Hoppa beint ķ ašalvalmynd
Stjórnarrįšiš  |  Rķkisstjórn  |  Śrskuršir og įlit  |  Alžingi  |
 
Stjórnarrįš Ķslands    
  Forsķša  
 

  Reglugeršir

meš breytingum
eftir rįšuneytum
eftir įrtali
eftir köflum ķ safninu
brottfallnar
Leit
 

406/1978

 

REGLUGERŠ

um fasteignaskrįningu og fasteignamat.

 

1. gr.

       Skrįning į fasteignum skal fela ķ sér nżjustu upplżsingar sem tiltękar eru um eftirtalin atriši, sem fasteign varšar, auk naušsynlegra greinitalna hverrar fasteignar:

1.    Upplżsingar um land:

       Nafn lands.

       Flatarmįl lands, eftir gęšaflokkum ef viš į.

       Merki landa og lóša eša vķsan til hvar žau eru skrįš.

       Ašalnotkun.

       Aukanotkun.

       Réttindi til nota af öšru landi sem eigninni fylgir.

       Kvašir, sem į eign hvķla.

       Hlunnindi.

       Tegund eignar- eša umrįšaréttinda yfir landinu.

       Lok leigutķma, ef viš į.

       Įrsleiga, ef viš į.

       Tilvitnun til mannvirkja į landinu. Matsverš.

2.    Upplżsingar um mannvirki

       2.1.  Upplżsingar um mannvirki sem heild.

              Nafn mannvirkis, ef žaš er annaš en lóšar.

              Ašalnotkun.

              Aukanotkun.

              Gerš, eftir nįnari įkvöršun.

              Byggingarįr.

              Byggingarstig, ef viš į.

              Byggingarefni.

              Byggingarlag, fjöldi hęša o.ž.h.

              Fjöldi skrįningarhluta.

              Grunnflatarmįl mannvirkis.

              Gólfflatarmįl mannvirkis.

              Rśmmįl mannvirkis.

              Tegund hitunarkerfis (ofnar, lofthitun, geislahitun)

              Hitagjafi (heitt vatn, olķa, kol, rafmagn).

              Tenging viš rafveitu.

              Tenging viš vatnsveitu.

              Tenging viš skolpveitu.

              Sameign.

              Matsverš, ef ekki er um fleiri sérgreinda hluta mannvirkis aš ręša.

2.2.        Upplżsingar um sérgreinda hluta mannvirkis.

              Nafn, ef viš į.

              Greinitala skrįningarhluta mannvirkis.

              Rśmmįl og flatarmįl skrįningarhluta.

              Ašalnotkun.

              Aukanotkun.

              Byggingarstig, samkvęmt nįnari įkvöršun.

              Įsigkomulag.

              Tegund eignar- og umrįšaréttinda yfir skrįningarhluta. Matsverš.

2.3.        Sérstakar upplżsingar um ķbśšir.

              Fjöldi herbergja.

              Eldhśs.

              Eldunarašstaša.

              Bašherbergi.

              Snyrting.

              Séržvottahśs.

              Lofthęš.

3.    Upplżsingar um eigendur og/eša umrįšamenn, sem skrįšar skulu um land og mannvirki eša skrįningarhluta mannvirkis, eftir žvķ sem viš į.

       Nafn eiganda og nafnnśmer eša fyrirtękisnśmer.

       Nafn umrįšamanns og nafnnśmer eša fyrirtękisnśmer.

       Nafn įbśanda og nafnnśmer eša fyrirtękisnśmer.

       Nöfn eigenda annarra réttinda yfir hinni skrįšu eign įsamt nafnnśmeri eša fyrirtękisnśmeri.

       Žar sem um er aš ręša leigjendur skal skrįning takmörkuš viš leigjendur aš heilum skrįningarhlutum.

4.    Sérgreindar upplżsingar um bśjaršir.

       Nafngreina skal eiganda jaršar og įbśanda. Einnig skal tilgreina nöfn eigenda annarra réttinda yfir hinni skrįšu eign įsamt nafnnśmeri eša fyrirtękisnśmeri. Aš auki skulu skrįšar upplżsingar, sem varša bśskaparstöšu og legu gagnvart žjónustu, eftir žvķ sem henta žykir.

 

2. gr.

1.    Ķ lok hvers įrs skal Fasteignamat rķkisins gefa śt fasteignaskrį til nota fyrir opinbera ašila, og geymi hśn nżjustu upplżsingar um skrįningu og mat fasteigna.

2.    Fasteignaskrį skal greina:

       2.1.  Heiti eignar og greinitölu. Ennfremur skal lżsa žvķ hvernig eignar- og afnotarétti sé hįttaš, įn žess žó :aš rétthafar séu žar nafngreindir, svo sem hvort land er einstaklingseign eša ķ eigu bęjar- eša sveitarfélaga og hvort land er leigt eša ķ afnotum eigenda sjįlfra. Žį skal og tilgreina sér, eftir žvķ sem heimildir leyfa:

       2.1.1. Ķ sveitum: Stęrš og matsverš tśna og annarrar ręktunar. Matsverš į öšru landbśnašarlandi, hlunnindum, ķbśšarhśsum og loks öllum śtihśsum sem ętluš eru til bśskapar.

       2.1.2. Ķ žéttbżli: Stęrš og matsverš sérskrįšs lands og matsverš hvers matshluta į hinu sérskrįša landi. Į sama hįtt skal skrį žęr fasteignir utan žéttbżlis, sem ekki tilheyra bśrekstri, svo sem sumarbśstaši, skóla, samkomuhśs o.fl.

       2.2.  Byggingarefni, aldur.

       2.3.  Loks skal, eftir žvķ sem viš veršur komiš, birta nöfn og nafnnśmer žinglżstra eigenda vķškomandi fasteignar samkvęmt upplżsingum viškomandi sveitarstjórnar, sbr. 9. gr. laga nr. 94/1976.

 

3. gr.

1.    Allar fasteignir į landinu, sem ekki eru sérstaklega undanteknar skv. 4. gr. reglugeršar žessarar, skulu metnar til peningaveršs.

2.    Ķ samręmi viš nįnari reglur ķ 5.-9. gr. skal meta land og mannvirki, sem viš žaš eru skeytt, įsamt hvers konar veršmętum er fylgja samkvęmt įkvęšum laga og samninga eša öšrum gildum heimildum. Meš slķkum veršmętum skulu talin umrįš og not annarra fasteigna, svo sem ķtök og ķskyldur, sbr. nįnar ķ 5. mgr. 8. gr.

3.    Meta skal hśs og önnur mannvirki žótt eigi fylgi réttindi yfir landi, en geta skal greinilega žessarar ašstöšu um lóšarréttindin.

4.    Žótt fasteign sé undanžegin mati, skal yfirleitt greina hana į fasteignamatsskrį og upplżsingar um hana samkvęmt nįnari fyrirmęlum Fasteignamats rķkisins, sbr. 5, gr. og 3. mgr. 9. gr. laga nr. 94/1976 um skrįningu og mat fasteigna.

5.    Halda skal mannvirki į fasteignaskrį uns žaš er rifiš meš öllu eša fjarlęgt į annan hįtt.

6.    Eigi sjaldnar en į 8-10 įra fresti skal gera sérstaka athugun į upplżsingum, er varša skrįningu og mat einstakra fasteigna.

 

4. gr.

       Žessar eignir eru undanžegnar fasteignamati:

1.    Vegir, götur og torg sem eru ķ eign rķkis- eša sveitarfélaga, og ętluš eru almenningi til umferšar įn endurgjalds, įsamt tilheyrandi landsvęšum og mannvirkjum ķ žįgu samgangna, svo sem brśm, ljósastólpum, götuvitum, umferšarskiltum, vegvķsum, gjaldmęlum og bišskżlum.

2.    Hvers konar svęši ķ eigu rķkis eša sveitarfélaga, sem ętluš eru til fegrunar eša ķ žįgu almennings til umferšar eša dvalar įn endurgjalds.

3.    Rafveitur, ž.į m. lķnur til flutnings raforku įsamt buršarstólpum og spennistöšvum. Meta skal eftir venjulegum reglum hśs, sem reist eru yfir aflstöšvar og spennistöšvar, og žęr lóšir, er žau standa į.

4.    Vatnsveitur, ž.į.m. brunnar, geymar og dęlubśnašur. Skólpveitur, ž.į.m. skólpleišslur og hreinsibrunnar.

5.    Uppfyllingar og dżpkanir til hafnarbóta, įsamt bryggjum og hafnargöršum, ef höfn er eign hafnarsjóšs samkvęmt hafnalögum nr. 45/1973, eša rķkis eša sveitarfélags. Land į hafnarsvęši, sem ekki er ķ beinum tengslum viš hafnargeršina, er ekki undanžegiš mati né heldur drįttarbrautir, žurrkvķar eša önnur slķk mannvirki, žótt ķ eigu framangreinds ašila sé.

6.    Flugbrautir flugvalla ķ eigu opinberra ašila, įsamt brautarljósum og öšrum bśnaši flugbrauta, svo sem ašflugs- og lendingartękjum, og ennfremur žau landsvęši umhverfis flugbrautir, sem eru ónżtanleg vegna flugumferšar.

7.    Lönd, sem ķ samręmi viš gildandi reglur hafa veriš įkvešin greftrunarstašir manna, įsamt mannvirkjum sem eru ķ beinum tengslum viš žaš markmiš.

8.    Fjarskiptavirki ķ eigu opinberra ašila, en meta skal žó eftir venjulegum reglum hśs, sem reist eru yfir fjarskiptavirki, svo og lóšir og lönd, sem fjarskiptavirki eša hśs yfir žau standa į.

9.    Mannvirki ķ afnotum eša forrįšum varnarlišs Bandarķkja Noršur-Amerķku, svo og lóšir og lendur, sem žvķ hefur veriš lagt til samkvęmt įkvęšum laga nr. 110/1951.

10.  Vitar.

 

5. gr.

1.    Taka skal til sjįlfstęšs mats, įsamt tilheyrandi mannvirkjum, hverja lóš og land, sem vegna sérgreinds eignar- eša afnotaréttar, hagnżtingar, auškenningar eša merkja, žykir ešlilegt aš telja afmarkaša eind, sbr. nįnari reglur ķ 2.-10. mgr. žessarar greinar.

2.    Hver jörš, sem hefur sérstök bęjarhśs og afskipt tśn og engi, skal metin sér til veršs, hvort sem hśn telst lögbżli eša eigi og hvort hśn er bżli byggt śr landi annarrar jaršar eša eigi.

3.    Eyšijaršir og óbyggšar lóšir og lendur skal meta sér til veršs, sbr. ennfremur 6. og 7. mgr.

4.    Meta skal sérstaklega ķtök og önnur fasteignaréttindi, er ekki fylgja neinni įkvešinni fasteign, svo sem vatnsréttindi, nįmuréttindi, veiširéttindi, beitarréttindi og jaršhitaréttindi, sem seld hafa veriš undan jöršum og hefšu veriš metin meš ,jöršum, ef ašskilnašur hefši ekki įtt sér staš. Žvķ ašeins skal meta slķk réttindi, aš žau verši talin aršgęf, žegar mat fer fram.

5.    Afréttarlönd, sem eru ķ eigu sveitarfélaga eša sameign fleiri jarša og ašallega eru notuš til upprekstrar, skal ekki meta sérstaklega, en taka skal upprekstrarréttinn til greina viš mat žeirra jarša, sem hann eiga. Sama į viš um skilaréttir og gangnamannakofa.

6.    Lönd, sem eru ķ erfšafestu, skal meta sér, hvort sem mannvirki hafa veriš reist žar eša eigi.

7.    Meta skal sér allar eignar- og leigulóšķr, svo og hvers konar eignar- og leigulönd, žar į mešal sumarbśstašalönd.

8.    Meta skal sér ķbśšir fjölbżlishśsa, sbr. lög nr. 59/1976, įsamt hlutdeild ķ lóš og annarri sameign, enda liggi skipting fyrir ķ žinglżstum heimildum. Aš fullnęgšu sķšastgreindu skilyrši, skal einnig ķ öšrum tilvikum taka til sjįlfstęšs mats einstaka hluta mannvirkja, sem vegna sérgreinds eignarréttar eša sérstakrar notkunar er ešlilegt aš fara meš sem sjįlfstęšar eindir.

9.    Žrętusvęši milli fasteigna mį meta sér ķ lagi.

10.  Nś rķs; įgreiningur um, hvort um sérstaka fasteign sé aš ręša eša ekki, og sker žį Yfirfasteignamatsnefnd śr.

 

6. gr.

1.    Mati skal haga žannig, aš tilteknir žęttir fasteignar séu metnir til grunnveršs, en sķšan skal meta gangverš eignar ķ heild.

2.    Hśs og önnur mannvirki skulu metin įsamt fylgifé sinu. Til fylgifjįr teljast žeir munir, sem tilheyra mannvirki samkvęmt žeirri notkun, sem žaš er ętlaš til, og almennt er gengiš śt frį aš fylgi mannvirki af žvķ tagi, sem um er aš ręša. Til fylgifjįr teljast žvķ ekki, žótt skeyttar séu viš fasteign, vélar né önnur tęki til atvinnurekstrar né heldur heimilisvélar, aš frįtöldum eldavélum.

3.    Mannvirki ķ byggingu skal aš jafnaši meta einu sinni į įri mišaš viš žaš įsigkomulag, sem žau eru žį ķ. Mannvirki eša einstaka hluta žeirra skal žį fyrst taka i fasteignamat, er žeir teljast fokheldir.

4.    Mannvirki, sem horfa fyrst og fremst til aukinna nota og aršs af landi, svo sem vegir, brżr og giršingar, eša horfa almennt til bęttrar bśskaparašstöšu, eins og vatnsleišslur og raflķnur til bęja, skulu eigi metin sérstaklega, en viš mat į landi skal tekiš tillit til aukins veršmętis, sem frį mannvirkjunum stafar.

 

7. gr.

1.    Mati til grunnveršs skal haga žannig, aš einstakir žęttir fasteignar séu metnir til veršs, sbr. 2.-5. mgr. žessarar greinar.

2.    Meta skal verš lands og lóša til grunnveršs meš hlišsjón af lķklegu söluverši sambęrilegs lands ķ žvķ héraši, sem um er aš ręša. Skal žar tekiš tillit til hvers konar kosta į hagnżtingu eignar aš frįtöldum hlunnindum, er meta į sérstaklega til grunnveršs skv. 5. mgr. žessarar greinar. Viš mat lands og lóša til frumveršs, skal gęta matssjónarmiša samkvęmt 8. gr. reglugeršar žessarar, eftir žvķ, sem viš į.

3.    Meta skal mannvirki til grunnveršs meš žvķ aš miša viš byggingarkostnaš (endurstofnverš) samsvarandi mannvirkis. Taka skal tillit til įsigkomulags mannvirkis, fyrst og fremst įhrifa aldurs mišaš viš byggingarefni, višhald og byggingarlag.

4.    Tśn og önnur ręktun landbśnašarlands skal metin į grundvelli endurręktunarkostnašar.

5.    Hlunnindi af veiši, reka, dśn-, eggja- og fuglatekju svo og jaršhita skal aš jafnaši meta til grunnveršs meš žvķ aš tķfalda įrlegan nettóarš, sem af žeim fęst eša telja mį ešlilegt aš af žeim mętti hafa.

 

8. gr.

1.    Mat fasteignar ķ heild skal miša viš žaš gangverš, umreiknaš til stašgreišslu, sem lķklegt er aš hśn mundi hafa ķ kaupum og sölum. Auk grunnveršs, sbr. 7. gr. reglugeršar žessarar, skal einkum hafa til hlišsjónar žau atriši sem talin eru ķ 2.-6. mgr. žessarar greinar.

2.    Hafi fasteign veriš seld eša veriš metin vegna lįntöku, vįtryggingar eša af öšrum įstęšum į sķšustu tķu įrum įšur en mat fór fram, skal hafa hlišsjón af žvķ sölu- eša matsverši, en gęta skal almennra breytinga į veršlagi fasteigna, sem oršiš hafa frį viršingar- og söludegi til matsdags. Žį skal tekiš tillit til lįnskjara viš sölu og veršmętis śtgefinna skuldabréfa. Į sama hįtt mį hafa hlišsjón af mats- og söluverši fasteigna ķ grendinni.

3.    Taka skal tillit til tekna, sem af fasteign stafa, landfręšilegrar legu hennar og afstöšu til annarra fasteigna. Ennfremur legu fasteignar viš samgöngum, višskiptum og atvinnurekstri og hagnżtingarkostum hennar meš hlišsjón af žvķ og almennum įkvęšum löggjafar um byggingar- og skipulagsmįl, vegalögum og hvers konar frišunarlöggjöf svo og įkvöršun žeirra stjórnvalda, er um slķk mįlefni fjalla. Eigi skal taka tillit til sérstakra įkvęša eša reglna um hįmarkssöluverš fasteigna.

4.    Taka skal til greina landshętti alla į žeim staš, žar sem fasteign er, žróun atvinnumįla žar, svo og žaš, hvernig žar er hįttaš višskiptum, samgöngum, menntunarašstöšu, heilbrigšisžjónustu og hvers konar žjónustu annarri af hįlfu hins opinbera eša einkaašila.

5.    Viš mat į gangverši fasteinar skal eigi taka tillit til vešskulda, sem hvķla į fasteign, né heldur leigukjara, ef fasteign er leigš, nema aš žvķ leyti, sem slķkt er til upplżsingar um gangverš eignar. Til kvašar skal taka tillit meš žeim hętti, aš hśn sé metin til lękkunar į verši hinnar kvašarbundnu eignar, en rétthafa til eignar, eftir atvikum meš žvķ aš hękka verš žeirrar fasteignar, sem ķtak eša annar slķkur réttur fylgir.

6.    Mat lóša skal mišast viš sennilegt söluverš slķkra lóša ķ žvķ žéttbżlishverfi, sem um er aš ręša, enda sé lóšin hęf til tilętlašra nota, svo sem byggingar ķbśšarhśss, išnašarhśss eša fyrir annan atvinnurekstur. Skal leitast viš aš finna śt lóšarverš ķ viškomandi hverfi. Ber viš slķkt almennt mat aš taka tillit til žeirra atriša, sem hafa almennt įhrif į lóšarverš ķ hverfinu, svo sem afstöšunnar milli ķbśšarhśsa og atvinnuhśsnęšis, žéttbżlis umhverfis višskiptahverfi, samgangna, venjubundinnar ašsóknar almennings aš einstökum verslunarhverfum, hagnżtingar og hagnżtingarkosta meš hlišsjón af almennum įkvęšum laga um byggingar- og skipulagsmįl og įkvöršunum yfirvalda, sem um slķk mįlefni fjalla. Žį ber aš taka tillit til žess tilkostnašar, sem žaš hefur haft ķ för meš sér aš gera lóš hęfa til žeirra nota, sem hśn er ķ. Viš mat lóša skal fylgt sömu grundvallarreglum hvort sem um er aš ręša eignarlóš eša leigulóš.

7.    Viš sjįlfstętt mat sérstakra hluta mannvirkis, sbr. 8. mgr. 5. gr., skal taka tillit til žess, ef afnot einstaks eša einstakra hluta veršur aš telja veršmętari en not mannvirkis aš öšru leyti, svo sem vegna betri ašstöšu til hagnżtingar legu lóšar viš verslun og višskiptum.

8.    Bśjaršir skulu metnar mišaš viš notkun žeirra til bśskapar, į mešan žęr ern nżttar žannig, en fullt tillit skal taka til hlunninda og annarra sérstakra veršmęta.

9.    Skrįš matsverš fasteignar skal vera gangverš. umreiknaš til stašgreišslu, sem ętla mį aš eignin hefši haft ķ kaupum og sölum ķ nóvembermįnuši nęsta į undan matsgerš. Viš śtreikning stašgreišsluveršs skal miša viš raunverulegt veršmęti lįna, sem tķškast aš veitt séu į hluta kaupveršs viš sölu. Skal žar taka tillit til žess, hvernig peningamįlum er hįttaš į hverjum tķma, svo og öšrum ašstęšum sem mįli skipta.

 

9. gr.

1.    Heildarmatsverš fasteignar skv. 8. gr. skal eftir žvķ sem viš į, skipta nišur ķ eftirtalda žętti:

       1.     Matsverš lands eša lóšar.

       2.     Matsverš ręktunar, žegar um landbśnašarland er aš ręša.

       3.     Matsverš hlunninda.

       4.     Matsverš mannvirk,ja.

2.    Viš skiptingu matsveršs samkvęmt žessari grein skal žess gętt, aš mismunur į veršmęti fasteigna vegna mismunandi legu komi eftir žvķ, sem efni standa til, fram ķ mismunandi land- eša lóšarverši.

 

10. gr.

1.    Fasteignamati rķkisins er heimilt aš rįša ķ fullt starf meš žriggja mįnaša uppsagnarfresti fimm umdęmisfulltrśa, er starfi hver um sig ķ eftirtöldum umdęmum utan Reykjavķkur:

       1.     Ķ umdęmi, sem nęr yfir Mżra- og Borgarfjaršarsżslu, Snęfellsness- og Hnappadalssżslu, Dalasżslu, Baršastrandarsżslur og Ķsafjaršarsżslur og alla kaupstaši į svęšinu.

       2.     Ķ umdęmi, sem nęr yfir Strandasżslu, Hśnavatnssżslur, Skagafjaršarsżslu, Eyjafjaršarsżslu og Žingeyjarsżslur og alla kaupstaši į svęšinu.

       3.     Ķ umdęmi, sem nęr yfir Mślasżslur og Austur-Skaftafellssżslu og alla kaupstaši į svęšinu.

       4.     Ķ umdęmi, sem nęr yfir Vestur-Skaftafellssżslu, Rangįrvallasżslu, Įrnessżslu og Vestmannaeyjar og alla kaupstaši ` svęšinu.

       5.     Ķ umdęmi, sem nęr yfir Gullbringu- og Kjósarsżslu og alla kaupstaši į svęšinu.

2.    Umdęmisfulltrśar skulu ašstoša Fasteignamat rķkisins viš öflun upplżsinga um fasteignir og viš mat žeirra, eftir nįnari įkvöršun stofnunarinnar.

3.    Fasteignamat rķkisins įkvešur ašsetur og starfsašstöšu umdęmisfulltrśa, aš fengnu samžykki ķ Fjįrmįlarįšherra.

4.    Fasteignamat rķkisins getur meš samžykki fjįrmįlarįšherra įkvešiš fjölgun umdęma samkvęmt žessari grein svo og breytt mörkum umdęma meš öšrum hętti.

 

11. gr.

              1. Til aš aušvelda Fasteignamati rķkisins gagnasöfnun, sbr. 13. gr. laga nr. 94/1976, til śrvinnslu upplżsinga um gangverš fasteigna viš kaup og sölu og breytingar į žvķ, er skylt bęši fasteignasölum og öšrum ašilum, er milligöngu kunna aš hafa um fasteignavišskipti, aš senda Fasteignamati rķkisins samrit allra kaupsamninga strax og žeir hafa veriš geršir. Kaupsamningar skulu innihalda, svo eigi verši um villst, lżsingu hinnar seldu eignar og stašsetningu.

              2. Kaupsamningar skulu einnig hafa aš geyma heildarsöluverš eignar og greišsluskilmįla, s. s. sundurlišun į veittum lįnum og yfirteknum skuldum, lįnstķma og vaxtakjör, śtgįfudag fjįrskuldbindinga svo og upphaflegar fjįrhęšir skulda og eftirstöšva žeirra viš gerš kaupsamnings.

       3. Nafnnśmer ašila skulu tilgreind svo og greinitölur fasteignar.

 

12. gr.

       Reglugerš žessi er sett samkvęmt lögum nr. 94 20. maķ 1976, um skrįningu og mat fasteigna, til aš öšlast gildi žegar ķ staš og birtist til eftirbreytni öllum žeim, sem hlut eiga aš mįli. Jafnframt er śr gildi felld reglugerš nr. 301 10. desember 1969, um fasteignamat og fasteignaskrįningu.

 

Fjįrmįlarįšuneytiš, 3. nóvember 1978.

 

Tómas Arnason.

Gunnlaugur Claessen.

 

Word śtgįfa af reglugerš

406-1978.doc - 406-1978.doc

Breytingar:
458/1998 - Reglugerš um breytingu į reglugerš nr. 406/1978, um fasteignaskrįningu og fasteignamat, sbr. regulugerš nr. 95/1986.
095/1986 - Reglugerš um breyting į reglugerš nr. 406 3. nóvember 1978, um fasteignaskrįningu og fasteignamat.

 
Stjórnartķšindi - Sölvhólsgötu 7 - 150 Reykjavķk Sķmi 545 9000
Bréfasķmi 552 7340 - Netfang: reglugerdir@irr.is
Prentvęnt