambŠrilegan skemmtista­, en ■ß skal gera kr÷fu um a­ L'n,w sÚ 25dB e­a minna.

7.4.7.

ËmtÝmi.

 

 

Lengsta leyfilega
me­algildi ˇmtÝma
ß tÝ­nibilinu
250-4000 ri­(Hz)

═b˙­arh˙s, hˇtel, hj˙krunarheimili o.■.h.:
Sameiginlegt stigah˙s me­ a­gang a­ fleiri en 4 Ýb˙­um:
Sameiginlegur gangur me­ a­gang a­ fleiri en 2 Ýb˙­um:


1.5 sek
1.0 sek

Skˇlabyggingar:
Stigah˙s og gangar:
Venjulegar kennslustofur, bˇkas÷fn o.■.h.:1)
SÚrkennslustofur, hˇpvinnustofur o.■.h.:1)
Leikfimisalir og sundhallir:


1.0 sek
0.8 sek
0.6 sek
1.5 sek

Dagheimili og leikskˇlar:
Herbergi ■ar sem b÷rn eru a­ sta­aldri:1)


0.6 sek

1) Kr÷furnar gilda um herbergi b˙in h˙sg÷gnum.

 

 

7.4.8.

Hljˇ­stig frß tŠknib˙na­i.

 

Hljˇ­stigi­ skal aldrei vera hŠrra en ■a­ gildi, sem gefi­ er upp Ý t÷flunni:

 






Hljˇ­ frß:

═b˙­arh˙s, hˇtel,
hj˙krunarheimili o.■.h.

Kennslu-
h˙snŠ­i


═veru-
herbergi
1)


Kennslu-
stofur
2)

sameiginlegum l÷gnum og tŠknib˙na­i s.s. frßveitu- og neysluvatnsl÷gnum, sorprennum, lyftum, loft- ■j÷ppum, kynditŠkjum og tŠkjum Ý sameiginlegum ■vottah˙sum3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .




35db(A)

 

ofnum Ý sameiginlegu hitakerfi
og frß loftrŠsikerfi me­ inn-
blŠstri e­a ˙tsogi Ý Ýveru-
herbergi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .




30db(A)

 

ŮvottavÚlum, upp■vottavÚlum
o.■.h. Ý a­lŠgum Ýb˙­um . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


35db(A)

 

l÷gnum og tŠknib˙na­i, sem
er nota­ vi­ atvinnustarf
semi Ý Ýb˙­arh˙snŠ­i,
hˇtelum o.s.frv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
tŠknib˙na­i Ý skˇlabyggingum
s.s. loftrŠsikerfum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .




30db(A)






35db(A)



tŠknib˙na­i, s.s. loftrŠsi-
b˙na­i, kynditŠkjum, varma-
endurvinnslub˙na­i o.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

┌tisvŠ­i, s.s. svalir
e­a gar­ur

 

40db(A)

 

1) Kr÷furnar gilda um Ýveruherbergi, eins og stofur, svefnherbergi, hˇtelherbergi, og řmiss konar samveruherbergi. Fyrir eldh˙s o.■.h. herbergi mß hljˇ­stigi­ vera 5 db hŠrra en sřnt er Ý t÷flunni. Markgildin gilda um fullfrßgengi­ herbergi ßn h˙sgagna og a­eins einum manni vi­st÷ddum.

2) Markgildin eiga vi­ um fullfrßgengnar kennslustofur me­ h˙sg÷gnum og a­eins einum manni vi­st÷ddum.

3) Kr÷furnar gilda ekki um hljˇ­ sem myndast vi­ notkun neysluvatns og ■riftŠkja innan s÷mu Ýb˙­ar e­a Ýb˙­areiningar.

 

7.4.9. Hljˇ­stig frß umfer­.

Hljˇ­stig frß umfer­ er mŠlt og markgildi sett sem s.k. jafngildishljˇ­stig Ý dB(A) fyrir heilan sˇlarhring. Markgildin mi­ast vi­ ßkve­na tÝmadreifingu umfer­arinnar, ■annig a­ reikna­ er me­ 7-8% nŠturumfer­ ß stofn- og tengibrautum, en um 4-5% nŠturumfer­ ß safng÷tum og h˙sag÷tum. (NŠturumfer­ telst vera milli 00:00 og 07:00).

Ůessi forsenda um tÝmadreifingu umfer­arinnar gefur um 7-8 dB(A) minni umfer­arhßva­a a­ nŠturlagi en a­ degi til ß stofn- og tengibrautum, en um 9-10 dB(A) ß safn- og h˙sag÷tum. Ef veruleg frßvik eru ß tÝmadreifingu umfer­arinnar mi­a­ vi­ ■essar forsendur, skulu markgildin fyrir umfer­arhßva­ann breytast Ý samrŠmi vi­ ■a­.

Markgildin "utan vi­ glugga" Ý t÷flunni eru frÝsvi­sgildi, anna­ hvort mŠld beint ßn ßhrifa frß endurkastandi fl÷tum, e­a mŠligildi vi­ h˙shli­ lei­rÚtt m.t.t. ßhrifa frß endurkastandi fl÷tum.

Markgildi fyrir umfer­arhßva­a, jafngildishljˇ­stig Ý dB(A) fyrir sˇlarhring.

 

Grunntafla
(nřskipulag)


I

Frßvik1)


IV

Ëbreytt
ßstand

II

III

Innanh˙ss:
═b˙­arh˙snŠ­i . . . . . . . . . .
Kennslu- og
sj˙krastofur . . . . . . . . . . . .
Hßva­alitlir
vinnusta­ir . . . . . . . . . . . . .
Utan vi­ glugga:
═b˙­arh˙snŠ­i . . . . . . . . . .
Kennslu- og
sj˙krastofur . . . . . . . . . . . .
┌tisvŠ­i:
┌tivistarsvŠ­i
Ý ■Úttbřli . . . . . . . . . . . . . . .
Sumarh˙sabygg­ . . . . . . . .


30

30

40

55

55

55

45


30

30

40

65(55)

65

55

45


35

30

45

60

55

60

60


40

35

50

65

60

65

65


30

30

40

70(55)

70

70

70


40

40

50

70

70

70

70

Markgildi innan sviga merkja a­ s˙ krafa skal vera uppfyllt fyrir a.m.k. helming Ýveruherbergja Ý hverri Ýb˙­.

 

 

 

1) Frßvik:

I

Nř bygg­ vi­ miklar umfer­arŠ­ar.

 

II

Nř umfer­arŠ­ Ý bygg­ sem fyrir er.

 

III

Veruleg breyting ß umfer­arŠ­ Ý bygg­ sem fyrir er.

 

IV

Endurnřjun bygg­ar sem fyrir er.

7.4.10. Hljˇ­stig frß fyrirtŠkjum og annarri starfsemi.

Hollustuvernd rÝkisins setur vi­mi­unarm÷rk um hßmarkshljˇ­stig frß fyrirtŠkjum og annarri starfsemi Ý mengunarvarnarregluger­.

7.4.11. Hßva­i ß vinnust÷­um.

┴ vinnust÷­um skal gŠtt ßkvŠ­a reglna Vinnueftirlits rÝkisins um hßva­avarnir ß vinnust÷­um og heyrnareftirlit starfsmanna.

7.5. Hitaeinangrun.

7.5.1. H˙s skulu einangru­ me­ ■annig efnum og ß ■ann hßtt a­ sk÷pu­ sÚu fullnŠgjandi heilbrig­is- og hollustuskilyr­i og ■annig a­ komist ver­i hjß ˇ■arfa orkuey­slu.

7.5.2. Vi­ ˙treikninga ß kˇlnunart÷lum h˙sa og h˙shluta skal h÷f­ hli­sjˇn af Rb- sÚrriti nr. 30, Einangrun h˙sa, 2. ˙tgßfu. Eftirfarandi kr÷fur gilda sem hŠstu leyfilegu kˇlnunart÷lur fyrir Ýb˙­arh˙s og h˙s ■ar sem svipa­ar kr÷fur eru ger­ar til raka og hitastigs:

Hßmarksgildi kˇlnunartalna byggingarhluta:

 

 

k-gildi W/m2 ░C

1.

┌tveggir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0.40

2.

Ůak

0.20

3.

Gˇlf ß fyllingu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0.30

4.

Gˇlf a­ ˇupphitu­u rřmi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0.30

5.

Gˇlf a­ ˙tilofti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0.20

6.

Gluggar, karmar+gler, vegi­ me­altal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0.50

7.5.3. Vi­ ßkv÷r­un einangrunar■ykktar skal mi­a vi­ a­ kˇlnunart÷lur ˙tveggja, a­ gluggum og hur­um me­t÷ldum sÚ hŠst:

Veggir, vegi­ me­altal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .0,8 W/m2░C.

Fj÷lbřlish˙s, 2 hŠ­ir e­a meira, eru undan■egin ßkvŠ­i ■essarar greinar. Vi­ ˙treikninga ■arf ekki a­ taka tillit til glerja­ra rřma t.d. gar­skßla, sem loka mß af frß ÷­ru fullhitu­u rřmi.

7.5.4. ┌t frß hßmarksgildum Ý gr. 7.5.2. og 7.5.3. ßsamt flatarstŠr­um h˙ss skal reikna ˙t lei­nitap h˙ssins ˙ti og inni (W/░C) fyrir 1░C hitamun ˙ti og inni. Vi­ ßkv÷r­un einangrunar■ykktar byggingarhluta skulu hßmarksßkvŠ­i fyrir k-gildi samkvŠmt gr. 7.5.2. ßvallt vera uppfyllt. Heimilt er a­ vÝkja frß gr. 7.5.3. svo framarlega sem reikna­ heildarorkutap h˙ssins (W/░C), a­ tapi um kuldabrřr me­t÷ldu, aukist ekki vi­ ■a­.

Vi­ ˙treikninga ■arf ekki a­ taka tillit til glerja­ra rřma t.d. gar­skßla, sem loka mß frß ÷­ru fullhitu­u rřmi.

7.5.5. Vi­ ˙treikninga ß nau­synlegum einangrunar■ykktum Ý ra­- og fj÷lbřlish˙sum skal reikna h˙sin sem eina heild en ekki sem safn sjßlfstŠ­ra eininga. ┴ h÷nnunarteikningum skulu ßvallt tilgreindar kˇlnunart÷lur og flatarmßl byggingarhluta, svo og lei­nitap (W/░C) fyrir allt h˙si­.

7.5.6. Ůegar um ÷nnur h˙s en Ýb˙­arh˙s, e­a h˙s ■ar sem svipa­ar kr÷fur eru ger­ar til hita, er a­ rŠ­a, skal einangrun ger­ me­ hli­sjˇn af gr. 7.5.2. og ■eirri starfsemi sem fer fram Ý h˙sinu.

7.5.7. Vi­ h÷nnun og ˙tfŠrslu ß einangrun h˙sa skal ■ess gŠtt a­ raka- og vindvarnir sÚu fullnŠgjandi svo raki og loft rřri ekki einangrunargildi. Rakavarnarlag skal jafnframt vera svo ■Útt a­ ekki sÚ hŠtt ß raka■Úttingum inni Ý byggingarhluta.

Ůessum skilyr­um er alla jafna fullnŠgt Ý lÚttum byggingarhlutum, t.d. timburveggjum og ■÷kum, ef gufuflŠ­imˇtsta­a (Z-gildi) vind■Úttilags er undir 10 GPa s m2/kg (20 PAM) og rakavarnarlags yfir 250 GPa s m2/kg (500 PAM). Rakavarnarlagi­ skal vera heilt og rafl÷gnum og ÷­rum l÷gnum komi­ fyrir innan ■a­, ver­i ■vÝ vi­ komi­. SÚrstaklega skal vanda allan frßgang rakavarnarlags og tryggja eftir fremsta megni a­ gˇ­ rakav÷rn nßist ß skeytum byggingarhluta, vi­ bita o.fl. (rakavarnarlagi­ ■arf a­ ver­a sem nŠst loft■Útt).

Um ˙tfŠrslu ß raka- og vindv÷rnum vÝsast til Rb-bla­a nr. (I 2). 001 og (I 3). 001.

Ůess skal ennfremur gŠtt a­ yfirbor­shiti flata ver­i hvergi svo lßgur a­ leitt geti til skemmda (raka■Úttingar).

7.5.8. Upphitu­ h˙s skulu ekki vera ˇ■Úttari, mi­a­ vi­ 50 Pa ■rřstingsmun, en fram kemur Ý eftirfarandi gildum:

Einbřlish˙s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.0 loftskipti/klst.

Ínnur Ýb˙­arh˙s, 2 hŠ­ir e­a lŠgri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.0 loftskipti/klst.

═b˙­arh˙s, meira en 2 hŠ­ir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.0 loftskipti/klst.

7.5.9. Skila skal til byggingarfulltr˙a sÚruppdrßttum og ˙treikningum vegna h÷nnunar ß varmaeinangrun sÚrstaklega vandasamra mannvirkja s.s. frystiklefa, sundlauga o.■.h. bygginga, ■ar sem nau­syn er a­ halda hita og rakaflŠ­i innan tiltekinna marka, svo og vegna řmissa frßgangsatri­a, s.s. ■Úttinga milli eininga Ý einingah˙sum, frßgangs ß raka- og vindv÷rnum Ý ■÷kum, frßgangs ß ˙tloftunarraufum vegna ˙tloftunar ■aka, ˙tveggja, gˇlfa e­a annarra byggingarhluta.

7.5.10. ┴ alla opnanlega glugga, svalahur­ir og ˙tihur­ir skal setja ■Úttilista, svo unnt sÚ a­ hafa lßgmarksstjˇrnun ß loftskiptum Ý vi­komandi rřmum. ┴ ■etta vi­ um allt Ýb˙­arh˙snŠ­i og anna­ h˙snŠ­i ■ar sem ger­ar eru ßlÝka kr÷fur um hita- og rakastig.

7.5.11. Ů÷k og ■akvirki.

7.5.11.1. Ů÷k skulu ■annig h÷nnu­ og bygg­ a­ ekki komi til ska­legrar raka■Úttingar Ý ■akvirkinu e­a ß innra byr­i ■ess.

7.5.11.2. ┴ ■÷kum ˙r timbri e­a trjßkenndum efnum skal komi­ fyrir ˙tloftunarraufum, ■annig sta­settum, a­ j÷fn ˙tloftun sÚ yfir efra byr­i ■akeinangrunar. Gera skal grein fyrir ˙tloftun ß sÚruppdrßttum og einnig me­ ˙treikningum ef ■urfa ■ykir.

7.5.11.3. StŠr­ir ˙tloftunarraufa sÚu 500 - 1500 mm2 ß hvern m2 ■aks. Ne­ri m÷rkin gilda, ef ■ak er klŠtt me­ bor­um og undirlagspappa undir bßru­um mßlmpl÷tum. Efri m÷rkin gilda, ef ■ak er ■ÚttklŠtt me­ raka■olnum pl÷tum me­ e­a ßn undirlagspappa undir bßru­um mßlmpl÷tum e­a fyrir pappaklŠdd ■÷k. ┌tloftunarraufar skulu ■annig ˙r gar­i ger­ar a­ ekki geti skafi­ snjˇ um ■Šr inn undir ■aki­.

7.5.12. Jafnan skal komi­ fyrir manngengum loftl˙gum svo unnt sÚ a­ komast upp Ý ■akrřmi­ til vi­ger­a og eftirlits. L˙gan skal ■annig ˙r gar­i ger­ a­ h˙n rřri ekki bruna■ol vi­komandi byggingarhluta, (a.m.k. B30).

7.5.13. Vi­ endurbyggingu Ýb˙­arh˙sa e­a endurnřjun ß einst÷kum ■ßttum ■eirra, t.d. gluggum, skal leitast vi­ a­ nß ■eim kˇlnunart÷lum sem tilgreindar eru Ý gr. 7.5.2.

7.6. Rakaeinangrun.

7.6.1. Byggingar skulu ■annig hanna­ar og bygg­ar a­ hlutar ■eirra ver­i ekki fyrir ska­legum ßhrifum af v÷ldum ˙rkomu, slagregns, snjˇa, kraps, yfirbor­svatns, grunnvatns, jar­raka, byggingarraka, ■Úttivatns e­a loftraka. Rakaeinangrun skal ■annig ger­ a­ sk÷pu­ sÚu fullnŠgjandi heilbrig­is- og hollustuskilyr­i.

7.6.2. Yfirbor­svatn og ■erril÷gn.

7.6.2.1. Landi skal halla frß byggingum, nema fullnŠgjandi rß­stafanir sÚu ger­ar til a­ lei­a burt yfirbor­svatn e­a jar­vatn.

7.6.2.2. Ef fylling undir gˇlfpl÷tu er ekki sjßlf■errandi, skal komi­ fyrir lagi sem rřfur hßrpÝpusog jar­raka undir pl÷tunni, t. d. 150 mm ■ykku lagi af ■jappa­ri m÷l me­ minnstu kornastŠr­ (D10>1.0 mm)

7.6.3. Kjallarar og skri­rřmi.

7.6.3.1. Ne­sta gˇlf og kjallaraveggir skulu ■annig hanna­ir og bygg­ir a­ vatn og raki geti ekki komist inn.

7.6.3.2. Kjallaraveggir og undirst÷­ur ne­an jar­vegsyfirbor­s skulu var­ir a­ utan gegn raka og vatni.

7.6.3.3. Ef ne­sta gˇlf ver­ur undir grunnvatnsyfirbor­i, skal ß teikningum ger­ sÚrst÷k grein fyrir rakav÷rnum fyrir undirst÷­ur og gˇlfpl÷tu.

7.6.3.4. HŠ­askil e­a gˇlf yfir skri­rřmi skulu ■annig h÷nnu­ og bygg­ a­ ekki komi til ˇ■Šginda e­a skemmda af v÷ldum raka Ý gˇlfinu.

7.6.3.5. Skri­rřmi skal ˙tb˙i­ me­ rottuheldum loftristum ß undirst÷­um e­a kjallaraveggjum. Loftristar skulu vera ß 5 metra bili, ■ˇ minnst 2 ß hverjum vegg. ŮŠr skulu vera a.m.k. 150 cm2 og ne­ri br˙n a.m.k. 100 mm yfir j÷r­. ┴ milliveggi Ý skri­rřmi skal setja loftg÷t, a.m.k. jafnstˇr. Ef hŠ­askil eru ˙r steinsteypu, mß fŠkka loftristum um helming. ١ skulu ŠtÝ­ vera ristar nßlŠgt hornum h˙ssins.

7.6.3.6. ═ skri­rřmum skal jafnan komi­ Ý veg fyrir jar­raka t.d. me­ ■vÝ a­ steypa ■rifalag e­a leggja 0.20 mm polyethylene-plast■ynnu beint ß j÷r­ina og skal festa plastd˙kinn vel ni­ur.

7.6.4. Gˇlf ß jar­fyllingu.

7.6.4.1. SÚ moldarjar­vegur e­a annar ˇnothŠfur jar­vegur Ý grunni, skal skipt um jar­veg. Gˇlf skulu h÷nnu­ og ger­ ß vel ■jappa­ri malar-, hraun- e­a sandfyllingu, ■annig a­ ekki sÚ hŠtta ß sigi. Skal ■annig gengi­ frß landi umhverfis h˙si­, a­ vatn geti ekki flŠtt inn undir fyllinguna. Ef grunnur hvÝlir ekki ß frost■olnu fyllingarefni, skulu undirst÷­ur nß ■a­ langt ni­ur fyrir endanlegt jar­vegsyfirbor­ a­ frost nßi ekki a­ lyfta ■eim.

7.6.4.2. Undir gˇlf ß fyllingu skal setja lag, sem rřfur vatnssog af v÷ldum hßrpÝpukrafts. Ef byggingarlandi­ er ekki sjßlf■errandi, skal setja ■erril÷gn umhverfis h˙si­. Sleppa mß ■erril÷gn umhverfis h˙s ef gˇlfi­ er Ý meira en 300 mm hŠ­ yfir j÷r­ og landi hallar frß h˙sinu.

7.6.4.3. ═ gˇlfum ß fyllingu skulu ÷ll efni, ÷nnur en gˇlfyfirbor­, vera ˇlÝfrŠn e­a varanlega varin gegn f˙a og sveppum (t.d. gagnvari­ timbur). Gˇlflektur skulu skildar frß undirlagi me­ rakast÷­vandi millilagi (tv÷f÷ldum tj÷rupappa). Gˇlflektur skulu vera ˙r ■rřstiv÷r­um vi­i e­a vi­i v÷r­um me­ f˙avarnarefnum. Efni Ý gˇlfum, sem eru vi­kvŠm fyrir raka, skulu varin a­ ne­an me­ rakast÷­vandi lagi, t.d. me­ polyethylene-plast■ynnu.

7.6.4.4. Vi­ h÷nnun gˇlfa ■ar sem b˙ast mß vi­ mikilli bleytu, s.s. Ý frystih˙sum, ■vottah˙sum og sundst÷­um, skal ■ess gŠtt a­ nota ekki gˇlfefni er valda slysahŠttu vegna hßlku.

7.6.5. ┌tveggir.

7.6.5.1. ┌tveggir skulu ■annig hanna­ir og bygg­ir a­ ekki komist raki e­a vatn utan frß Ý gegnum veggina.

7.6.5.2. Milli ˙tveggja ˙r hßrpÝpusogandi efnum og undirst÷­u skal setja trausta rakasperru Ý a.m.k. 150 mm hŠ­ yfir j÷r­. ┌tveggir og undirst÷­ur skulu ■annig ger­ Ý allt a­ 150 mm hŠ­ yfir j÷r­ og 100 mm yfir gar­sv÷lum, svo a­ ekki komi til tjˇns af v÷ldum raka frß j÷r­inni e­a sv÷lunum.

7.6.6. Ů÷k.

7.6.6.1. Ů÷k skulu ■annig h÷nnu­ og bygg­ a­ ■au sÚu ■Útt fyrir regnvatni, slagregni, krapavatni og snjˇ. Jafnan er skylt a­ gera sÚrteikningar af frßgangi ■aka og ■akrenna, sbr. gr. 3.3.1. og 3.3.2.

7.6.6.2. ┴ ■÷kum skulu jafnan vera ■akrennur ˙r v÷ndu­u efni s.s. ßli, plasti, galvaniseru­u jßrni e­a kopar. ŮŠr skulu ■annig hanna­ar og ger­ar a­ ekki sÚ hŠtta ß a­ ■Šr fyllist af krapi og klaka og valdi flˇ­i undir ■akklŠ­ningu Ý leysingu.

7.6.6.3. Ni­urf÷ll, sem ganga ˙t Ý gegnum ˙tvegg e­a ni­ur ˙r ■aki, skulu ■annig h÷nnu­ og ger­, a­ ekki sÚ hŠtta ß a­ ■au stÝflist af krapi e­a klakamyndun.

Ni­urf÷ll inni ß h˙si skulu ■annig h÷nnu­ og ger­ a­ ekki komi til raka■Úttingar vi­ ■au. Ůakvatn skal leitt Ý holrŠsi.

7.6.6.4. Ůar sem sÚrstaklega stendur ß og ■ar sem hŠtta er ß miklum snjˇal÷gum, getur byggingarnefnd heimila­ a­ ■akrennur sÚu ˙r steinsteypu. SÚrteikningar skulu ger­ar af slÝkum ■akrennum.

7.6.6.5 Byggingarnefnd getur krafist a­ settar ver­i upp snjˇgrindur ß br÷ttum ■÷kum tveggja hŠ­a h˙sa e­a hŠrri sem liggja a­ gangstÚtt e­a yfir inng÷ngum ■eirra.

7.6.6.6 Var­andi raka■Úttingu Ý ■akvirkjum og ˙tloftun ■aka vÝsast til gr. 7.5.7. og 7.5.12.

7.6.6.7. Ůakefni skal vali­ Ý samrŠmi vi­ ■akhalla Ý hverju tilviki. Minnsti ■akhalli fyrir řmis ■akefni er gefinn Ý t÷flu 7.6.6.7.

 

Tafla 7.6.6.7.

 

Ůakefni.

minnsti ■akhalli

 

 

 

grß­ur

h:1

B┴RUJ┴RN:

 

 

Bßra­ar mßlmpl÷tur ß undir■aki ˙r bor­um e­a vatns■olnum pl÷tum

 

 

me­ undirlagspappa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14░

1:4

M┴LMPLÍTUR ß undir■aki me­:

 

 

a) einf÷ldum fals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11░

1:5

b) tv÷f÷ldum fals. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4░

1:15

ŮAKPAPPI:

 

 

■refaldur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 

1:50

Ef ■akefni er lagt Ý ˇslitnum lengjum og vandlega gengi­ frß mŠni og ■versamskeytum, e­a ef um geymsluh˙s e­a verksmi­juh˙s er a­ rŠ­a, getur byggingarnefnd heimila­ frßvik frß ßkvŠ­um Ý t÷flunni um lßgmarks■akhalla.

7.6.6.8 A­ jafna­i skal nota kambsaum Ý ■akneglingar og skulu ■Úttleiki og stŠr­ir nagla tekin fram ß sÚrteikningu, sbr. Rb-reynslubla­ nr. 2 1990 og Rb-bla­ (47) 103.

7.6.7. Ba­herbergi, salerni o. fl.

7.6.7.1. Gˇlf Ý ba­herbergjum og ■vottaherbergjum skulu vera vatnsheld og me­ gˇlfni­urf÷llum. Ni­urf÷ll skulu tengjast l÷gnum h˙ssins ■annig a­ kranavatn renni Ý gegnum vatnslßs ni­urfallsins.

7.7. LoftgŠ­i og loftrŠsting.

7.7.1. LoftgŠ­i Ý hverju rřmi skal vera Ý samrŠmi vi­ notkun og ßvallt ■annig a­ gŠtt sÚ heilbrig­is- og hollustuskilyr­a.

7.7.2. Komi­ skal Ý veg fyrir a­ gufur og efni, sem gefa frß sÚr ˇ■Šgilega lykt e­a eru heilsuspillandi, geti dreifst innan vi­komandi rřmis e­a ˙r einu rřmi Ý anna­.

7.7.3. Loftstreymi milli rřma skal ŠtÝ­ vera frß ■vÝ rřmi ■ar sem minni loftmengun er til ■ess rřmis ■ar sem meiri loftmengun er.

7.7.4. Ekki er heimilt a­ hleypa daunillum e­a heilsuspillandi gufum ˙t Ý andr˙mslofti­ Ý ■eim mŠli a­ vistfrŠ­ileg vandamßl skapist. Skal Ý ■essu efni gŠtt ßkvŠ­a heilbrig­isregluger­ar um loftmengun.

7.7.5. LoftrŠsting skal ■annig ˙r gar­i ger­ a­ orkuey­slu vegna hennar ver­i stillt Ý hˇf. Sjßlfsogandi loftrŠsing skal a­ jafna­i ger­ me­ loftrßs upp ˙r ■aki.

7.7.6. StŠr­ og ger­ loftrßsa.

7.7.6.1. Fyrir Ýb˙­arh˙snŠ­i eru ger­ar eftirfarandi kr÷fur, bŠ­i fyrir sjßlfsogandi og vÚlkn˙nar loftrßsir.

 

 

Tafla 7.7.6.1.

HERBERGI

SJ┴LFSOG.
LOFTR┴S
cm
2

V╔LKN┌INN
┌TBL┴STUR
m
3 klst

LOFTINNTAK
(LOFTINNBL┴STUR)

═b˙­arherbergi

 

 

Opnanlegur gluggi

═b˙­arherb.Ý
Ýb˙­ me­ eina
gluggahli­



200



80



Opnanlegur gluggi

Eldh˙s 7 m2 e­a meira

200

80

Opnanlegur gluggi

Eldh˙s minna
en 7 m
2


150


60

Opnanlegur gluggi
e­a Ý gegnum anna­
herbergi

Ba­herbergi

150

50

Opnanlegur gluggi
minnst 0.2 m
2 e­a
stillanlegur loki
me­ 100 cm
2 opnun
Ý hur­ e­a vegg til
a­lŠgs herbergis

Salerni
Stigah˙s me­
glugga ß vegg

100

40

Sama og ba­herbergi
Opnanlegur gluggi
minnst 0.2 m
2

Stigah˙s ßn
glugga ß vegg


225


60

Ne­st Ý stigah˙si,
225 cm
2

Ůurrkherb. e­a
■vottah˙s fyrir
3 Ýb˙­ir e­a fleiri



200



80

Opnanlegur gluggi
150 cm
2 e­a undir
hur­ a­ ÷­ru herb. me­ s÷mu
opnun ˙t, sem ekki er
hŠgt a­ loka a­ fullu

Ůurrkherb. e­a
■vottah˙s fyrir
fŠrri en 3 Ýb˙­ir



150

 

Opnanlegur gluggi

Kyndiklefi

 

 

Ëlokanleg ˙tiloft-
rist eftir stŠr­
kynditŠkja

Sorpgeymsla
ßn sorprennu

150

60

Rottuheld rist ˙t,
75 - 100 cm
2

Sorprenna

700
yfir
efsta
inntaki

150+10
fyrir
hverja
hŠ­

Rottuheld rist
˙t, opnun
25% af loftrßs

Lyfta

1% af
flatarm.

30 fyrir
hvern m
2
lyftunnar

 

Kjallararřmi

0.5% af
flatarm.

 

 

7.7.6.2. StŠr­ir t÷flunnar mi­ast vi­ rÚtthyrndar loftrßsir og mß hlutfall milli lengdar og breiddar ekki vera meira en 2:1 og minnstu mßl ß hvorn veg 100 mm.

7.7.6.3. Flatarmßl loftrßsa mß vera um 25% minni, ef stokkar eru sÝvalir.

7.7.6.4. Salernum, ba­herbergjum, geymslum og ÷­rum herbergjum, sem ekki liggja a­ ˙tvegg, skal jafnan sÚ­ fyrir nŠgilega gˇ­ri loftrŠstingu.

7.7.6.5. ═ loftrßsum skal vera ˇbrennanlegt efni, t.d. 0.7 mm galv. pl÷tujßrn og skal einangrun ■eirra vera ˇbrennanleg.

7.7.6.6. Loftrßsir skulu hafa ■Útt samskeyti og mß krefjast ■ess a­ ■au sÚu ■rřstiprˇfu­.

7.7.6.7. Loftrßsir, sem ganga gegnum ˇeinangru­ rřmi, skal einangra me­ ˇbrennanlegri einangrun. Um stŠr­ og ger­ loftrßsa, sjß gr. 7.4. Ý brunamßlaregluger­.

7.7.6.8. Ristar, sem kunna a­ vera settar ß loftrßsir, mega ekki minnka loftstreymi­ meira en 20%.

7.7.6.9. Allar loftrßsir skulu nß minnst 30 cm upp fyrir ■ak. Ofan ß ■eim skulu vera hettur. Ef loftrßsir eru vÚlkn˙nar, mß sameina ■Šr yfir efstu pl÷tu gegnum ■ak.

7.7.6.10. Loftrßsir frß eldh˙sum skal vera hŠgt a­ hreinsa ß au­veldan hßtt.

7.7.6.11. ═ sta­ loftrßsa frß eldh˙si er heimilt a­ hafa vÚlkn˙inn ˙tblßstur gegnum ˙tvegg.

7.7.6.12. Loftrßsir, Štla­ar til a­ flytja eim frß "grill"-st÷­um og ÷­rum slÝkum ■ar sem matseld fer fram ß svipa­an hßtt, skulu ganga ˇrofnar upp fyrir ■ak, e­a beint ˙t um ˙tvegg ■ar sem slÝkt ■ykir henta. ŮŠr skulu vera A30 og ■annig ger­ar, a­ au­velt sÚ a­ hreinsa ■Šr. ŮŠr skulu b˙nar eldvarnarlokum e­a sl÷kkvikerfi svo eldur geti ekki borist inn Ý loftrßsina frß pottum o.■.h.

7.7.7. Um loftrŠstingu annars h˙snŠ­is en Ýb˙­arh˙snŠ­is fer eftir kr÷fum byggingarfulltr˙a og heilbrig­isfulltr˙a. Ůegar um atvinnuh˙snŠ­i er a­ rŠ­a fer eftir kr÷fum Vinnueftirlits rÝkisins. .

7.7.8. ┴ bifrei­averkstŠ­um og ÷­rum vinnust÷­um ■ar sem hŠtta er ß verulegri loftmengun skal, Ý samrß­i vi­ heilbrig­isyfirv÷ld, gera sÚrstakar rß­stafanir um vi­eigandi ˙tloftun.

7.8. Heilbrig­isßkvŠ­i.

7.8.1. Um atri­i var­andi heilbrig­is- og hollustuhŠtti fer eftir l÷gum nr. 46/1980 um a­b˙na­, hollustuhŠtti og ÷ryggi ß vinnust÷­um og l÷gum nr. 109/1984 um hollustuhŠtti, heilbrig­isregluger­ og ßkvŠ­um annarra regluger­a um heilbrig­ismßl og hollustuhŠtti.

7.8.2. Byggingarefni mega ekki vera ska­leg e­a gefa frß sÚr ska­leg efni e­a gufur Ý ■eim mŠli a­ valdi­ gŠti tjˇni e­a ˇ■Šgindum a­ mati Hollustuverndar rÝkisins.

7.8.3. Byggingarnefnd/byggingarfulltr˙i, heilbrig­isnefnd/heilbrig­isfulltr˙i og Vinnueftirlit rÝkisins skulu hafa samvinnu um ■au mßl, sem snerta sameiginleg verksvi­ ■eirra.

7.8.4. Sveitarstjˇrn getur kve­i­ nßnar ß um samstarf ■essara a­ila og, a­ fenginni ums÷gn ■eirra, ßkve­i­ a­ byggingarfulltr˙i hafi fyrir h÷nd heilbrig­isnefndar eftirlit me­ ■vÝ, a­ ßkvŠ­um um umgengni og ■rifna­ sÚ framfylgt ß og vi­ byggingarvinnusta­i.

Vinnueftirlit rÝkisins og sveitarstjˇrn geta gert samkomulag um a­ byggingarfulltr˙i annist eftirlit me­ a­b˙na­i, hollustuhßttum og ÷ryggi ß byggingarvinnusta­ f.h. Vinnueftirlitsins sbr. 1. mgr. 80 gr. laga nr. 46/1980 um a­b˙na­, hollustuhŠtti og ÷ryggi ß vinnust÷­um.

 

VIII. KAFLI.

TĂKNIB┌NAđUR.

8.1. Lei­slur, lagnir og fylgib˙na­ur.

8.1.1. ┴kvŠ­i um lei­slur og lagnir nß til frßrennslislagna, neysluvatnslagna, sl÷kkvilagna, hitalagna, loftrŠsilagna, raflagna, brunavi­v÷runarkerfa, lagna vegna sÝma, dyrasÝma, ˙tvarps, sjˇnvarps og reykskynjara, kŠlilagna, gaslagna, olÝulagna, reyklagna (reykhßfa), gufulagna og sorplagna, auk fylgib˙na­ar ofangreindra lagna.

8.1.2 Um frßrennslislagnir gilda ßkvŠ­i ═ST 65 og ═ST 68

8.1.3. Um vatnslagnir, ■.e. neysluvatns- og hitakerfislagnir gilda ßkvŠ­i ═ST 67.

8.1.4. Um ofna fyrir mi­st÷­var og hitaveitukerfi gilda ßkvŠ­i ═ST 69.1.

8.1.5. Um raflagnir gilda ßkvŠ­i ═ST 117 og regluger­ir vi­komandi rafveitna og Rafmagnseftirlits rÝkisins.

8.1.6. Um tßkn og teikningar gilda eftirfarandi sta­lar:

1. Um tŠkniteikningar ═ST 60.

2. Um raflagnatßkn ═ST 117.

3. Um tßkn fyrir hreinlŠtis-, hita- og loftrŠsilagnir gildir ═ST ISO 4067/1:1991, ═ST ISO 4067/2:1991 og ═ST ISO 4067/6:1991.

8.1.7. Lei­slur og lagnir Ý byggingum og Ý nßnd vi­ ■Šr skulu ■annig hanna­ar og fyrir komi­ a­ ■Šr valdi ekki r÷skun ß bur­ar■oli grunns og byggingar.

8.1.8. Lei­slur og lagnir skulu ■annig hanna­ar og fyrir komi­ a­ ■Šr rřri ekki bruna■ol bygginga nÚ skapi eldhŠttu. VÝsast Ý ■vÝ sambandi sÚrstaklega til kafla 7.4. , 7.9. og 8 Ý brunamßlaregluger­.

8.1.9. Lei­slur og lagnir skal verja gegn frosti eftir ■vÝ sem ■÷rf krefur.

8.1.10 Lei­slur og lagnir skulu ■annig hanna­ar og fyrir komi­ a­ ■Šr fullnŠgi skilyr­um gr. 7.4.8. um hßva­astig af v÷ldum tŠknib˙na­ar.

8.1.11. Lei­slur og lagnir skulu ■annig hanna­ar og fyrir komi­ a­ ekki komi til ˇnau­synlegrar orkuey­slu, en samt sÚ a­gangur til hreinsunar og vi­ger­a ßn ■ess a­ brjˇta ■urfi gˇlf e­a veggi.

8.1.12. Lei­slum og l÷gnum, sem hengdar eru ne­an Ý loft Ý kjallara e­a tilsvarandi rřmi, skal ■annig fyrir komi­ a­ undir ■Šr sÚ a.m.k. 1.9 m hŠ­ frß gˇlfi.

8.1.13. Ekki mß hylja ˙ttektarskyldar lagnir, s.s. frßrennslislagnir og vatnslagnir, nema me­ sam■ykki byggingarfulltr˙a, sbr. gr. 4.11. og 4.12.

8.1.14. Ůar sem holrŠsi er ekki fyrir hendi, skal ger­ rot■rˇ e­a tilsvarandi hreinsunarmannvirki sem sřnd skulu ß holrŠsauppdrßttum og vi­urkennd af Hollustuvernd rÝkisins.

8.1.15. Yfirbor­shiti ofna mß ekki vera hŠrri en 80░C.

8.1.16. Hitastig heits neysluvatns mß ekki vera yfir 80░C.

8.1.17. ┴ almenningsba­st÷­um mß heitt kranavatn e­a steypib÷­ ekki fara upp fyrir 50░C.

8.1.18. Yfirbor­shitastig lagna og lei­slna, sem liggja um brennanlegt efni, mß ekki vera hŠrra en 80░C. Ver­i ekki hjß ■vÝ komist a­ lagnir me­ hŠrra hitastig liggi um brennanlegt efni, skal gera vi­eigandi rß­stafanir til a­ koma Ý veg fyrir brunahŠttu, brß­nun e­a rřrnun einangrunarefnisins.

8.1.19. Raflagnir.

8.1.19.1. Um raflagnir gildir ═ST 117.

8.1.19.2. Raflagnir og sta­setning a­alt÷flu skulu vera Ý samrŠmi vi­ fyrirmŠli og regluger­ir Rafmagnseftirlits rÝkisins, reglur vi­komandi rafveitu og ßkvŠ­i brunamßlaregluger­ar, sbr. einnig gr. 3.2.10.

8.1.19.3. Leggja skal pÝpur fyrir sÝma- og rafmagnsheimtaugar undir ne­stu pl÷tu e­a Ý vegg undir jar­hŠ­ skv. reglum vi­komandi stofnana.

8.1.20. SÝma-, ˙tvarps- og sjˇnvarpslei­slur.

8.1.20.1. Um sÝma-, ˙tvarps- og sjˇnvarpslei­slur gildir ═ST 117.

8.1.20.2. SÝmalagnir og lagnir fyrir dyrasÝma, brunavi­v÷runarkerfi og loftnet skulu sřndar ß rafmagnsteikningum.

8.1.20.3. A­eins skal vera ein ˙tvarps- og sjˇnvarpsst÷ng ß h˙si, er sÚ sameiginleg fyrir allar Ýb˙­ir ■ess, og skal sÚ­ fyrir pÝpul÷gnum frß st÷nginni til allra Ýb˙­a h˙ssins. Sřna skal ß teikningum hvar ˙tvarps- og sjˇnvarpsst÷ng skuli komi­ fyrir ß h˙sinu.

8.1.20.4. I skˇlum, sj˙krah˙sum, hˇtelum, heimavistum, elliheimilum, leikh˙sum, kvikmyndah˙sum, samkomuh˙sum og ÷­rum hli­stŠ­um byggingum, skulu jafnan vera sjßlfvirk brunavi­v÷runarkerfi vi­urkennd af Brunamßlastofnun rÝkisins.

8.1.20.5 ═ ÷llum Ýb˙­um Ý fj÷lbřlish˙sum, einbřlish˙sum og sumarb˙st÷­um skulu vera reykskynjarar vi­urkenndir af Brunamßlastofnun rÝkisins. Sta­setning ■eirra skal sřnd ß a­aluppdrßttum og vi­eigandi sÚruppdrßttum.

8.1.21. Sorprennur og sorpgeymslur.

8.1.21.1. Um sorprennur og sorpgeymslur gilda ßkvŠ­i gr. 6.8. og 6.9. auk 7.9. Ý brunamßlaregluger­.

8.1.21.2. Sorpgeymslur Ý ÷­rum h˙sum en einbřlish˙sum skulu vera eldtraustar A60

a.m.k. A­eins mß vera gengt Ý ■Šr utan frß. Sama gildir um einbřlish˙s a­ ÷­ru leyti en ■vÝ a­ ■ar mega slÝkar geymslur vera B60.

8.1.21.3. Sorprennur skulu vera eldtraustar A60 a.m.k. Ůvermßl ops fyrir sorpl˙gu mß ekki vera meira en 250 mm. H˙n skal vera me­ ÷ruggri lokun og ■Úttingu og ˙r' ˇbrennanlegu efni. Sorpl˙ga mß ekki opnast inn Ý Ýb˙­ nema Ý einbřlis- og tvÝbřlish˙sum.

8.1.22. Ekki mß geyma umb˙­ir, efnisafganga e­a anna­ rusl ß lˇ­um, nÚ eldfima v÷kva inni Ý h˙sum, ■annig a­ eldhŠtta geti stafa­ af. Allt rusl sem eldhŠtta getur stafa­ af skal flytja burt daglega e­a geyma Ý loku­um Ýlßtum ˙r jßrni. Ef eigandi (umrß­ama­ur) fasteignar sinnir ekki fyrirmŠlum sl÷kkvili­sstjˇra um brottflutning ofangreindra efna, getur hann lßti­ fjarlŠgja ■a­ ß kostna­ eigandans.

┴kvŠ­i ■essi gilda um ÷ll h˙s.

8.1.23. Um kyndiklefa, reykhßfa, eldstŠ­i og olÝugeyma gilda ßkvŠ­i 8. kafla brunamßlaregluger­ar, sbr. einnig gr. 6.6.

8.1.24. Um brunavarnarkerfi, sl÷kkvib˙na­, reykskynjara og ÷nnur vi­v÷runarkerfi, ney­arlřsingu, bj÷rgunarop, sjßlflokandi hur­ir, reykrŠsib˙na­ og ney­ar˙tganga gilda ßkvŠ­i brunamßlaregluger­ar.

8.1.25. Byggingarfulltr˙i getur sett nßnari reglur um tŠknib˙na­ Ý samrß­i vi­ hluta­eigandi veitustofnanir (vatnsveitu, hitaveitu, skˇlpveitu, rafveitu), sl÷kkvili­, Brunamßlastofnun, Hollustuvernd rÝkisins e­a a­rar hluta­eigandi stofnanir.

8.2. Stigar, lyftur og veggsvalir.

8.2.1. Stigah˙s og stigar.

8.2.1.1. ┌r hverri Ýb˙­ skal vera grei­ur og ˇhindra­ur ˙tgangur ˙r h˙sinu e­a ˙t Ý eldtraust stigah˙s.

8.2.1.2. Stigah˙s skal ganga a­ ˙tvegg og vera loftrŠst um opnanlegan glugga. StŠr­ glugga skal mi­a vi­ s÷mu reglur og gilda um birtu Ý Ýb˙­arherbergjum.

8.2.1.3. ═ sÚrst÷kum tilvikum getur byggingarnefnd ■ˇ heimila­ a­ra sta­setningu stigah˙ss, enda sÚ frßgangur skv. eftirfarandi reglum:

a) ═ fimm hŠ­a h˙si e­a hŠrra sÚ ofanljˇs minnst 2 m2.

b) ═ fj÷gurra hŠ­a h˙si sÚ ofanljˇs minnst 1.5 m2.

c) ═ tveggja og ■riggja hŠ­a h˙si sÚ ofanljˇs minnst 1 m2.

d) ═ verslunar-, skrifstofu- og i­na­arh˙sum getur byggingarnefnd leyft, a­ herbergi sÚ milli ˙tveggjar og stigah˙ss, enda sÚ glerveggur milli herbergisins og stigah˙ssins og stigah˙s og herbergi samanlagt sjßlfstŠtt brunahˇlf A60. Leita skal sam■ykkis brunamßlastjˇra Ý slÝkum tilvikum.

8.2.1.4. Ef h˙s er ■rjßr hŠ­ir e­a meira, skal Ý stigah˙si gera sÚrstakar rß­stafanir til reyklosunar, nema opnanlegir gluggar sÚu ß stigah˙sinu. Skulu ■Šr vera Ý ■vÝ fˇlgnar a­ efst Ý stigah˙si sÚ haft op og ■annig frß gengi­ a­ ˙t um ■a­ megi hleypa reyk. B˙na­i til a­ opna skal komi­ fyrir ß hverjum stigapalli. Opi­ skal ekki vera minna en 10% af heildarflatarmßli stigah˙ss, ■ˇ aldrei minna en 1 ferm.

Ef vafi leikur ß ■vÝ, hva­ telja skuli til stigah˙ss Ý ■essu sambandi, ßkve­ur byggingarfulltr˙i Ý samrß­i vi­ sl÷kkvili­sstjˇra, hversu stˇrt opi­ skuli vera.

═ kjallara og ÷­ru h˙srřmi ne­anjar­ar, sem eing÷ngu er nota­ til geymslu, skulu m÷guleikar vera ß reyklosun (gluggi ß ˙tvegg e­a annars konar). Flatarmßl slÝks ops skal vera a.m.k. 0.50% af gˇlffleti. Ef um er a­ rŠ­a annars konar notkun fer um flatarmßl ops eftir ßkv÷r­un sl÷kkvili­sstjˇra.

8.2.1.5. Einn stigi nŠgir Ý Ýb˙­arh˙si, sem ekki er stŠrra en 500 m2, enda sÚ ■a­ ekki hŠrra en 5 hŠ­ir. Ef h˙s er stŠrra e­a Štla­ fyrir skrifstofur, skˇla, samkomur e­a i­nrekstur e­a einhver ÷nnur afnot, ßkve­ur byggingarnefnd hvernig haga skuli stigum, ger­ ■eirra og fj÷lda. Frß engum sta­ Ý h˙si mß ■ˇ vera lengri ganglei­ en 25 m a­ stiga e­a stigah˙si og sÚ grei­fŠrt ■anga­.

8.2.1.6. ═ sexlyftum h˙sum og hŠrri nŠgir einn stigi, ef frßgangi er haga­ ß einhvern eftirfarandi hßtt:

a) Gengi­ sÚ Ý stiga um svalir, en ekki beint af g÷ngum.

b) Komast megi ˙r hverri hŠ­ Ý stigah˙si ˙t ß svalir beggja megin stigah˙ssins.

c) Komast megi um eina hli­ stigah˙ss, hvar sem er ˙t ß svalir, enda sÚ breidd svala frß stigah˙si a.m.k. 2.5 m.

d) Komast megi a­ stiga Ý ÷­ru h˙si um svalir ß efstu hŠ­, ■ˇ ekki ofar en 12. hŠ­.

8.2.1.7. ═ Ýb˙­arh˙sum skal ger­ stiga haga­ sem hÚr segir:

 

Lßgmarksbreidd

Efni

2 hŠ­ir (ein Ýb˙­) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0.90 m

ekki ßkv. kr÷fur

2 hŠ­ir e­a meira
(tvŠr Ýb˙­ir e­a fleiri) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


1.10 m


eldtraust efni

Ůar sem lyfta, er tekur sj˙krak÷rfu, er Ý h˙si er heimilt a­ stigi sÚ a­eins 0.90 m brei­ur. ═ ÷­rum h˙sum en Ýb˙­arh˙sum skal breidd stiga hß­ sam■ykki byggingarnefndar Ý hverju tilviki.

8.2.1.8. Ef rishŠ­ er sÚrst÷k Ýb˙­, telst h˙n hŠ­.

8.2.1.9. Liggi stigi a­ vegg, skal telja breidd hans frß fulleinangru­um vegg a­ handri­i, en sÚ handri­i­ bß­um megin, skal telja breidd milli handri­a.

8.2.1.10. GanghŠ­ stiga mß hvergi vera minni en 2.20 m. Hvert skref skal vera 610-630 mm. Skrefi­ er samanl÷g­ hŠ­ tveggja uppstiga og breidd eins ■reps. Breidd ■reps skal mŠla Ý ganglÝnu, sem er talin 450 mm frß innri br˙n handri­s, ■eim megin sem ■rep er mjˇrra. Breidd ■reps mß aldrei vera minna en 240 mm, sÚ h˙s tvŠr hŠ­ir, en 260 mm, sÚ h˙s hŠrra. ┴ hverju ■repi, sem er mjˇrra en 300 mm, skal vera minnst 40 mm breitt innskot, sem ekki telst til ■repbreiddar Ý ■essu sambandi. Ůrepbreidd Ý sn˙num stiga mß ■ˇ hvergi vera minni en 1/3 ■repbreiddar Ý ganglÝnu.

8.2.1.11. ═ stiga sem liggur um fleiri hŠ­ir en eina, skal sama ■repbreidd og ■rephŠ­ vera ß ÷llum hŠ­um. SÚ aukastigi settur Ý h˙s, ■arf hann ekki a­ fullnŠgja ßkvŠ­um ■essarar greinar, en uppstig mß ■ˇ aldrei vera meira en 190 mm og framstig eigi minna en uppstig. Sama gildir um stiga innan Ýb˙­ar.

8.2.1.12. Gangur a­ stiga skal vera a.m.k. 1.20 m ß breidd. Lengd og breidd stigapalls mß ekki vera minni en 1.30 m, sjß ■ˇ gr. 8.2.1.7.

8.2.1.13. SÚruppdrŠtti skal gera a­ stigum og stigahandri­um.

8.2.1.14. Stigar og ˙titr÷ppur Ý einbřlish˙sum (■ar me­ talin parh˙s, ra­h˙s og ke­juh˙s) mega vera ˙r brennanlegu efni. ═ ÷­rum h˙sum skulu a­alstigar vera eldtraustir, A60 a.m.k. Stigar Ý rřmingarlei­um skulu vera Ý eldtraustum stigah˙sum, sbr. 5. kafla Ý brunamßlaregluger­.

8.2.1.15. Stigah˙s skulu anna­ hvort hafa opnanlega glugga ß hverri hŠ­, sem au­velt er a­ komast a­ e­a uppfylla skilyr­in Ý gr. 5.1.3. og 5.1.4. Ý brunamßlaregluger­.

8.2.1.16. SÚ stigah˙s ßn opnanlegra glugga ß vegg, skal ß ■aki ■ess vera reykrŠsihleri, opnunarflatarmßl a.m.k. 1 m2. HŠgt skal vera a­ opna hann ß au­veldan hßtt frß stigah˙si ß fyrstu og efstu hŠ­. Opnunarb˙na­ur mß ekki vera hß­ur rafmagni. Hann skal merkja greinilega ß vegg stigah˙ss me­ or­inu "ReykrŠsing". B˙na­ur ■essi er hß­ur sam■ykki Brunamßlastofnunar rÝkisins.

8.2.1.17. ═ stigah˙si, ■ar sem ekki er lei­sla me­ hengjum fyrir brunasl÷ngur sl÷kkvili­s, skal ljˇsop stigapÝpu vera a.m.k. 200 mm breitt, sbr. gr. 5.1.4. Ý brunamßlaregluger­.

8.2.1.18. ═ h˙sum, ■ar sem gˇlf efstu hŠ­ar er Ý meira en 22ja metra hŠ­ yfir j÷r­ (8 hŠ­ir), og annars sta­ar, ■ar sem stigar sl÷kkvili­s nß ekki til e­a ■a­ er a­ ÷­ru leyti vanb˙i­ til bj÷rgunar, skal stigah˙s vera bŠ­i eldtraust og reyk■Útt. Ůetta merkir a­ ganga skal Ý og ˙r stigah˙si um svalir undir beru lofti. SlÝk stigah˙s ver­a hÚr eftir nefnd ÷ryggisstigah˙s. Ůetta gildir fyrir allar hŠ­ir ßn tillits til hŠ­ar yfir j÷r­. ═ slÝkum stigah˙sum skal ßvallt vera vatnsl÷gn, 76 mm Ý ■vermßl. ┴ hverri hŠ­ skal vera T-grein me­ loka og tengingu fyrir sl÷ngur sl÷kkvili­s. ┴ jar­hŠ­ skal vera b˙na­ur til a­ setja lei­sluna undir ■rřsting frß dŠlum sl÷kkvili­s. Hann skal greinilega merktur "Sl÷kkvil÷gn". TŠmikrani skal vera ß ne­sta punkti lei­slunnar.

8.2.1.19. Íryggisstigah˙s mß a­eins tengja kjallara utan frß. ═ ■vÝ mega engin eldfim efni vera, nema Ý stigahandri­i.

8.2.1.20. Rřmingarlei­ir eru gangar, g÷ngusvŠ­i og stigar sem hvert Ý sÝnu lagi e­a saman gera fˇlki ÷rugglega fŠrt a­ for­a sÚr frß eldsvo­a me­ ■vÝ a­ komast ˙t ˙r h˙si til ÷ruggs sta­ar.

8.2.1.21. Lyftur og r˙llustigar eru ekki rřmingarlei­ir.

8.2.1.22. FjarlŠg­ ß milli stigah˙sa Ý s÷mu rřmingarlei­ mß ekki vera meiri en 50 metrar. 8.2.1.23. ═ hringstiga, sem er hluti af rřmingarlei­, skal innstig vera a.m.k. 200 mm breitt, 350 mm frß spindli.

8.2.1.24. Rřmingarlei­ir skulu vera einfaldar, au­rata­ar og grei­fŠrar. Ganga e­a stigah˙s mß ekki nota sem geymslu og ekki mß setja ■ar upp b˙na­ sem hindra­ gŠti umfer­. Ef rafmagnstafla er Ý rřmingarlei­, skal h˙n vera Ý loku­um stßlkassa.

8.2.1.25. Veggir og loft Ý g÷ngum rřmingarlei­a skulu a.m.k. vera jafngˇ­ og klŠ­ning Ý flokki 1 skv. brunamßlaregluger­. ═ einstaka tilvikum mß ■ˇ setja klŠ­ningu Ý flokki 2 ß veggi, en a­eins upp Ý 1.20 m hŠ­ frß gˇlfi. Ekki mß vera holr˙m ß milli klŠ­ningar og undirlags.

8.2.1.26. Gˇlfefni Ý rřmingarlei­um skal vera ßkjˇsanlegt frß brunatŠknilegu sjˇnarmi­i, sbr. brunatŠknilegar skilgreiningar Ý brunamßlaregluger­.

8.2.1.27. Gangar, ■ar me­ taldir svalagangar, skulu vera a.m.k. 1.30 m brei­ir. ═ Ýb˙­um skal minnsta breidd ganga vera 1.10 m, ef frß eru taldar forstofur. ŮŠr skulu vera a.m.k. 1.30 m brei­ar. ═ Ýb˙­um, sem Štla­ er a­ fullnŠgja kr÷fum hreyfihamla­ra, skulu gangar ekki vera mjˇrri en 1.20 m.

HŠ­armun, allt a­ 0.35 m, skal jafna me­ skßbraut, halli 1:12, e­a minni. HŠ­armun yfir 0.35 m skal jafna me­ skßbraut me­ halla 1:20 e­a minni e­a lyftub˙na­i. Var­andi lei­beiningar um h÷nnun ß skßbrautum sjß m.a. Rb bl÷­in nr. Rb(E2).001, Rb(E2).003, Rb(E2).101 og Rb(E2).201.

8.2.1.28. Glugga Ý rřmingarlei­, sem er minna en 800 mm yfir gˇlfi e­a tr÷ppu, skal verja me­ handri­i e­a ß annan ÷ruggan hßtt, ■ˇ ■annig a­ rřmingarlei­in sÚ grei­fŠr svo fullnŠgjandi sÚ.

8.2.1.29. H÷nnun stiga skal ger­ Ý samrŠmi vi­ 5. kafla Ý brunamßlaregluger­.

8.2.1.30. ┌titr÷ppur skulu a­ jafna­i ger­ar ˙r steinsteypu, sjß ■ˇ gr. 8.2.1.14. ŮŠr mega ekki vera hŠrri en 1.50 m, nema pallur sÚ haf­ur a.m.k. 1 m ß lengd og jafnbrei­ur tr÷ppunum.

8.2.1.31. Ůrepbreidd ˙titrappa skal eigi vera minni en 280 mm og uppstig eigi meira en 180 mm.

8.2.1.32. ┴ stigum, sem liggja a­ vegg, skal vera handri­ ÷­rum megin, annars bß­um megin sem og ef stiginn er ˇvenju brei­ur. Handri­ skal vera minnst 800 mm ß hŠ­, mŠlt lˇ­rÚtt upp af ■repbr˙n, og minnst 900 mm me­fram stigaopum, sbr. ■ˇ gr. 8.2.1.34.

8.2.1.33. SÚ gluggi e­a anna­ op ne­ar en 800 mm fyrir ofan stigapall e­a ■rep, skal sÚ­

fyrir handri­i e­a annarri v÷rn.

8.2.1.34. SÚ ljˇsop stigapÝpu brei­ara en 300 mm e­a stiginn sn˙inn, skal handri­ vera

a.m.k. 1.10 m hßtt.

8.2.1.35. Ůannig skal gengi­ frß handri­um a­ ekki stafi hŠtta af, og mß ekki vera lengra bil milli lˇ­rÚttra rimla en 120 mm. SÚu handri­ ger­ me­ lßrÚttum rimlum, sem gefa m÷guleika ß klifri barna, skal klŠ­a slÝk handri­ klŠ­ningu Ý a.m.k. 800 mm hŠ­.

8.2.1.36. Ůar sem tr÷ppur e­a pallur eru innan Ýb˙­ar, getur byggingarfulltr˙i mŠlt svo fyrir a­ h÷f­ sÚu handri­.

8.2.1.37. Handri­ skal a­ jafna­i setja bß­um megin me­fram ˙tidyratr÷ppum, kjallaratr÷ppum og ÷­rum tr÷ppum Ý a­komulei­um a­ h˙sum. SlÝk handri­ skulu a­ jafna­i ekki lŠgri en 900 mm ß hŠ­.

8.2.1.38. ┴ veggsv÷lum skal vera handri­, ekki lŠgra en 1.00 m, og fer um ger­ eftir gr. 8.2.1.35., ■ˇ mß handri­ aldrei vera lŠgra en 1.20 m ß 3. hŠ­ h˙ss og ofar. SÚ a­alinngangur Ýb˙­ar um svalagang, skal handri­ eigi lŠgra en 1.20 m.

8.2.1.39. Byggingarnefnd er heimilt a­ veita undan■ßgu frß ßkvŠ­um um handri­, enda sÚ almennum ÷ryggisßkvŠ­um vegna frßgangs handri­a fullnŠgt me­ tilliti til notkunar byggingarinnar, sjß ■ˇ gr.

8.2.3.2.

8.2.2. Lyftur.

8.2.2.1 Vi­ h÷nnun ß lyftum og lyftuh˙sum skal gŠtt rřmis■arfa hreyfihamla­ra, sbr. Rb bl÷­ nr. (E2) 101 og 201 og a­ flytja megi sj˙kling Ý sj˙krak÷rfu Ý lyftunni. Ennfremur skal gŠtt ßkvŠ­a Ý regluger­ nr. 203/1972 um b˙na­, rekstur og eftirlit me­ lyftum og lyftub˙na­i. Um stŠr­ir ß lyftum og lyftuh˙sum sjß ISO 4190/21982 og 4190-1:1990.

Vi­ meirihßttar breytingar ß byggingum skal tryggja a­gengi hreyfihamla­s fˇlks Ý hjˇlastˇl m.a. me­ lyftub˙na­i.

═ byggingum sem eru 3 hŠ­ir e­a meira og hřsa opinberar stofnanir, Ý skrifstofubyggingum sem eru 3 hŠ­ir e­a meira og Ý verslunar- og ■jˇnustumi­st÷­um sem eru 2 hŠ­ir e­a meira skal vera lyfta sem sÚ a.m.k. 1.10 x 1.40 m, bur­argeta 630 kg og breidd dyra 0.80 m.

═ tveggja hŠ­a byggingum sem hřsa opinberar stofnanir skal tryggja a­gengi hreyfihamla­s fˇlks Ý hjˇlastˇl a­ bß­um hŠ­um, t.d. me­ lyftub˙na­i.

═ fj÷lbřlish˙sum sem eru 5 hŠ­ir e­a meira skal vera lyfta sem sÚ a.m.k. 1.10 x 2.10 m, bur­argeta 1000 kg og breidd dyra 0.80 m.

═ fj÷lbřlish˙sum sem eru 8 hŠ­ir e­a meira skal auk fˇlkslyftu vera v÷rulyfta. A­ ÷­ru leyti skal byggingarnefnd meta, Ý hverju tilfelli, ■÷rf ß lyftum hva­ var­ar stŠr­, fj÷lda og ger­ ■eirra.

Mat byggingarnefndar ß ■÷rf fyrir lyftur skal byggja ß fj÷lda hŠ­a, fermetrafj÷lda hverrar hŠ­ar, fj÷lda Ýb˙­a, fj÷lda notaeininga, Ýb˙afj÷lda og starfsmannafj÷lda ßsamt fyrirhuga­ri starfsemi, bi­tÝma og e­lilegu ■jˇnustustigi gagnvart Ýb˙um, starfsm÷nnum og almenningi.

Byggingarnefnd getur krafist ■ess a­ a­alh÷nnu­ur geri sÚrstaka grein fyrir mati sÝnu ß ■÷rf ß lyftu e­a lyftum sbr. 7. og 8. mgr. ■essarar greinar.

Byggingarnefnd getur krafist ˙rbˇta ef h˙n telur ■÷rf ß og getur sett strangari

kr÷fur um lyftur en tilgreindar eru Ý regluger­ ■essari.

8.2.2.2. Lyftur skulu sta­nŠmast ß inngangshŠ­ ■annig a­ ekki sÚ hŠ­armunur milli lyftu og inngangs. Vi­ ■a­ skal mi­a a­ lyfta sta­nŠmist ß hverri hŠ­ h˙ss. ١ getur byggingarnefnd sam■ykkt a­ lyfta nßi ekki til efstu hŠ­ar e­a Ý kjallara. Lyftur skulu a­ jafna­i vera sem nŠst a­komudyrum.

8.2.2.3. Lyfta skal vera Ý eldtraustu lyftuh˙si, A60 a.m.k.

8.2.2.4. Grei­ur a­gangur sÚ a­ klefa fyrir lyftuvÚl, hvort sem hann er Ý ■aki e­a kjallara. 8.2.2.5. V÷rulyftur, sem a­eins ganga milli tveggja hŠ­a, ■urfa ekki a­ vera Ý eldtraustum lyftuh˙sum nema ÷nnur hŠ­in sÚ ■akhŠ­ og skal ■ß vera eldtraust efni milli lyftu og ■akflatar.

8.2.2.6. Lyftuh˙s skal loftrŠsa skv. gr. 7.7.

8.2.2.7. Opum, sem sett eru ß lyftuh˙s Ý kjallara e­a ■aki, skal loka me­ eldtraustum dyrum. LyftuvÚlin og hjˇlab˙na­urinn skulu vera Ý eldtraustu r˙mi, A60 a.m.k.

8.2.2.8. Gera skal sÚruppdrŠtti af lyftum og lyftuh˙sum.

8.2.2.9. Allur umb˙na­ur ß lyftum er hß­ur reglum Vinnueftirlits rÝkisins, enda sam■ykki sl÷kkvili­sstjˇri frßgang ■eirra og umb˙na­.

8.2.3. Veggsvalir.

8.2.3.1. Ef h˙s er meira en tvŠr hŠ­ir, skulu veggsvalir, a.m.k. 4 m2 a­ stŠr­ og a­ jafna­i ekki mjˇrri en 1.60 m, fylgja hverri Ýb˙­ sem er fyrir ofan fyrstu hŠ­. Gˇlf Ý veggsv÷lum skal vera vatns■Útt og vatni frß ■vÝ veitt um ni­urfall Ý frßrennsliskerfi h˙ssins. Byggingarnefnd er heimilt a­ veita undan■ßgu frß 1. mgr., ef sÚrstakar ßstŠ­ur mŠla me­ ■vÝ.

8.2.3.2. Handri­ ß veggsv÷lum og svalag÷ngum skulu ger­ skv. gr. 8.2.1.32.- 38.

8.2.3.3. ═ h˙sum, ■ar sem krafist er ÷ryggisstigah˙sa, sbr. gr. 5.1.5. Ý brunamßlaregluger­, skulu Ýb˙­ir hafa a­gang a­ sv÷lum vi­ stigah˙s um forstofu sem skal vera eldtraust, A60 a.m.k. H˙n skal ekki vera mjˇrri en 1.50 m. Mesta fjarlŠg­ frß dyrum Ýb˙­ar a­ sv÷lum vi­ stigah˙s skal vera 10 metrar. Vi­ framangreinda forstofu mega a­eins vera Ýb˙­ir, lyfta og svalir vi­ stigah˙s. ═ svalagangsh˙sum skal hßmarksfjarlŠg­ frß Ýb˙­ardyrum a­ stigah˙sdyrum vera 15 metrar. ┴ slÝkum h˙sum skulu einnig vera svalir vi­ allar Ýb˙­ir ß ■eim hli­um h˙ssins sem ekki hafa svalagang. A­sta­a sl÷kkvili­s til a­ bjarga fˇlki skal vera samkvŠmt gr. 7.6. Ý brunamßlaregluger­.

8.2.3.4. Gera skal sÚruppdrŠtti af svalag÷ngum og veggsv÷lum og frßgangi ■eirra, s.s. af handri­um, milliger­um o.s.frv.

IX. KAFLI.

ŢMIS ┴KVĂđI.

9.1. RefsißkvŠ­i.

9.1.1. Brot gegn regluger­ ■essari var­a sektum sem renna Ý sveitarsjˇ­. ═ refsimßli skal gefa sveitarstjˇrn kost ß a­ koma me­ endurgjaldskr÷fu vegna kostna­ar sem sveitarsjˇ­ur hefur haft vegna brotsins.

9.1.2. Ef a­ili sinnir ekki fyrirmŠlum byggingarfulltr˙a e­a byggingarnefndar innan ■ess frests sem sveitarstjˇrn setur, getur nefndin ßkve­i­ dagsektir ■ar til ˙r ver­ur bŠtt. Hßmark dagsekta er kr. 100.000,00 ß dag. Dagsektir renna Ý sveitarsjˇ­.

Kostna­ skv. gr. 9.1.1. og dagsektir skv. gr. 9.1.2, mß innheimta me­ fjßrnßmi.

Skjˇta mß slÝkum mßlum til dˇmstˇla. Byggingarnefnd getur lßti­ vinna verk, sem h˙n hefur lagt fyrir a­ unni­ skuli, ß kostna­ ■ess sem vanrŠkt hefur a­ vinna verki­.

9.1.3. Ef byggingarframkvŠmd er hafin ßn ■ess a­ leyfi sÚ fengi­ fyrir henni, ef byggt er ß annan hßtt en leyfi stendur til e­a ef bygging er tekin til annarra nota en byggingarnefnd hefur heimila­, var­ar ■a­ sektum. Ennfremur getur byggingarfulltr˙i fyrirskipa­ st÷­vun slÝkrar framkvŠmdar tafarlaust og fyrirskipa­ brottnßm byggingar e­a byggingarhluta. Er l÷greglunni skylt a­ veita byggingarfulltr˙a a­sto­ vi­ slÝkar a­ger­ir ef ■÷rf krefur. Byggingarfulltr˙i skal, svo fljˇtt sem vi­ ver­ur komi­, gera byggingarnefnd grein fyrir slÝku mßli. HlÝti byggingara­ili ekki fyrirmŠlum byggingarfulltr˙a og l÷greglu um st÷­vun e­a brottnßm framkvŠmda, skal fara me­ mßli­ a­ hŠtti opinberra mßla.

Sveitarsjˇ­ur ß endurkr÷fu ß byggingara­ila ß ÷llum kostna­i sem hann hefur haft af ˇl÷glegri byggingarframkvŠmd, og ß sveitarsjˇ­ur l÷gve­ fyrir endurgrei­slukr÷fu sinni Ý ÷llu efni sem komi­ er Ý hina ˇleyf­u byggingarframkvŠmd.

9.1.4. Ef h÷nnu­ur leggur fyrir byggingarnefnd uppdrßtt, ■ar sem broti­ er Ý bßga vi­ ßkvŠ­i laga og regluger­a, e­a brřtur slÝk ßkvŠ­i ß annan hßtt, getur byggingarnefnd veitt honum ßminningu. Hafi byggingarnefnd veitt h÷nnu­i ßminningu, skal h˙n tilkynna umhverfisrß­herra ■a­. Sama gildir ef um Ýtreka­ brot er a­ rŠ­a og ef nefndin telur h÷nnu­ ˇhŠfan til a­ gera uppdrŠtti, sbr. 32. gr. byggingarlaga nr. 54/1978.

9.1.5. Rß­herra getur veitt h÷nnu­i ßminningu og vi­ Ýtreka­ brot svipt hann l÷ggildingu um tiltekinn tÝma e­a fyrir fullt og allt. ┴­ur en rß­herra tekur slÝkar ßkvar­anir, skal hann leita umsagnar vi­komandi a­ila, sem mŠlt er fyrir Ý 12. gr. byggingarlaga nr. 54/1978.

9.1.6. Ef sß sem ber ßbyrg­ ß byggingarframkvŠmdum brřtur ßkvŠ­i laga, regluger­a e­a sam■ykkta um byggingarmßlefni, getur byggingarnefnd veitt honum ßminningu.

Ef brot er Ýtreka­ e­a alvarlegt, getur byggingarnefnd svipt hann vi­urkenningu skv. 33. gr. byggingarlaga nr. 54/1978.

 

9.1.7. Ef h÷nnu­ur, i­nmeistari e­a byggingarstjˇri gerist alvarlega brotlegur Ý starfi, mß dŠma hann Ý sektir.

9.1.8. Me­ mßl vegna brota ß ßkvŠ­um ■essum skal fari­ a­ hŠtti opinberra mßla.

9.2. Leyfisgj÷ld.

9.2.1. Fyrir leyfi til a­ reisa h˙s e­a anna­ mannvirki skal grei­a fast gjald Ý sveitarsjˇ­ kr. 2.052,00, a­ auki skal fyrir nřbyggingar grei­a allt a­ kr. 20,52 fyrir hvern teningsmetra af r˙mmßli byggingarinnar. Botnplata skal ekki reiknu­ me­ r˙mmßlinu sbr. ═ST 50.

Fyrir leyfi til a­ breyta h˙si e­a notkun ■ess, rÝfa h˙s e­a ÷nnur mannvirki, gera bifrei­astŠ­i e­a ÷nnur ■au mannvirki, sem ßhrif hafa ß ˙tlit umhverfisins sbr. 3.1.1. skal grei­a Ý sveitarsjˇ­ kr. 2.052,00.

Sveitarstjˇrn er heimilt a­ taka gj÷ld fyrir ˙ttektir og vottor­ sem byggingarfulltr˙i lŠtur Ý tÚ samkvŠmt IV. kafla, gr. 4.11. ■essarar regluger­ar.

9.2.2. Fyrir byggingar a­rar en ŮŠr sem tengjast hef­bundnum b˙skap og eru utan skipulag­s ■Úttbřlis, skal auk fasta gjaldsins sem er kr. 2.052,00 grei­a allt a­ kr. 102,60 fyrir hvern teningsmetra byggingarinnar. Til ■essarra bygginga teljast m. a. sumarb˙sta­ir, orlofsb˙sta­ir, vei­ih˙s, fjallaskßlar, skÝ­askßlar, sŠluh˙s o.fl.

9.2.3. Fyrir eftirlit og ˙ttekt byggingarfulltr˙a sem lei­ir af veitingu st÷­uleyfis fyrir

hjˇlhřsi til eins ßrs skal grei­a kr. 3.420,00 Ý sveitarsjˇ­.

9.2.4. Ef byggingarfulltr˙i er a­ ˇ■÷rfu kvaddur til eftirlits skal grei­a kr. 3.420,00 Ý sveitarsjˇ­.

9.2.5. Leyfisgj÷ld ver­a ekki endurgreidd ■ˇtt leyfi falli ˙r gildi vegna ■ess a­ ■a­ hefur ekki veri­ nota­ innan ßrs, e­a hefur veri­ fellt ˙r gildi. Ver­i leyfi­ endurnřja­ ˇbreytt skal grei­a fyrir ■a­ kr. 2.052.00.

9.2.6. Gj÷ld samkvŠmt ■essum kafla mi­ast vi­ vÝsit÷lu byggingarkosna­ar 1. jan˙ar 1992, sem ■ß var 187.4 stig, og skulu breytast eftir henni. Ber Ý ■vÝ efni a­ mi­a vi­ vÝsit÷lu byggingarkostna­ar 1. jan˙ar ßr hvert.

9.2.7. Byggingarfulltr˙i innheimtir ÷ll gj÷ld samkvŠmt ■essum kafla. Skulu leyfi eigi veitt fyrr en tilskilin gj÷ld hafa veri­ greidd. Íll gj÷ld skv. ■essum kafla mß innheimta me­ fjßrnßmi.

9.3. ┌ttekt.

9.3.1. Ůegar smÝ­i h˙ss er a­ fullu loki­, skal byggingarfulltr˙i gera loka˙ttekt og lßta Ý tÚ vottor­ um ■a­ ■egar h˙seigandi e­a byggingarmeistarar h˙ssins ˇska ■ess. SlÝkt vottor­ mß ekki gefa ˙t, nema gengi­ sÚ ˙r skugga um a­ fullnŠgt hafi veri­ ÷llum tilskildum ßkvŠ­um um ger­ og b˙na­ sem krafist er fyrir Ýb˙­arh˙snŠ­i og fyrir starfsemi, sÚ um atvinnuh˙snŠ­i a­ rŠ­a.

9.3.2. Ůegar byggingarfulltr˙i gerir ˙ttekt ß h˙si, getur hann krafist ■ess a­ hluta­eigandi meistarar sÚu vi­staddir og hafi sam■ykkta uppdrŠtti vi­ h÷ndina. Jafnan ß meistari rÚtt ß a­ vera vi­staddur er sko­un fer fram.

9.3.3. Ekki mß flytja inn Ý ˇfullgert h˙snŠ­i e­a hefja starfsemi Ý ■vÝ nema ßkvŠ­um var­andi hollustu og ÷ryggi sÚ fullnŠgt.

9.4. Gildist÷kußkvŠ­i.

9.4.1. Regluger­ ■essi gildir fyrir allt landi­. Vi­ gildist÷ku hennar fellur ˙r gildi byggingarregluger­ nr. 292/1979 me­ sÝ­ari breytingum og ßkvŠ­i annarra regluger­a og sam■ykkta, er brjˇta Ý bßga vi­ regluger­ ■essa.

Regluger­ ■essi sta­festist hÚr me­, samkvŠmt byggingarl÷gum nr. 54 16. maÝ 1978, til ■ess a­ ÷­last gildi 1. j˙lÝ 1992.

┴kvŠ­i til brß­abirg­a.

Rß­uneyti­ hefur ßkve­i­ a­ regluger­ ■essi ver­i ■egar tekin til gagnger­rar endursko­unar vegna fyrirhuga­ra breytinga ß skipulags- og byggingarl÷gum. Vi­ endursko­unina ver­ur einnig teki­ tillit til ßkvŠ­a Ý ÷­rum regluger­

um og st÷­lum sem l˙ta a­ byggingarmßlum.

Umhverfisrß­uneyti­, 6. maÝ 1992.

Ei­ur Gu­nason.

Pßll LÝndal.

Vi­auki.

 

Vi­auki 1 vi­ byggingarregluger­.

Eftirtaldir sta­lar sem vÝsa­ er til Ý byggingarregluger­inni gilda sem lßgmarksßkvŠ­i og

hafa Ýgildi regluger­ar:

 

═ST 9:1977

Sement I. og II. hluti

═ST 10:1971

Steinsteypa I. og II. hluti

═ST 12:1989

┴lagsforsendur vi­ h÷nnun mannvirkja

═ST 12/A1:1990

Sta­alauki vi­ ═ST 12:1989

═ST 13:1989

Jar­skßlftar, ßlag og h÷nnunarreglur

═ST 14:1989

Steinsteypuvirki

═ST 15:1990

Grundun

═ST 62:1991

Mannvirkjateikningar -lagnir- tßkn fyrir tŠki Ý hita- og loftrŠsikerfum

═ST 65:1975

Frßrennslislagnir Ý j÷r­u

═ST 67:1980

Vatnslagnir

═ST 68:1986

Frßveitulagnir Ý h˙sum

═ST 69.1:1978

Ofnar fyrir mi­st÷­var- og hitaveitukerfi. Hluti I - Stßlofnar

═ST 117:1986

Raflagnatßkn

═ST DS 409:1982

Íryggi mannvirkja

═ST DS 412:1983

Stßlvirki

═ST DS 413:1982

Timburvirki

═ST DS 419:1984

┴lvirki

═ST INSTA 140:1991

Gagnvarinn vi­ur

═ST ISO 4067/1:1991

TŠkniteikningar -lagnir- 1. hluti:

 

Teiknitßkn fyrir frßveitu-, neysluvatns-, hita- og loftrŠstilagnir

═ST ISO 4067/2:1991

TŠkniteikningar -lagnir- 2. hluti:

 

Einf÷ld myndtßkn fyrir hreinlŠtistŠki

═ST ISO 4067/6:1991

TŠkniteikningar -lagnir- 6. hluti:

 

Teiknitßkn fyrir vatnsveitu- og holrŠsalagnir Ý j÷r­u

 

Word ˙tgßfa af regluger­
- 177-1992.doc

 
StjˇrnartÝ­indi - S÷lvhˇlsg÷tu 7 - 150 ReykjavÝk SÝmi 545 9000
BrÚfasÝmi 552 7340 - Netfang: reglugerdir@irr.is
PrentvŠnt